DJØF-undersøgelsen er den første større danske undersøgelse, der systematisk kortlægger en række forhold ved det akademiske arbejdsmarked set i internationalt lys, fastslår centret. Og den viser, at vi på en lang række områder halter bagud i forhold til øvrige lande. 'Sat på spidsen kan man sige, at undersøgelsen viser, at der ligger en lang og nok besværlig vej forude, hvis man skal leve op til Globaliseringsrådets anbefalinger', skriver centret.