"Ja, i den grad, det må man sige. Det bliver man nødt til at være i denne her form for type job. Man kan ikke komme på arbejde her, uden at man har sit hjerte eller sit engagement med, for det mærker virksomhederne og de unge lige med det samme. I hvert fald de unge, de er meget fintfølende. Hvis de ikke føler, at vi gør noget for dem, siger de fra, for så er vi bare en almindelig sagsbehandler, og det er vi jo ikke. Når vi snakker med de unge, så siger vi ikke, at vi kan skaffe dem et job. Vi siger til dem, at vi kan skaffe dem adgangen til et job, og hvis de vil og kan, så kan vi hjælpe dem."