Godt nok

9.3.2007

af

Læserbrev af Rune Gregers Meyer, hangaround i DJØF Privat/Selvstændige

Der er ingen grund til at slå på tromme for dansk middelmådighed. Sådan kan det nemlig opfattes, når man læser interviewet med Margrete Bak i DJØF Bladet nr. 4, hvor hun kritiserer erhvervsminister Bendt Bendtsen, DJØF m.fl. for ensidig at satse på vækstvirksomheder.

Mikrovirksomheder er en god start og ifølge Iværksætterindekset 2006 er vi i toppen, målt i forhold til andre lande - men det er vækstvirksomheder som der skal fremmes.

Problemet med mikrovirksomheden, også kendt som enkelmandsvirksomheden, er at de går rundt og sælger sig selv - i form af den viden de har - til højestbydende. Dette er fint for den enkelte, men samfundsøkonomisk har det ikke ønskelige effekter. Dette kan bl.a. illustreres ved eksemplet om lægen eller sygeplejersken, som siger sit job op og bliver ansat i et vikarbureau og herefter hyret til sin gamle arbejdsplads til en højere løn end før - altså det samme arbejde, som bare er blevet dyrere.  Principielt er den eneste forandring blot, at mikrovirksomheden nu ejer sit eget job.

Mikrovirksomheden sælger nu sin viden opgjort i timer og finder et lege hvor det hele så er 'godt nok'. Men det er ikke 'godt nok' - mikrovirksomheden skal vokse til en virksomhed, hvor der ikke sælges timer med 'produkter'. Ejeren af mikrovirksomheden skal 'ud af centrum', frem for at det hele står og falder med ejerens tilstedeværelse. Mikrovirksomhedsejeren skal væk fra den korte tidshorisont, hvor kun den nærmeste fremtid kendes. Og vigtigst af alt, så skal mindsettet ændres fra 'godt nok' til 'ikke godt nok' således at der skabes fremdrift og vækst i samfundet.

Derfor er det rimeligt nok, at erhvervsminister Bendt Bendtsen har fokus rettet mod at øge antallet af vækstiværksættere, da de har en positiv indvirkning på den danske velstand og dermed også velfærden.

Det er også relevant for DJØF, at spille sig selv på banen her. DJØF Privat/selvstændige har derfor sat scenen med temarækken Selvstændig, Iværksætter, Vækstiværksætter, hvor vi indtil videre har mødt den videnstunge akademiker Peter Stok, som blev købmand og skabte vækst. Peter Stok gav gode råd til tilhørerne, bl.a. at de skal købe en eksisterende virksomhed og bruge deres ekspertise her, frem for at bruge den på alle børnesygdommene som nystartede virksomheder slås med. Dette var et råd som gav tilhørerne mening, eftersom mange små- og mellemstore virksomheder i de kommende år står overfor et generationsskifte.

At vækst er den gennemgående fællesnævner er ikke tilfældig. Danmark producerer ifølge Iværksætterindeks 2006 en passende mængde iværksættere, men kun få af disse bliver vækstiværksættere. Resten forbliver mikrovirksomheder eller lukker igen. Udfordringen for DJØF er derfor hvordan vækst indtænkes, når vi som djøfer vælger at springer ud som selvstændige, iværksættere eller virksomhedsejer, således at vi ikke bremses af et middelmådigt 'godt nok'.

Rune Gregers Meyer, hangaround i DJØF Privat/Selvstændige

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet