Ketchupeffekt

9.3.2007

af

De unge djøfere i staten skifter til det private som aldrig før. Det koster ressourcer til at lære nye op. Hvis man da kan få dem.

Økonomer med erfaring kan vi slet ikke få, de kan tjene mindst en halv gang så meget i den finansielle sektor, hører man i staten i dag. For økonomledigheden er under to procent, hvad der er lig med fuld beskæftigelse og lønkapløb i det private. Men der er også statslige arbejdspladser, der er ved at få ondt i juristerne - som der ellers er mange af - og andre djøf-typer. Det er som med drivhuseffekten. Der, hvor isen smelter først, er på de udsatte steder: Der, hvor man ligger i direkte konkurrence med den private sektor om arbejdskraften. Og især blandt de unge djøfere, som hurtigt erhverver sig specialkompetencer på de glimrende uddannelsessteder, som disse offentlige arbejdspladser er. Hvorefter de kapitaliserer gevinsten ved at søge ud i det private.

"De stjæler vores folk med arme og ben," lyder det fra sekretariatschefen i Konkurrencestyrelsen, Erik Christiansen.

"Vi har altid været et uddannelsessted for erhvervslivet. Men opholdstiden hos os er desværre gået noget ned. Før gik der typisk fire-fem år, før vores unge jurister blev snuppet. Nu er den nede på et par år eller måske tre."

Men samtidig nedtoner statens personalechefer problemet og fremhæver med stolthed, at deres unge medarbejdere er eftertragtede. Og så længe man kan hente nye, dygtige unge ind fra universiteterne - og det kan de, understreger de - er der ikke grund til alarm.

Også Erik Christiansen. Det har altid været en kendt karrierevej for unge jurister, at man først tager nogle år i Konkurrencestyrelsen, og så får man et godt, fedt job i et advokatfirma. Deres økonomer bliver snuppet af interesseorganisationerne.

"Vi er særligt udsat for at miste gode medarbejdere, fordi vores sager næsten altid bringer dem i kontakt med erhvervslivets direktører og topadvokater."

Smertegrænse

Men der lurer også en smertegrænse et sted. Offentlige personalechefer sætter helst ikke dato på den slags, for man klynker ikke, og netop nu er det vigtigt som aldrig før at brande sig selv som en attraktiv arbejdsplads. Men de erkender, at det koster at lære nye unge op.

"Det er omkostningskrævende, ja. Der går et års tid, inden de er fuldt ud fit for fight," siger Erik Christiansen, hvis personaleomsætning i dag ligger på 20-25 procent om året. For tre år siden var den 10-12 procent.

I Finanstilsynet, som også altid har ligget i konkurrence med den finansielle sektor om medarbejdere, mærker de både, at ansøgningsbunkerne er blevet mindre, og at deres unge folk rykker hurtigere ud i det private end før.

"Ja, vi vil jo møde en smertegrænse på et tidspunkt. Vi er underlagt skrappe krav med resultatkontrakter og krav om effektivisering. Det er vi enige i, men hvis ikke vi kan få de nødvendige menneskelige ressourcer, vil det blive svært," siger Susanne Kortsen, vicedirektør i Finanstilsynet.

"Vi ser en ketchupeffekt i staten nu. Stilstanden fra 2001 er vendt til det modsatte. De yngre fuldmægtige rykker. Men ikke kun dem. Der er også yngre kontorchefer, som for eksempel går ud og bliver partnere i en større advokatvirksomhed, og det trækker jo endnu flere folk med," lyder det fra Vagn Rasmussen, DJØF-tillidsrepræsentant i Konkurrencestyrelsen.

Vi kan ikke få økonomer i staten, og dem, vi har, hugger det private, siger Lars Qvistgaard, som er formand for Statssektorudvalget i DJØFs Overenskomstforening. Og også de scient.pol.ere, som er blevet lært op i det - og dét samtidig med at staten står midt i en budgetreform, som øger kravene til de økonomiske kompetencer.

"Vi andre kommer til at bruge mere krudt på at oplære nye AC'ere i de økonomiske discipliner. Det bliver et generelt billede på arbejdspladserne i staten," fastslår han.

Høj udvikling, lille løn

Statens stærke kort er ordentlige arbejdsvilkår. Og især strukturerede uddannelsesforløb for de unge. Og man opruster på denne front, for man ved, at det er guldet, man skal sælge sig selv på.

"Vi giver medarbejderne en god uddannelse. Den er eftertragtet ude i det private. Det er vi stolte af. Men vi skyder jo samtidig næsten os selv i foden," lyder det lakonisk fra Finanstilsynets Susanne Kortsen.

I Konkurrencestyrelsen siger ni ud af ti til fratrædelsessamtalerne, at de har været meget glade for at være der, og at de har lært utrolig meget. Men at de altså har fået et godt tilbud, forklarer Erik Christiansen.

"Vi vil helst beholde vores unge i tre til fem år, og med den uddannelse vi tilbyder, synes vi også, de snyder sig selv lidt, hvis de forlader os for tidligt," siger han.

Statens svage kort er lønnen. Du får ikke statens personalechefer til at sige højt, at de ikke har håndtag at skrue på. 'Vi har ny løn, og det bruger vi selvfølgelig', lyder det. Men pengene vokser ikke på træerne i en offentlig sektor, der aldrig må blive lønførende.

"Vi kan godt tilbyde noget ekstra, og det gør vi også. Men vi får jo ikke højere budgetter, fordi det private sætter deres lønninger op. Den spiral kan vi ikke følge med i," siger Erik Christiansen.

"Den finansielle sektor er jo ikke bundet af noget som helst lønmæssigt. Og de kan tilbyde rigtige frynsegoder som for eksempel sundhedsforsikringer. Det må vi ikke i staten. Desuden er løndannelsen på chefniveau for centralt styret. Staten må op i lønniveau," siger Susanne Kortsen fra Finanstilsynet.

Det er ikke kun den private sektor, der stjæler djøfere fra det offentlige ved at spille lønkortet. Internt i staten stjæler man også fra hinanden, og dem med den mest progressive lønpolitik - forstået som dem, der udnytter ny løn maksimalt og mest fleksibelt, og som er bedst på ministerområdet til at gafle lønsum til sig - hugger politter og andre djøfere med økonomiske kompetencer fra dem med en mere fastlåst lønpolitik.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen har økonomi- og personalechef Søren Tingskov opdaget, at der er rift om økonomerne, og at kommunerne lønmæssigt er godt med i konkurrencen.

"Det hører vi tiere og tiere til ansættelsessamtalerne og i den snak, vi har om de lønudspil, som vi kan tilbyde".

Smarte stillingsannoncer

Stillingsannoncerne viser den skærpede konkurrence. De små henvisningsannoncer med 'Se mere på vores hjemmeside' er væk. I dag kører Finansministeriet jobopslag i farver over to sider i DJØF Bladet. Også de må gøre sig ekstra umage nu for at få de bedste kandidater. Økonomistyrelsen har vundet priser for flotte annoncer med pingviner og svømmepiger.

"Det virker," fastslår administrationschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Anne-Lise Andersen. Her mærker de ikke nogen nedgang i størrelsen af ansøgerbunkerne.

"Det er fordi, vi har et godt renommé. Men også fordi vi gode til at lave jobopslag. Det duer ikke at hive en gammel standardannonce med bureaukratsprog frem i dag. Det skal være værdibaseret."

De går også ud på jobmesser, og på hjemmesiden kan man se profiler af unge djøfere, som fortæller, hvorfor det er spændende at være i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det giver goodwill, fastslår Anne-Lise Andersen.

"Vi er nødt til at gøre noget i det offentlige, hvis vi fortsat vil have lige så mange ansøgninger som før, præciserer hun."

"Vi er en meget velbranded virksomhed. Vi får rigtig mange ansøgninger, også uopfordrede. Vores tværoffentlige projekter og vores strategiske arbejde med kompetenceudvikling tæller hos ansøgerne," lyder det fra Bjørn Engsig, sekretariatschef i Økonomistyrelsen.

De kan trække rigtig mange gode projektledere i land, og de kan også godt få nye medarbejdere med hardcore økonomistyrings- og digitaliseringskompetencer, siger han. Men han erkender, at de mærker en lidt større afgang end før.

"Der er nogle, der ryger lidt for hurtigt over til andre jobs i staten eller ud i det private, så vi arbejder også med vores fastholdelsespolitik. Samtidig glæder vi os over, at vi let kan hente nye ind."

Søren Larsen, Økonomistyrelsens DJØF-tillidsrepræsentant, noterer sig, at navneskiltene bliver skiftet hurtigt ud i visse kontorer.

"Vi kan faktisk godt rekruttere interessante medarbejdere, men vi skal bruge flere ressourcer på oplæring. Det slider på nogle af nøglemedarbejderne, og hvor godt er vi i sidste ende hjulpet, hvis folk smutter igen efter et år?"

"Der er andre arbejdspladser, der har det sværere end os. Men vi skal også bruge flere ressourcer på at oplære nye folk end før."


Gennemsnitlig DJØF-startløn i staten: 25.800 kroner inklusiv rådighedstillæg med videre (2006)

Gennemsnitlig DJØF-startløn i det private: 31.000 kroner (2006)

Gennemsnitlig løn med 5 års anciennitet i staten (ikke-chefer): 36.600 kroner (2006)

Gennemsnitlig løn med 5 års anciennitet i det private (ikke-chefer): 43.700 kroner (2006)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet