Personalegoder

9.2.2007

af

- hvorfor kun i det private?

Personalegoder, også kaldet fryns, er udbredt på det private arbejdsmarked. Godt hjulpet på vej af skattebegunstigede regler, hvor medarbejdere og virksomheder sparer skat, når en del af lønnen bliver udbetalt i naturalier, der ikke beskattes til markedsværdi.

En moderne arbejdsplads må naturligvis skrue en lønpakke sammen, så den bedst tilgodeser medarbejdernes ønsker og behov. Uanset om det er internetopkobling hjemmefra, betalt telefon, sundheds-forsikringer, aktietildelinger, avisabonnement, befordring eller p-plads for blot at nævne nogle af de muligheder, private virksomheder i dag råder over. Ordningerne bidrager til at fremme medarbejdernes sundhed, fleksibilitet og mobilitet - og dermed virksomheden, hvis de administreres til gensidig gavn og glæde.

Desværre gælder disse indlysende forhold kun medarbejdere i den private sektor. Er du offentligt ansat, er der lukket for at få del i de personalegoder, de private virksomheder har adgang til. Hvorfor viger regeringen tilbage for at give de offentligt ansatte samme muligheder og vilkår som på det private arbejdsmarked? Den offentlige sektor står over for en kæmpe udfordring de kommende år, i takt med at titusindvis af medarbejdere trækker sig tilbage for at nyde deres otium. Den offentlige sektor skal kunne tiltrække nye medarbejdere til at løfte de mange serviceopgaver, vi alle stiller krav om. Og de skal kunne holde på medarbejderne. Her er det afgørende, at den offentlige sektor har lige muligheder for at føre en aktiv og attraktiv personalepolitik.

I dag bliver de offentligt ansatte dobbelt straffet for regeringens tilbageholdenhed. Den del af de privatansattes lønninger, der udbetales skattefrit og i form af naturalier, indgår ikke i reguleringsmekanismen, der sørger for, at lønudviklingen på de to dele af arbejdsmarkedet er nogenlunde i balance. Det betyder, at lønningerne i den offentlige sektor yderligere sakker agterud. Og dermed gør det endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde medarbejderne.

På det offentlige arbejdsmarked skal vi først forhandle overenskomster i 2008. Men hvorfor venter regeringen med ligestillingen? Det kræver ingen svære forhandlinger at slippe kreativiteten løs og lade de enkelte offentlige arbejdspladser selv bestemme, hvordan man kan hæve fleksibiliteten i lønsystemet. Vi har i mange år diskuteret, hvordan Ny Løn kan bruges til at øge medarbejdernes engagement og motivation i det daglige arbejde og til at hæve kvaliteten. Lad fleksible lønpakker blive et tiltrængt supplement.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet