Idémagere som tv-underholdning

08-02-2007
5 min.

Et tv-program, der kan skabe rollemodeller for iværksættere, er langt mere værd end millioner af offentlige støttekroner til kompetenceudvikling. Det mener Martin Thorborg, stifter af Jubii og meddommer på det nye TV2-program Danmarks Bedste Idé.

Bladet tog med på optagelse - og mødte ham og 68 håbefulde idemagere.

Han sov 29 minutter i nat. Mellem 02.46 og 03.15. Så stod han op, tog bilen og kørte fra bopælen i Tønder til København. Sammen med sin makker og to små pakker i bagagerummet.

Nu står han i sort skjorte, ditto bukser og temmelig røde øjne og læner sig over den sølvgrå bardisk i Marketenderiet i Valby. Sammen med 67 andre håbefulde opfindere er han valgt ud som deltager i TV2-programmet Danmarks Bedste Idé, hvor et dommerpanel i løbet af udsendelsesrækken finder frem til den opfindelse, der har det største potentiale i forhold til markedet.

Ind fra støvregnen kommer Martin Thorborg, stifter af virksomhederne Jubii og SPAMfighter. Han er meddommer i programmet og har netop givet en kort update til kameraerne.

"Jeg tror, at denne type program betyder noget for antallet af iværksættere i Danmark. Regeringen kan uddele så meget iværksætterstøtte, den vil. Det, der for alvor rykker, er rollemodeller og helte. Og her er tv-programmet lige så godt som 100 støtteforanstaltninger."

Man skal hylde heltene

Udover Martin Thorborg består dommerpanelet af Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker, og Preben Meier, IT-ekspert. De har indtil nu mødt de bedste og de værste af de over 600 ideer, der er blevet sendt ind til TV2. Ud af de 68 tilbageværende ryger yderligere 24 ideer ud i dag - nemlig de, der mere eller mindre er blevet lavet før - og anmeldt til Patent- og Varemærkestyrelsen. Herefter sorteres der seks fra pr. udsendelse, indtil kun den mest geniale ide - og opfinder - står tilbage.

"Iværksætteri handler om at drømme. Det er svært at gøre, hvis du ikke har noget at drømme om. Derfor er det vigtigt at gøre drømmen tilgængelig og vise mangfoldigheden. Her er alt fra en husmor fra Struer til en smart københavnerdreng på 18. De folk, der deltager, er bare ganske almindelige mennesker, der har et drive," siger Martin Thorborg med en håndbevægelse ud over den ventende forsamling.

"Det rykker at give folk målet og drømmen - i stedet for at kaste en masse kompetencer efter dem. Det hjælper ikke at blive opdateret inden for IT, hvis man ikke ved, hvad man skal bruge en computer til. Har en person målet og drømmen, skal han nok selv kæmpe for at finde ud af alt om regnskabsføring, revisorhjælp osv. Det er en god ide at støtte tv om iværksætteri - for eksempel udsendelsen 'Springet' (et program, hvor seerne stemte på Danmarks bedste iværksætter, red.), som Økonomiministeriet vist tog initiativ til. Eller for eksempel at lave konkurrencer som 'Bedste iværksætter i Nordjylland'. Man skal hylde heltene!"

Helte med prototyper

Lokalets potentielle helte småsnakker i små grupper. I lædersofaen, ved bardisken eller - for de få rygeres vedkommende - udenfor i støvregnen. Den ingeniøruddannede på +50, der har opfundet en dims til konen og kommer med den i en attachemappe, er repræsenteret. Ligeså vel som den muslimske pige med tørklæde.   

De har ventet hele morgenen på at komme op til dommernes bord og få at vide, om de er købt eller solgt. Og stemningen er sitrende. Af spænding. Af drømme. Mange har fået lavet prototyper på deres opfindelser siden første udskillelsesforløb. Nogle er store og tilgængelige for alles blikke. De er kørt ind på vogne eller hængt dekorativt på bøjle. Andre er gemt væk i papkasser - og kun udvalgte får lov til at lette på låget og kigge ned til indholdet.

Opfinderen fra Tønder stikker folk en hvid løgn, når de spørger til hans projekt. Han vil ikke risikere noget.

"Selvom alle, der er her, har skrevet under på en tavshedspligt, ved man jo ikke, om de tager hjem og fortæller om det til konen. Hun har jo ikke skrevet under på noget. Så hun kan jo skynde sig at tage patent på ens ide og tjene kassen på den - hvis hun vil."

Alle har numre på brystet. Og en efter en markeres nummeret også med en kuglepensstreg, så snart deltagerne har talt med TV2s journalister, der bevæger sig rundt med tilknyttede lyd- og kameramænd.

"Hvad forventer du dig af i dag?" spørger journalisterne en rødhåret pige midt i tyverne med nedringet skjorte og smilehuller.

"At min ide går videre."

"Hvad hvis den ikke gør?"

"Det gør den, for jeg har ikke set den lavet før."

"Hvad nu hvis den alligevel er lavet før?"

"Det er jo noget til mig selv. Så vil jeg skynde mig at købe det og bruge det."

Tims Lov

Tim Frank Andersen, der er studievært, vandrer rundt imellem de store lamper med sit manuskript i hånden. Han har i sin karriere været involveret i opstarten af succesvirksomheder som Networkers, Framfab og Where2Go.



"For at skabe en succes er der mange ting, der skal på plads. Et produkt, der fungerer, som er til at betale og dækker et behov. I dette program kommer vi ind meget tidligt i processen. I bedste fald står folk med en prototype. Men programrækken illustrerer en proces, hvor vi går fra ide til færdigt produkt," smiler han venligt med øjnene ud gennem de kantede briller. Tim Frank Andersens egen succes er sat på formel. Tims lov lyder: 'Relevans gange oplevet merværdi divideret med krav til adfærdsforandringer'. Det betyder blandt andet, at jo mere en opfindelse kræver, at folk ændrer deres vaner, jo sværere er det for den at få succes.

Tim Frank Andersen oplever, at iværksætterlysten er i stærk fremdrift i Danmark i øjeblikket. Og han vurderer, at politiske initiativer som fx Vækstfonden, opbygningen af innovationsmiljøer som på IT-Universitetet eller portalen Startguiden er vældig positive for miljøet. Men også han forventer, at tv-programmet vil øge danskernes iværksætterlyst yderligere. Den største udfordring for Danmark er dog ikke manglende iværksætterlyst, mener Tim Frank Andersen. Det er snarere manglende 'ivækstsætterlyst'.

"Vi har masser af 'far-og-mor-virksomheder', men kun alt for få, der vokser sig store og bliver til en ny LEGO eller Grundfoss - i forhold til for eksempel i Sverige. Vi har ikke tradition for at tænke stort. Det kan være janteloven eller vores ophav. Der er en stor risiko for, at noget bliver solgt, inden det bliver stort."

"Hvordan kan man styrke ivækstsætteriet?"

"Blandt andet ved at skabe en ny type helte og gøre det mere accepteret at fejle. I USA praler man jo af start-ups, der ikke blev til noget. Det gør man ikke her."

Tilbage ved baren kæmper opfinderen fra Tønder med at holde øjnene åbne. Hvad end udfaldet bliver i dag, skal det gøre godt at komme hjem at sove.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.