Arbejdsgiverbetalt psykologhjælp i vækst

23.2.2007

af

Øget pres og et højere tempo er de primære årsager til, at medarbejdere i stigende grad benytter den del af deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring, der hedder psykologhjælp. Hos forsikringsselskaberne kalder de tendensen uhyggelig.

Stress, mobning og udbrændthed. Alt sammen primære årsager til, at flere og flere danske medarbejdere bruger deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring på psykologhjælp. Det er uhyggeligt og meget overraskende, lyder det fra forsikringsselskaberne, der kan konstatere en stor stigning af kunder, der benytter det hjørne af sundhedsforsikringerne, der hedder psykologhjælp. Hos Codan A/S gælder det en fjerdedel af de anmeldte skader, og andelen er stadig stigende, siger chefkonsulent Ivan Christensen, der er en af dem, der er temmelig overrasket over udviklingen.

I Top Danmark A/S er skader, der vedrører psykologhjælp, steget fra seks procent i 2004 til 11 procent i 2006. Uhyggeligt, siger underdirektør Vibeke Krog, der også fornemmer en yderligere stigning. Hos Skandia A/S er brugen af psykologhjælp steget med 151 procent de seneste to år, så andelen nu udgør ti procent af alle skader. Men andelen er formentlig væsentligt større, da en uvis del nemlig bliver registreret under det, der hedder kombinationsskader, siger direktør Svend Erik Christensen.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er i det hele taget i stor vækst. 44 procent af de privatansatte djøfere har en sundhedsforsikring, for to år siden gjaldt det 32 procent. En sundhedsforsikring kan være skruet sammen på mange forskellige måder, men den dækker typisk en knæoperation på et privathospital, den dækker genoptræningen bagefter, og den dækker behandlingen af en dårlig ryg hos kiropraktoren. Men den dækker som sagt også gratis psykologhjælp, og det er i den grad gået op for medarbejderne på det danske arbejdsmarked.

Der findes flere forklaringer på den høje vækst i arbejdsgiverbetalt psykologhjælp - en af forklaringerne er, at det er gratis for medarbejderen, en anden forklaring er, at det i det hele taget er gået op for medarbejderne, at muligheden findes, og en tredje er, at det er blevet mindre tabubelagt at gå til psykolog, lyder vurderingen fra både forsikringsselskaberne og de psykologer, der er tilknyttet ordningerne. Men der er også endnu en og ikke mindre væsentlig forklaring. Lise Skinhøj, der er chefpsykolog i Falck Healthcare, giver en generelt mere stresset hverdag skylden.

"Vi ser flere og flere akademikere med en eller anden form for arbejdsbetinget stress. Alt bliver mere og mere effektiviseret, og samtidig oplever mange af os en stor uvished omkring, hvad der forventes af os, så det er mest arbejdsrelateret, det vi ser," siger Lise Skinhøj.

Hun møder også akademikere, der melder sig under stressfanen på grund af mobning eller en dårlig chef. Selv definerer hun dem som trivselssager.

Det er også trivselsproblemer, depressioner og stress, der er de primære forklaringer på mange af de henvendelser som Top Danmarks A/S tilknyttede psykologer får, siger Vibeke Krog.

"Og det er min fornemmelse, at den del, der handler om stress, er for opadgående."

Når en medarbejder med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring benytter sig af det tilbud, der hedder psykologhjælp, foregår det i fuld anonymitet. Og ingen af forsikringsselskaberne har endnu været inde og registrere på den enkelte virksomhed, hvor meget deres medarbejdere trækker på psykologordningen. Men hos Skandia A/S har direktør Svend Erik Christensen et indtryk af, at medarbejdere fra IT- og medicinalbranchen bruger ordningen forholdsmæssigt mere end medarbejdere fra øvrige brancher.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck A/S er det dog ikke det, de ser, siger HR-direktør Nils Munck. De har længe haft en intern psykologordning, der ligger uden for sundhedsforsikringens regi, og der har ikke været øget pres på den de seneste år. Samtidig har de lige gennemført en stressundersøgelse, og her er der heller ikke nogle tegn på et stigende stressniveau blandt medarbejderne, siger han.

Men netop fordi stress fylder så meget i samfundsdebatten, har de også et øget fokus på området, siger Nils Munck. Udover psykologordningen holder de årlige trivselssamtaler med medarbejderne, og for øjeblikket kører de et såkaldt no stress-program i hele organisationen, hvor alle kan komme med forslag til, hvordan man kan holde stressen nede.

"Stress er ikke og må aldrig blive tabu hos os," siger Nils Munck.

Hos forsikringsselskaberne er man også langt fremme med initiativer, der skal være med til at forbygge stressen. Og i de kommende år kan arbejdsgiverne godt forvente et vink med en vognstang fra Skandias A/S side, hvis deres medarbejdere forholdsmæssigt bruger psykologhjælpen mere, end de gør i andre virksomheder. For så kan det jo være et tegn på, at virksomheden kunne have glæde af at sætte fokus på stress og arbejdsmiljø, siger Svend Erik Christensen.

I Codan A/S og Top Danmark A/S gør de sig de samme overvejelser - en kontakt til de virksomheder, hvis medarbejdere benytter psykologordningen mere end de fleste og et tilbud om forebyggende initiativer.

Og det kan jo også godt være, at det er en ekstra motivation for de virksomheder, der arbejder med at komme på forkant med stressen, hvis de får at vide, at det kan få en gunstig effekt på deres præmier fremover, siger chefkonsulent Ivan Christensen. Så det er også nogle af de overvejelser, de gør sig i branchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet