Svenskerne kommer

Øresundsbroen har mindsket afstanden mellem Danmark og Sverige, men de to broderfolk bruger de nye muligheder forskelligt.

Omkring tre gange så mange svenskere som danskere krydser i dag Øresund, og svenskerne udnytter i langt højere grad end danskerne muligheden for at blive integreret i nabolandet.

Til gengæld tjener danskerne med 6,7 milliarder danske kroner om året mest på det tættere naboskab, mens svenskerne kun indkasserer det halve på vores køb af svenske varer og tjenesteydelser.

Det viser Lise Lycks forskning. Hun er økonom (cand.polit.) med speciale i turisme og oplevelsesøkonomi og leder af Center for Tourism and Culture Management på Copenhagen Business School.

Før Øresundsbroens indvielse i 2000 blev 20 millioner personer årligt transporteret over Øresund. I dag er tallet 30 millioner. Men hvorfor er der langt langt flere svenskere end danskere, der krydser Øresund?

"Det er der både økonomiske og mentale forklaringer på. Det danske arbejdsmarked efterspørger arbejdskraft. Lønningerne er generelt højere her end i Sverige, og den højere kurs på den danske krone i forhold til den svenske medvirker også til, at det er økonomisk fordelagtigt at arbejde her. 55 procent af svenskerne i København kommer for at arbejde, og cirka ti procent for at studere, mens kun 25 procent af danskerne i Malmø kommer for at arbejde og studere. Det viser vores undersøgelse af rejseårsagerne hos danske og svenske passagerer mellem København og Malmø."

Hvilke job bestrider svenskerne, og hvilke studier søger de ind på?

"Der er mange svenske butiksekspedienter i København. Og i den specialiserede del af arbejdsmarkedet arbejder de i IT-branchen, på medicoområdet og i universitetsverdenen. Blandt de svenske studerende er medicinstudiet populært, men også vores handelsuddannelser, blandt andet her på CBS, er attraktive, fordi vi har ry for at være en handelsnation i Sverige."

Hvilke årsager angiver danskerne til at besøge Malmø?

"Ti procent er taget til Malmø for at gå til tandlæge, som er markant billigere derovre. Og 15 procent er i Sverige for at besøge venner eller familie. I København er det kun fire procent af svenskerne, som er kommet for at besøge venner eller familie.

Begge disse tal kan tages som udtryk for, at danskerne er meget økonomisk bevidste. Man skal have et stærkt økonomisk incitament for at lægge sig til rette i tandlægestolen - hos et menneske, som man sprogligt ikke har så let ved at forstå - til de typisk større indgreb, som danskere får lavet i Sverige. Men også besøgstallene hos venner og familie er interessante i forhold til økonomiske forklaringsmodeller."

Hvordan kan tal for besøg hos venner og familie hænge sammen med økonomi?

"Tallene peger på, at økonomiske årsager - såsom billig bolig og billig bil - kan spille afgørende roller, når danskere bosætter sig i Sverige. Danskerne pendler frem og tilbage mellem hjem i Sverige og arbejdsplads i Danmark, og de flytter ind ved siden af andre danskere, som vi ser det i den såkaldte 'danskerby' i nærheden af Turning Torso-bygningen i Malmø. De har stadig stærke bånd til deres venner og familie i hjemlandet, mens svenskere, der flytter til Danmark, bor mere spredt og integrerer sig mere i landet."

I har også undersøgt forskellene mellem de rejsende på Helsingør-Helsingborg overfarten og København-Malmø broen.

"Ja, hvor man ser begyndende integration mellem Malmø og København, ser man det gamle grænsehandelsmønster afspejlet mellem Helsingør-Helsingborg. Her motiveres især svenskere, men også danskere til at rejse over Øresund på grund af mulighederne for indkøb. Hele 55 procent af svenskerne kommer for at købe ind - primært spiritus og kødvarer, som de ikke kan få eller må betale væsentligt mere for derhjemme. Danskerne er traditionelt rejst efter at købe cigaretter og kaffe, men i takt med at den svenske krone er faldet i forhold til den danske, er mange varer i de svenske butikker også blevet billigere. 33 procent af danskerne i Helsingborg tager over Sundet for at købe ind - primært tøj og dagligvarer og større anskaffelser.

Mellem København og Malmø rejser 20 procent af danskerne for at købe ind, mens kun otte procent af svenskerne angiver indkøb som hovedformål med rejsen."

Der er også en generationskløft mellem de rejsende på Helsingør-Helsingborg overfarten og København-Malmø broen.

"Ja, hvor aldersgruppen 60-79-årige udgør den største gruppe af både de svenske og danske endagsrejsende mellem Helsingør-Helsingborg med i alt 35 procent af samtlige rejsende, så udgør samme aldersgruppe kun mellem fem og ti procent af de rejsende på strækningen mellem København og Malmø. Her er aldersgruppen 20-39 år i overtal. De unge svenskere udgør 60 procent af svenskerne i København og de unge danskere knap 50 procent af danskerne i Malmø."

Hvor mange tager over Øresund med sightseeing og oplevelse som hovedformål?

"Knap 15 procent i både København og Malmø, så her ligger de svenske og danske rejsende for en gangs skyld på linje. Mellem Helsingborg og Helsingør er billedet igen forskelligt. Mens godt 35 procent af danskerne i Helsingborg kommer for at gå rundt i byen og besøge attraktioner som Sofiero og Dunkers Kulturhus, kommer godt 20 procent af svenskerne til Helsingør for at opleve den gamle by og besøge Kronborg."

Hvad er årsagen til, at svenskerne primært opfatter Helsingør som et indkøbssted og København som en arbejds- og studieby?

"Det kan godt undre, at et nationalklenodie som Kronborg, der oven i købet udgør scenen for 'Hamlet', ikke er formålet med rejsen for flere svenskere i Helsingør. Forklaringen er, tror jeg, den samme som forklaringen på, hvorfor København, som landets største by med sine velbevarede bygninger og landets førende kulturinstitutioner, ikke tiltrækker flere svenske oplevelsesturister. Vi har virkelig mange gode ting og oplevelsesmuligheder i København, men vi gemmer dem godt og burde være bedre til at formidle Københavns værdier. For nylig introducerede jeg Grundtvigskirken på Bispebjerg Bakke til en amerikansk DIS-studerende, som blev så begejstret over det, han så, at han tog mange af sine medstuderende med ud til en gratis onsdagskoncert. Det kom bag på ham, at der er fri adgang og gratis koncerter i et så fantastisk kirkerum."

Hvilke værdier har København?

"København er resultat af en god planlægning - med den gamle middelalderby i midten; derefter et bælte med parker; derefter et bælte med søerne; og endelig fingerplanen med grønne områder imellem indfartsvejene til København. Desuden er den usædvanlig velbevaret - blandt andet som følge af, at vi ikke var involveret i videre omfang i de to verdenskrige i det 20. århundrede. Og endelig har byen et rigt butiks- og forlystelsesliv og mange enestående kulturtilbud."

Hvordan kunne vi få flere svenske oplevelsesturister i København?

"Ved en samlet indsats, hvor myndigheder og butiksdrivende går sammen om at markedsføre byen som ikon, frem for at forskellige budskaber og kvaliteter ved byen formidles oven i hinanden, så billedet ikke kommer til at stå klart."

Vi har jo ikke kun fået en Øresundsbro, men også en Storebæltsbro. Hvilken effekt har den danske bro haft på besøgstallet i København?

"En ganske stor effekt. Det er danske turister, der står for størstedelen af turismen i Danmark, og mange kommer til København, fordi det nu er muligt at komme til København på under tre timer fra store dele af landet, hvilket forøger både endags- og weekendturismen. Med antallet af udenlandske turister i Danmark står det sløjere til. Mange kommer til København, men ikke tilstrækkeligt mange til, at København kan forbedre sin position blandt Europas hovedstæder."