Selvstændige djøfere et særsyn

Det er nærmest trendy at kalde sig iværksætter. Der er i hvert fald stor politisk bevågenhed omkring det, og iværksætteri er også en global megatrend ifølge direktør Nicolai Seest fra Startup Company. Hans virksomhed lever blandt andet af at rådgive folk, der drømmer om at sætte foden under eget bord - noget han selv gjorde, inden han havde sin scient.pol.-titel helt i hus. Han har også været formand for Dansk Iværksætterforening i fem et halvt år.

Men det er ikke fordi, det har myldret ind med djøfere, der har søgt rådgivning hos ham, og noget tyder da også på, at han selv er et særsyn blandt djøferne. Der er nemlig kun godt én procent af DJØFs medlemmer, der er registreret som selvstændige. DJØF har netop gennemført en undersøgelse blandt de selvstændige, hvoraf knap en tredjedel har svaret.

Og når man læser konklusionen, kan man umiddelbart undres over, hvorfor der ikke er flere djøfere, som tager springet og bliver selvstændige.

Lysten driver værket

Langt de fleste gør det af lyst og ikke af nød - kun seks procent tilkendegiver, at de er selvstændige, fordi det ikke er lykkedes dem at få et job. Samtidig er det de færreste, der overvejer at vende tilbage til et arbejdsliv som lønmodtager.

Og det er tilsyneladende ikke nødvendigt at knokle i døgndrift, bare fordi man har sat foden under eget bord. De selvstændige djøfere arbejder i gennemsnit 43 timer om ugen inklusiv frokost, hvilket er nogenlunde på niveau med en privat ansat djøfer og noget mindre end en privat ansat chef eller direktør. De tjener i gennemsnit godt 700.000 kroner om året, hvilket er noget mere end en privat ansat djøfer gør. Der er dog en stor variation i lønningerne, og en del har ikke besvaret det spørgsmål i undersøgelsen, så tallet skal tages med forbehold.

Samtidig lyder det næsten enslydende fra dem, at de i høj grad finder deres arbejdsopgaver alsidige, inspirerende og udfordrende. Til gengæld oplever mellem en tredjedel og halvdelen, at de har stressende arbejdsforhold og mangler faglig sparring. Det sidste hænger formentlig sammen med, at 60 procent af de selvstændige ikke har nogle faste medarbejdere

Iværksætterånden ulmer

Men selvom de selvstændige djøfere tilsyneladende langt hen ad vejen er yderst tilfredse med deres arbejdsliv, er det som sagt kun et absolut fåtal, der vælger det som levevej.

Det er dog Nicolai Seests oplevelse, at drømmen om at skabe sit eget ulmer blandt mange djøfere. Men det skridt, der skal tages derfra og til at man rent faktisk kan kalde sig selvstændig erhvervsdrivende, er tilsyneladende uendeligt stort.

"Vi er inde i en tid med mange spændende jobmuligheder, og samtidig trives entreprenørånden også internt på de enkelte arbejdspladser. Rigtig mange sidder i spændende og udfordrende jobs med mange frihedsgrader og en god løn. Derfor skal man finde en særlig motivation i at blive selvstændig - det kan være en stærk skabertrang, tanken om at realisere sig selv og sætte et fingeraftryk på den verden vi lever i eller et stort ønske om at sætte foden under eget bord," siger Nicolai Seest.

Rune Gregers Meyer, der er formand for Fagklub Selvstændig i DJØF-regi, er også en af dem, der har prioriteret, at blive sin egen chef. Ligesom Nicolai Seest møder han mange djøfere, der pipper om, at de godt kunne tænke sig at starte deres eget. Men det bliver sjældent til mere end en pippen.

"Mange er nået dertil, hvor de har opbygget et stort privatforbrug. De er afhængige af og prioriterer, at der skal være råd til terminen, BMW'en og rødvinen. Og jeg tror, det er en stor del af barrieren," siger Rune Gregers Meyer.

Men det er også ærgerligt, at de stopper der, siger han.

"Det handler om at bevæge sig ud af sit eget tryghedsunivers. Vær nu lidt ambitiøse, og tænk lidt større," lyder det fra Rune Gregers Meyer.

Han peger på, at undersøgelser jo også viser, at folk, der er selvstændige, er lykkelige mennesker, fordi de har så stor indflydelse på deres eget arbejde.

Tag springet straks

Men når nu terminerne og rødvinen tilsyneladende er med til at spænde ben for ikke at turde tage springet og blive selvstændig, er det måske ikke en dårlig ide at starte, så snart man er færdig med studierne, for der er man alligevel vant til at leve på en sten, siger Nicolai Seest.

Men både DJØFs undersøgelse og hans erfaring viser, at det er de færreste, der springer ud i det, så snart kandidattitlen er i hus - eller før, som i hans eget tilfælde.

"Det er min oplevelse, at det tager ekstra tid for dem, der er meget akademisk skolede, fordi de har en tendens til at analysere, planlægge og tænke i stedet for at handle. De vil have den regnet ud, inden de går ud og taler med deres kunder, og så kan det blive svært," siger Nicolai Seest.

Han understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at man ikke skal tænke sig om.

"Men man bliver også nødt til at handle og begå nogle fejl. Og så skal man slippe forestillingen om at kunne alting og gøre det helt rigtige fra starten. Forventningerne udvikles bedst i dialog med leverandører og kunder."

Ifølge Rune Gregers Meyer arbejder de i Fagklub Selvstændig på at oplyse om og afdække skridtet fra at være ansat til at være selvstændig. Og så netværker de selvstændige djøfere på livet løs.

"Vi har lavet en netværksgruppe, hvor vi fungerer som skyggebestyrelse for hinanden. For selvom vi har læst i mange år, er vi kommet til den erkendelse, at vi ikke hver især har løsningen på alt," siger Rune Gregers Meyer.

Men på trods af at djøferne ikke har løsningerne på alt, så har de i hvert fald alle forudsætningerne for at lykkes som selvstændige, siger Nicolai Seest.

"Derfor er det da også lidt af et paradoks, at der er så få af dem."

Læs mere om Fagklub Selvstændig - klik på linket i boksen øverst til højre.