Alle skal have lige ret til at klage

9.3.2007

af

Det skal være slut med særlige klagemuligheder over diskrimination, der går på køn eller etnicitet. Alle skal have lige muligheder for at klage, foreslår regeringen.

Men forslaget undergraver det fagretlige system, lyder det fra mange organisationer, mens DJØF mener, kritikkens præmis er forkert.

Oplever man diskrimination, bør man have lige adgang til at klage, uanset hvad krænkelserne bunder i. Det mener regeringen, der derfor vil oprette et nyt klagenævn for ligebehandling. Men en stor gruppe faglige organisationer er imod lovforslaget. De vurderer, at nye klageregler vil underminere det fagretlige system. DJØF mener derimod, at kritikken er forfejlet og byder i stedet klagenævnet velkomment.

Meldingen i høringssvaret til forslaget fra forhandlingsselskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) var klar:

'KTO kan ikke anbefale gennemførelsen af det fremsendte udkast til lovforslag'.

Selskabet er en paraplyorganisation for en bred række af faglige forbund fra for eksempel FOA over Ledernes Hovedorganisation til Lærernes Centralorganisation samt organisationerne i Akademikernes Centralorganisation og dermed også DJØF.

Den lov, som KTO gerne vil være fri for, er forslaget om at indføre det nye, bredt favnende klagenævn for ligebehandling. Målet med loven, som regeringen omtaler den, er, at alle diskriminerede skal have samme muligheder for at klage. I spørgsmål om for eksempel religion, handicap, alder, seksualitet og politisk ståsted skal alle udstyres med lige adgang til det nye klagenævn - i stedet for som nu, hvor Danmark kun har to specielle klageinstanser for diskrimination - køn og etnicitet.

"Der er tale om en uhensigtsmæssig undergravning af det etablerede fagretlige system," lyder KTOs begrundelse for at vende tomlen nedad til det nye klagenævn.

Kernen i argumentet er, at det nye klagenævn for alle vil lave et offentligt betalt alternativ til at håndtere konflikter, der ellers varetages af de faglige organisationer.

Den opfattelse deler man ikke hos DJØF, forklarer forbundsformand Finn Borch Andersen. Han mener derimod, at der er klare grænser for nævnets arbejde, som ikke overlapper med det fagretlige system. Forslaget om det nye nævn indeholder nemlig også, at den, der føler sig diskrimineret, først skal godtgøre, at den relevante organisation ikke vil foretage sig noget i den konkrete sag, inden den kan tages op i det nye klagenævn.

I stedet byder DJØF det nye nævn velkommen:

"Jeg synes, det er positivt at samle de diskriminationssager i ét nævn, for på den måde kan man sikre, at behandlingen sker på et højt niveau - og at den bliver ensartet," siger Finn Borch Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet