Traktat løfter EUs rets- og politisamarbejde

15-11-2007
10 min.

Terrorisme, menneskehandel og ulovlig våbenhandel er nogle af de forbrydelser, som reformtraktaten giver EU-landene bedre muligheder for at bekæmpe i fællesskab. Interview med generaldirektør Jonathan Faull.

EU-samarbejdet om grænsekontrol, asylpolitik, indvandring, politi med videre står til et markant løft, hvis den nye reformtraktat, som EU's stats- og regeringschefer enedes om i oktober, bliver en realitet.

Men det er også her, traktatændringerne vil udfordre det danske forbehold på retsområdet.

"Både tempoet for reformer og den demokratiske legitimitet på området for retlige og indre anliggender bliver væsentligt forbedret med reformtraktaten," siger EU-Kommissionens generaldirektør på området for 'frihed, sikkerhed og retfærdighed', Jonathan Faull, i en samtale med DJØF Bladet.

Med de nuværende traktater er situationen den, at EU's samarbejde om retlige og indre anliggender er delt i to væsentligt forskellige samarbejdsmåder.

Når det gælder samarbejdet om politi og strafferet, er det et mellemstatsligt samarbejde, altså et samarbejde, hvor EU's institutioner, som Kommissionen og Europa-Parlamentet, ikke har nogen plads.

Samarbejdet om grænsekontrol, asylpolitik, indvandring med videre er derimod et overstatsligt samarbejde, hvor Kommissionen stiller forslag, og Ministerrådet - og i nogen grad Europa-Parlamentet - beslutter.

Det ændrer reformtraktaten på, fordi alle politikområder inden for retlige og indre anliggender flyttes over i det egentlige EU-samarbejde, altså den overnationale del, hvilket åbner for, at næsten alle forslag kan vedtages med EU's almindelige lovgivningsprocedure - kvalificeret flertal i Ministerrådet samt den fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Reformtraktaten har i øvrigt også stor betydning for Danmark, fordi vores retlige forbehold præciserer, at Danmark som udgangspunkt ikke deltager i det overstatslige retlige samarbejde. Reformtraktaten giver Danmark mulighed for at få en anden ordning, men det kræver en folkeafstemning (se afsnittet 'De tre problemlande', red.).

Troværdighed, effektivitet og praktisk samarbejde

"Hvis reformtraktaten vedtages, som den foreligger nu, vil det betyde store fordele, fordi flere beslutninger så tages med kvalificeret flertal, ligesom flere beslutninger tages med Ministerrådet og Europa-Parlamentet i forening. Hermed forbedres både troværdigheden, gennem det folkevalgte Europa-Parlaments medvirken, og effektiviteten af beslutningsprocessen," siger Jonathan Faull.

"Der er selvfølgelig stadig de særlige arrangementer for Danmark, Storbritannien og Irland på dette område i den nye traktat, hvorfor det forbliver et temmelig kompliceret juridisk miljø at arbejde i. Men hvis alle forsøger at få det til at fungere så godt, som de kan, så tror jeg, at traktaten vil hjælpe os til at klare de store udfordringer, vi står med, når det gælder immigration, kriminalitet, terrorbekæmpelse med videre."

Hvad er hovedproblemerne med de nuværende traktater?

"Tingene tager længere tid, fordi så mange beslutninger skal tages med enstemmighed. Hvert eneste af de 27 medlemslande skal overbevises om hvert eneste forslag, og det har to virkninger. Dels nedsætter det beslutningstempoet, og dels nedsætter det ambitionsniveauet, fordi medlemslandene insisterer på at få indarbejdet en række forbehold i stedet for at finde et samlet kompromis. På en række områder kunne vi have fået nogle skarpere og mere præcise tekster, hvis vi havde haft flertalsafgørelser."

Reformtraktaten er blevet kritiseret for at være 95 procent identisk med forfatningstraktaten, der blev forkastet af de franske og hollandske vælgere?

"En række af de praktiske fremskridt, som forfatningstraktaten indeholdt, er de samme. Men reformtraktaten er ikke en forfatning med hymner, flag og andre overstatslige symboler. Det er en praktisk traktat om institutionerne og samarbejdsreglerne på en række områder.

Jeg mener også, at vi får et mere stabilt system med en formand/præsident for Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne, red.), en udenrigsminister osv. Alt dette skal få EU til at fungere bedre, men der er ikke tale om noget stort skridt frem med reformtraktaten.

Reformtraktaten er en sejr for dem, der efterlyste et mere pragmatisk Europa i stedet for et Europa med store visioner."

Intet europæisk FBI

Hvor ser du den fremtidige afgrænsning mellem nationalstaterne og EU?

"Det simple svar er, at grænsen trækkes der, hvor tingene fungerer bedst. Noget gøres bedst på nationalt niveau, noget bedst på internationalt niveau.

Sådan har det altid været, og det kan selvfølgelig diskuteres, hvor grænsen skal trækkes i de enkelte sager.

Men generelt er det sådan, at det ene fører det andet med sig. Da vi opbyggede EF, blev grænserne brudt ned for varer, og det affødte behovet for Schengen-samarbejdet med åbne grænser for personer. Schengen var oprindeligt et samarbejde mellem fem lande (Tyskland, Belgien, Frankrig, Luxembourg og Holland, red.) fra 1985, men er siden blevet et EU-samarbejde. Schengen medfører igen behov for, at politiet kan arbejde sammen, fordi man ikke længere kan standse folk ved grænserne. Så vi får et politisamarbejde. Og når politiet arbejder sammen, så må domstolene også gøre det. Vi får et juridisk samarbejde.

Jeg ved godt, at kritikerne siger, at dette netop viser, at 'man' bliver fanget i integrationsprocessen, når den først er startet. Men sådan er udviklingen, og det er værd at huske på, at det meste politisamarbejde ikke har noget med os (EU, red.) at gøre.

Det danske politi har hele tiden arbejdet sammen med politiet i for eksempel Tyskland og Sverige, og det behøver de ikke Bruxelles til at styre. Men i stigende grad er der brug for at organisere samarbejder på langt flere områder og i en større kreds af lande.

Så spørgsmålet melder sig, hvilke informationer der skal udveksles, hvordan borgernes privatliv beskyttes i en verden, hvor det er særdeles let at indsamle og viderebringe informationer."

Det er Europol, der blandt andet står for udveksling af oplysninger til politiet i landene. Med reformtraktaten bliver Europol en EU-institution. Er det starten på et europæisk FBI?

"Ændringen af Europols status vil ikke betyde noget særligt. Europol skal helt sikkert fortsat være stedet, hvor informationer udveksles mellem de nationale politimyndigheder. Hvordan Europol ellers udvikler sig afhænger af, hvad de nationale politikere og politimyndigheder mener, de har brug for. Men et europæisk FBI kommer ikke i min levetid, næppe nogensinde. EU er ikke et land."

Men vil det ikke være mere effektivt, hvis en fælles politienhed kunne efterforske organiseret kriminalitet?

"I teorien. Men i praksis er der for mange forskelle fra land til land. Sprogproblemer, kulturforskelle osv. Det, vi har brug for, er at kunne modtage og videregive informationer mellem landenes politimyndigheder."

Hvad er den største trussel mod Europa i dag?

"Vi lever i en farlig verden. Terrorisme er en trussel og vil fortsat være det. Kriminalitet er en væsentlig trussel, der er blevet mere sofistikeret i takt med den teknologiske udvikling - hvidvaskning af penge, internetkriminalitet osv.

Alligevel mener jeg ikke, at vi lever i specielt farlige samfund, og de fleste europæere i dag lever faktisk mere sikkert end deres forældre, bedsteforældre og tipoldeforældre."

Illegal indvandring?

"Det kræver samarbejde at forsvare vores fælles ydre grænse, men situationen er ikke speciel problematisk. Der er en masse fælles lovgivning og en masse fælles aktivitet, når det gælder illegal indvandring.

Den legale indvandring er det stadig i store træk op til hvert enkelt land at fastsætte omfanget af. Danmark har sin egen politik, og det samme har de øvrige lande. Vi har ingen planer om en stor fælles immigrationspolitik.

Men EU-landene har, uanset deres størrelse og økonomiske situation, i høj grad de samme problemer med aldrende befolkninger og behovet for import af arbejdskraft på en række områder. Så vi arbejder på et forslag om en fælles ordning for indvandring af højtuddannet arbejdskraft, arbejdskraft til sæsonarbejde i landbruget med videre."

Hvilke lande er de vanskelige i dagens EU?

"Alle lande skal overtales, og jeg mener ikke, at Danmark er vanskeligere end de andre. Alle har deres egen kultur, historie, økonomi osv., og vi skal hele tiden overbevise dem om, at det, vi foreslår, er nødvendigt. At vi kan levere gode resultater. Derfor var jeg også meget glad for at se Eurobarometers seneste opinionsmåling, der viser, at 79 procent af danskerne mener, de har fordele af EU-medlemskabet. Det er langt højere end gennemsnittet. Så noget må vi jo gøre rigtigt.

Men intet må tages for givet. Vi må hele tiden vise, at et europæisk svar på udfordringerne fra globaliseringen er det bedste. For når man er konfronteret med globale problemer, så kan ikke engang de store EU-lande tackle dem alene. Det gælder som nævnt terror, international kriminalitet, ulovlig indvandring osv.," siger Jonathan Faull.

De tre problemlande

Storbritannien, Irland og Danmark udgør en lille hård kerne af problemlande inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender.



Storbritannien og Irland fordi de står uden for Schengen-samarbejdet, hvor kontrollen ved de indre EU-grænser er ophævet. Der skal derfor fortsat vises pas for at komme ind i de to lande. Storbritannien og Irland er dog med i blandt andet Schengens politisamarbejde.

Storbritannien og Irland har tillige en såkaldt 'opt-in' ordning i EU-samarbejdet om asyl og indvandring. Ordningen indebærer, at de to lande kun deltager, når de melder sig til, og med reformtraktaten er ordningen udvidet til også at gælde for samarbejdet om politi og straffesager.

Danmark bevarer i reformtraktaten sine fire forbehold over for EU-samarbejdet - om unionsborgerskabet, den Økonomiske og Monetære Union (euroen), forsvar og over for deltagelse i et overstatsligt samarbejde indenfor retlige og indre anliggender.

Og netop dette retlige forbehold bliver automatisk mere omfattende med reformtraktaten, fordi hele samarbejdet om retlige og indre anliggender glider over i det overstatslige EU-samarbejde, som vores forbehold netop undtager os for. I de nuværende traktater kan vi være helt og fuldt med i samarbejdet om strafferet og politi, fordi det er mellemstatsligt.

Reformtraktaten giver til gengæld Danmark mulighed for at udskifte det retlige forbehold med den britisk/irske 'opt-in' ordning, så vi kan være med, når det passer os. Det kan for eksempel være inden for terrorbekæmpelse, mens vi fortsat kan vælge at stå uden for en for eksempel kommende asylpolitik.

Hvis det retlige forbehold skal erstattes af en 'opt-in' ordning, kræver det en folkeafstemning.

På spørgsmålet om, hvilke problemer 'opt-in' ordningen giver for samarbejdet, siger EU-Kommissionens generaldirektør for 'frihed, sikkerhed og retfærdighed', Jonathan Faull, at det også fremover vil fungere, selvom det er en særdeles kompliceret, juridisk mekanisme:

"Balancen er som altid at respektere det britiske og irske valg om at være uden for Schengen og samtidig arbejde efter, at de to lande stadig er en del af EU. Det er og bliver kompliceret at administrere, men vi bliver nødt til at få det til at fungere, fordi vi skal være sikre på, at vores grænser bliver bevogtede, og at sikkerheden er i orden i hele EU."

Og situationen bliver vel yderligere kompliceret, hvis også Danmark får en 'opt-in' aftale?

"Så vil vi også få det til at fungere for jer. EU er et sjovt sted, hvor ikke alle gør det samme på samme tidspunkt. Nogle er med i euroen, andre ikke. Nogle er med i Schengen, andre ikke. Det er kompliceret, men det virker alligevel."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.