Danske Bank har været her

"Nej, økonomer er der ikke mange af i ansøgerbunkerne. De er svære at få."

Et typisk udsagn fra en statslig personalechef. Her er det Søren Tingskov fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, men det er noget, man taler om i hele staten. I Beskæftigelsesministeriet vil personalecheferne nu til at være mere præcise i deres fælles jobopslag, når de søger folk med en mere specialiseret økonomisk baggrund i stedet for at bruge brede generalistopslag og så håbe på, at der dukker nogle økonomer op.

"For det kan vi ikke regne med for tiden," siger Søren Tingskov.

Men det kan de heller ikke i den private sektor, så den vilde jagt går. De unge bliver hentet direkte fra eksamensbordet. Og helst før. Antallet af polit-kandidater steg voldsomt sidste år, og det kan kun forklares med, at de studerende fik gode tilbud og skyndte sig at blive færdige, siger studielederen på polit, Peter Erling Nielsen. Han har aldrig før set så mange corporate dinners, hvor store private virksomheder som McKinsey, Quarts, Deloitte og Anderson inviterer studerende på fin middag med indlagt branding.

Som han siger med et blink i øjet:

"Så når nogle af mine gamle venner ringer fra Finansministeriet og spørger, om jeg ikke lige kan skaffe dem de to bedste, siger jeg: 'Næh, det kan jeg ikke, for Danske Bank har lige været her, men I kan komme og tilbyde jeres varer på linje med de andre."

Trækket efter økonomer fra den klassiske private sektor er større end nogensinde - nye virksomhedstyper kommer til, og det internationale marked går godt.

"Vi fornemmer, at det private er nærmest desperat efter at få fat i vores kandidater," siger han.

Statslige institutioner som Finansministeriet er til gengæld storforbrugere af dygtige studentermedhjælpere, som de

lige så dygtigt rekrutterer de bedste af. Og det er ikke Peter Erling Nielsens indtryk, at hans studerende på forhånd vælger det offentlige fra.

"De er ret ligeglade med, om deres første job bliver offentligt eller privat. Sondringen opfattes i stigende grad som uvæsentlig, fordi det er den samme slags arbejdsopgaver."

Det er begyndelseslønnen ikke. Men spænding og eventyrlyst betyder mere for de helt unge end løn, vurderer Peter Erling Nielsen.

"Kan de få et job hos Morgan Stanley i London, gør det ikke noget, det er til en meget beskeden løn. De ved, at hvis de først har været derovre og gjort det godt, så er der ingen grænser for, hvad de kan få herhjemme."

"Får de job i Finansministeriet, taler de selvfølgelig løn. Men så handler det mere om, at man i løbet af meget kort tid skal forfremmes, ellers fortrækker man."

Bevar studenterjobbene

Peter Erling Nielsen slår et slag for de studierelevante studenterjobs. Hvis man prøver at presse de studerende så hurtigt gennem studiet, at de må opgive studenterjobbene, skyder man sig selv i foden samfundsmæssigt set. Det vil gå ud over den offentlige sektors mulighed for at rekruttere unge højtuddannede. Men også over internationaliseringen.

"Hvis en nyuddannet polit vil starte med et par læreår hos Goldman Sachs i London, skal hun eller han helst have haft studiejob i Nordeas hovedsæde. Det ene bygger på det andet."

Han kalder studenterjobbene for den danske udgave af det amerikanske bachelorsystem. Her kan man gensidigt prøve hinanden af, og det er sundt for begge parter og et ualmindeligt velfungerende jobformidlingssystem. Det der med at købe kandidaterne ubeset er gammeldags.

"Her er et sted, hvor markedsmekanismen fungerer bedre, end hvad bureaukrater kan finde på."