Fordelene ved små virksomheder overses

Ikke kun fodre nye iværksættere

Den 53-årige jurist skriver og taler af erfaring. For siden 1997 har Margrete Bak tjent sit brød i Solo JobDesign ved at gå ind og ud af dørene hos nye og veletablerede selvstændige for at dele ud af sine råd. Gennem årene har hun også taget sin egen medicin og udviklet sin virksomhed og sig selv, men uden at ansætte flere på kontoret i Mejlgade i Århus.

Hun kritiserer erhvervsminister Bendt Bendtsen, DJØF og andre for at overse de iværksættere, der er kommet over børnesygdommene, og som mærker vokseværket, men egentlig ikke ønsker at give køb på sin frihed og fleksibilitet. Ministerier, fagforeninger og universiteter kaster millioner efter dem, der vil i gang som iværksættere, og de har stort set kun fokus på at udvikle dem mod voldsom ekspansion ud fra traditionelle kriterier som omsætningens størrelse, antal ansatte og markedsandele. Dem er der også brug for, men ikke kun dem. Hun mener, Danmark har brug for en stærk og robust underskov af mikrovirksomheder. For de overfører viden mellem små og store private og offentlige aktører, og de trækker viden hjem fra verden. De skaber en stor værdi for de virksomheder, der ønsker fleksibilitet, mener hun: 

"Hvorfor ikke fremme væksten hos mikrovirksomheder i stedet for kun at fodre nye iværksættere med starthjælp? Kun en tredjedel overlever det første år, og halvdelen af dem får ikke mere end fem år. Man skubber en masse mennesker i gang uden at skele til, hvilken vej det er, de skal ud at køre på."

Stor værdi i de små

Freelancere og små virksomheder har en stor værdi i sig selv, og fagforeninger og ministerier bør ikke se det som et mål, at småt skal være stort, mener Margrete Bak.

"Masseproduktion hørte til i industrisamfundet, mens vi i vidensamfundet har brug for diversitet, fordi forandringer sker med stor hastighed, og fordi vi ved, at vi skal være vågne for at opfange det, vi skal leve af om nogle år," siger hun og peger på, at netop de små virksomheder er gode til det.

"Små virksomheder bliver ikke først og fremmest betalt, fordi de er de dygtigste, men fordi de er uhyre fleksible og tilpasningsdygtige." Den funktion skal anerkendes og støttes, mener hun og efterlyser derfor statistikker, der måler den afledte vækst hos andre.

Vækst uden flere ansatte

Selvstændige kan i stedet for at ansætte flere fokusere på at udvikle sit netværk, forklarer Margrete Bak. Men de skal ikke blot have mange adresser, men rigtige adresser, der giver adgang til relevant viden. Man kan bruge andre som sine underleverandører, få internationalt fokus, blive inspireret af kollegaer i faglige netværk, søge at professionalisere og formalisere sine rammer med revisor og bestyrelse, men også udvikle sin egen faglighed og skære sin virksomhed til og fokusere på det, der er interessant og luge ud i de uinteressante opgaver. Et af Margrete Baks mere kontroversielle forslag er at opsøge sine konkurrenter for at blive konkollegaer, det vil sige indgå et begrænset samarbejde om for eksempel at indsamle og dele viden, mens man samtidig konkurrerer.

"Det er så oplagt for mikrovirksomheder at blive konkollegaer, fordi der ofte ikke er tale om nogen, der kan tage hele skærmbilledet. De skal lære ikke at tænke mangelsamfund, hvor det handler om, hvem der får del i kagen, men at se strategien i at bage mange og nye kager," siger hun.

Selvstændige skal give sig selv eftersyn

Selvom mange selvstændige ikke har ambitioner om at vokse, overser de oplagte muligheder for at styrke deres arbejde. De er fokuserede på at få flere opgaver og glemmer at fokusere på eksempelvis at få de rigtige og mere interessante opgaver eller at udvikle sin virksomhed på de punkter, hvor den er svagest, selvom det måske ikke er et problem lige nu.

"Mange iværksættere har travlt med at have travlt, og omdømmet som selvstændig indebærer af en eller anden syg grund, at man forventes at have travlt. Men selvstændige kan sagtens indrette sig med en 37-timers arbejdsuge eller med lange ferieperioder," siger hun og tilføjer, at de også meget ofte kæmper med en anden barriere:

"Mange får ikke afsat tid til at arbejde på sin virksomhed, men kun i sin virksomhed."

DJØF fokuserer på selvstændige

Det er DJØF Privat, der er ansvarlig for de selvstændige medlemmer. Formanden Jan Helmer forklarer, at de i dag allerede har en fagklub for selvstændige, og at de har taget en del af Margrete Baks kritik til efterretning og blandt andet sat en undersøgelse i gang for at dokumentere værdien af freelance og andre selvstændige djøfere. I den forbindelse spørger DJØF sine 400 selvstændige medlemmer om deres baggrund og behov. En af de måder, DJØF agter at forbedre forholdene for dem, er ved at etablere og formidle netværk. For undersøgelser viser, at frie agenter ofte er ensomme og isolerede, fordi den faglige og sociale sparring i dagligdagen på en normal arbejdsplads ikke er der.

  "Det er blandt andet her, at vi kan tilbyde meget," siger Jan Helmer og understreger, at de 400 selvstændige djøfere bestemt har DJØFs interesse, selvom de ikke er mange ud af 40.000 medlemmer. Men heller ikke medlemspleje handler om størrelsen.

Atypisk beskæftigede savner netværk

I såvel Danmark som USA er de atypisk beskæftigede eksponent for et nyt syn på arbejdet. Virksomheder tænker generelt i fleksibilitet og evne til tilpasning, og medarbejdere fokuserer på frihed samt faglige og personlige udfordringer. Nye arbejds- og organisationsformer er en af de væsentligste drivkræfter bag udbredelsen af atypisk beskæftigelse og udgør en tendens, der vil præge fremtidens arbejdsmarked i endnu højere grad end i dag. Det konstaterer Beskæftigelsesministeriet i en rapport fra 2001 om atypisk beskæftigede.

En af rapportens andre konklusioner er, at for alle atypisk beskæftigede gælder, at isolation og ensomhed er et væsentligt negativt aspekt. Stort set alle ser kontorfællesskaber og personlige netværk som gode løsninger på problemet, men alligevel er det de færreste, der har formået at gøre noget ved det.

Trim mikrovirksomheden

Opsøg erfarne personer som rollemodeller. Spørg for eksempel om deres erfaringer med at gå fra en arbejdsplads i eget hus til et kontorfællesskab.

Forsøg at lære - også af de aftaler og kontakter, der ikke kaster en ordre af sig.

Find veje til ny inspiration, nye ideer til at løse problemstillinger og til at udvikle din faglighed. Udsæt dig selv for nye impulser.

Skab metoder til at få styr på tidsforbrug, så der også er tid til refleksion, opladning, salg og marketing, som typisk er meget små bidder, når iværksættere bliver bedt om at opdele tidsforbrug i et lagkagediagram.

Opsøg konkurrenter for at blive delvise kollegaer (konkollegaer) i den hensigt at sparre med hinanden samt dele og indsamle viden.

I stedet for at kaste dig over nye opgaver hver gang, så forsøg at gå baglæns. Har du løst et problem, som andre også kan have glæde af, så find kunder med de samme behov, og overfør din viden til dem.

Overvej, om du kan have glæde af en rådgiver, et advisory board eller bestyrelse.

Udvikl dit netværk. Det handler ikke om flest mulige adresser, men om de rigtige - og de rigtige er ikke kun dem, der ligner dig selv.

Har du brug for at ansætte en anden, så ansæt en, der ved en masse, du ikke selv ved. Men husk, får du flere ansatte, skal du også lære at lede.