Lad op til lederskabet

Der er skruet op for både tempo, forventninger og udfordringer i videnssamfundets storhedstid. Og for nogle ledere kunne det måske være ønskværdigt at være udstyret med et par Duracell-batterier. Men selv Duracell-lederen holder ikke i længden, for midt i den travle hverdag er det pinedød nødvendigt, at han eller hun finder hul til at koble tankerne fuldstændig fra. Hjernen skal nemlig have ro for at kunne tænke klart og bevare overblikket i pressede situationer.

Ganske vist er den typiske leder i dag åleslank og fit, og det er også godt, men det er bare ikke godt nok, lyder det fra Jannick B. Pedersen, administrerende direktør i konsulent- og kursusvirksomheden FranklinCovey og tidligere koncerndirektør i Carl Bro Gruppen.

"Nej, for det, vi nemlig ikke kan se, er, om de misbruger deres hjerne. Og hvis du som leder er i ubalance, har du en lavere produktionsevne, og det samme kommer måske hurtigt til at gælde hele organisationen," siger han.

Jannick B. Pedersen taler af egen erfaring. Han har lært faresignalerne på stress og overbelastning at kende i praksis. Han kan tælle fire gange, hvor han i sit arbejdsliv selv har været mere eller mindre nede med flaget. I dag lever han af 'at frigøre menneskeligt potentiale', som han kalder det. Det betyder blandt andet, at han hjælper andre, der på den ene eller anden måde har presset sig selv for hårdt og føler, de har mistet styringen af deres eget liv.

Hjernen på overarbejde

Og der er ikke noget at sige til, at vi vidensarbejdere kan brænde ud, siger Jannick B. Pedersen.

"I vores verden laver vi nemlig langt mere hjernearbejde, end jeg tror, vores hjerne er bygget til. Ikke mindst de vidensarbejdende djøfere. Du kan sammenligne det med, at hvis du løber hele tiden, får du en knæskade - det samme gælder hjernen. Hvis du bruger hjernen konstant, bliver den overbelastet," siger han.

Når Jannick B. Pedersen i mere end et par dage føler sig mismodig og begynder at få tanker som: 'Jeg duer heller ikke til noget som helst', så sætter han med det samme aktivt ind for at komme i balance igen.

Opskriften består af to dele: Den første handler om søvn i tilstrækkelige mængder og en fast sengetid. Den handler også om at drikke en masse vand og spise sundt, og den handler om at få motioneret mindst tre gange om ugen og komme ud i dagslyset hver eneste dag. Indtil balancen indfinder sig igen, er det vigtigt, at det er skemalagt og fuldstændig regelmæssigt. Tidligere havde Jannick B. Pedersen en lille hjælper i form af en seddel, som han havde hængt på indersiden af sit klædeskab. Den fik ham automatisk til at reflektere over, hvordan balancen var. På sedlen stod der: 'Hvordan har du det i dag?' Indimellem brugte han også lysterapi - en særlig lampe, der sender et lys med samme effekt som dagslys. I dag behøver han ingen af delene, fordi han er så bevidst om signalerne, der viser sig, når det begynder at knibe med balancen. Og han griber ind, så snart de melder sig.

Den anden del af opskriften på, hvordan han genfinder og bevarer balancen, handler om at få renset hjernen for tanker. Det gør han ved såkaldte repetetive funktioner som yoga, opvask, græsslåning eller løb. Og så mediterer han.

En del gange i løbet af dagen smækker han benene op på skrivebordet og lægger armene bag hovedet og tager sig en lille powernap.

"Hele nøglen ligger i at se indad og give dig tid til det. Det er simpelthen nødvendigt at få renset hjernen for de halve tanker, der ligger nede i dybet, som ellers vil vokse sig større og større og måske blive til et problem senere på dagen, senere på ugen eller senere i dit liv," siger Jannick B. Pedersen.

Fordybelse med måde

Han er en af dem, der meget nemt lader sig gribe af en opgave og hurtigt glemmer tid og sted.

"Nogle kalder det flow. Og det er dejligt at fordybe sig, men hvis man vil nå resultater, skal flowet styres," siger Jannick B. Pedersen.

Derfor sætter han sit ur til at ringe efter en time, når han går i gang med en opgave, og laver en aftale med sig selv om, at så er det videre til næste opgave eller projekt, når uret ringer.

"På den måde får jeg fem til seks dybe, gode arbejdsoplevelser og resultater - ellers ville jeg bare nå den ene, og så ville alt andet gå i stå i mellemtiden. Samtidig ville jeg ikke få de pauser, der er nødvendige for at præstere optimalt," siger Jannick B. Pedersen.

Det der med, at hjernen skal have pauser og friløb i løbet af dagen, er ganske simpelt altafgørende, siger stifteren af Mental Fitness, psykolog Erik Hoffmann. I det mentale fitnesscenter træner de erhvervsledere i at finde den indre ro og nå frem til en tilstand, der gør det nemmere for dem at fungere som ledere i en presset hverdag.

"Det er fint, at mange ledere er bevidste om at være i fysisk god form, men det er ikke nok. Styringen af opmærksomheden er alfa og omega i dag, hvor informationsstrømmen og tempoet er så højt."

Og jo før lederen eller djøferen i det hele taget finder ud af, hvor vigtigt det er at prioritere pusterum til hjernen, jo bedre, siger Erik Hoffmann.

"Ja, før eller siden bliver de nødt til at gøre noget ved det, ellers gør det noget ved dem. Det er nemlig utrolig svært at lære stressede mennesker at meditere og koble fra. Men de bliver simpelthen nødt til at lære at give slip på opgaverne. Og det kan da godt være, at løb hjælper noget og kan få spændinger til at forsvinde, men tankerne og følelserne af, at det er svært at overskue det alt sammen, kommer igen om natten," siger Erik Hoffmann.

"Du kan sammenligne det med, at hvis du løber hele tiden, får du en knæskade - det samme gælder hjernen. Hvis du bruger hjernen konstant, bliver den overbelastet," siger Jannick B. Pedersen.

Departementschefen og direktøren lader op med løb

Sommer, vinter, sol og regn. Uanset vejrudsigt og årstid mødes Bo Smith, departementschef i Beskæftigelsesministeriet, og Anders Eldrup, administrerende direktør i Dong Energy, klokken 05.45 hver onsdag morgen på Frederiksberg for at tage en løbetur sammen, inden de møder dagens ledelsesmæssige udfordringer.

De to topchefer løber også hver for sig. Anders Eldrup snupper gerne en løbetur på 15-20 kilometer om søndagen og yderligere et par kortere ture i løbet af ugen. Og Bo Smith har i løbet af sit arbejdsliv nok sådan cirka løbet jorden rundt halvanden gang, som han siger.

Det er ikke bare fysikken, de tænker på, når de presser løbeture ind i et i forvejen rimeligt presset program og en arbejdsuge, der ikke sjældent når op på de 60 timer.

"Der er både en fysisk og en mental dimension i det. Jeg synes, der er en tæt sammenhæng mellem det fysiske velbefindende, og hvad man kan klare mentalt. Hvis man går og tumler med et problem, er det sjældent, at det ikke er løst, når man kommer hjem fra en løbetur," siger Anders Eldrup.

Også Bo Smith er meget opmærksom på, at en løbetur ikke alene er godt for den fysiske form.

"Man stresser af og kommer i balance med sig selv. Jeg løber for at få blæst hovedet rent," siger Bo Smith.

Han har også fokus på at passe sin nattesøvn for at kunne være fit til jobbet.

"Mine arbejdsmiljøfolk har fortalt mig, at det er kolossalt vigtigt, at man sover meget. Det er dog ikke altid, jeg kan efterleve det, men jeg bestræber mig på at få syv til otte timer hver nat. Jeg går tidligt i seng og står tidligt op," siger Bo Smith.

Anders Eldrup har omvendt erfaret, at hans søvnbehov er faldet med alderen. Til gengæld er han meget bevidst om, hvad han spiser - dog uden at være fanatisk, understreger han. Og så tager han altid trappen og sørger i det hele taget for at få pulsen op, hvor det kan lade sig gøre, i en til tider hektisk hverdag.

På en hesteryg forsvinder små og store problemer

Energi og overskud er alfa og omega for Susanne Bærentzen, kontorchef i Arbejdsdirektoratet. Det er nemlig det, der skal til for på bedste vis at klare de faglige og personalemæssige udfordringer, hun møder i hverdagen.

"Jeg bestræber mig på at udstråle harmoni og være i godt humør, for det betyder utroligt meget for ånden og arbejdsglæden på kontoret," siger hun.

Men det kommer ikke bare af sig selv. For ganske vist står sofaen ofte og kalder på hende, når hun kommer hjem efter en lang arbejdsdag, men hun lader sofa være sofa, og indkøbene og rengøringen tager hun på et andet tidspunkt, for hun skal ud til hesten.

Det er her på ryggen af det store dyr, at Susanne Bærentzen finder ny energi, overskud og glæde. Og det er her, at hun får lukket af for alle de tanker, der ellers rumsterer rundt i hendes hoved. "Når jeg rider dressur, er jeg nødt til at koncentrere mig 100 procent om hesten, ellers vil den simpelthen ikke samarbejde. Hvis du ikke har det psykiske overskud, kan du simpelthen ikke ride," siger Susanne Bærentzen.

Hun løber også to gange om ugen med sin nabo. De har indgået en fuldstændig fast aftale, som de gør alt for ikke at bryde. Susanne Bærentzen er ganske enkelt afhængig af motion og god nattesøvn for at få det bedste ud af hverdagen.

"Jeg har ingen søvnproblemer, og når jeg har været ude at ride, falder jeg nærmest død om i sengen senest klokken 23.00. Men hvis jeg ikke får motion og mangler fysisk træthed, bliver jeg indebrændt og irriteret, og mit overskud og min imødekommenhed over for andre mennesker og deres problemer forsvinder," siger hun.

Uanset om det foregår på en hesteryg eller med løbeskoene på, mener Susanne Bærentzen, det er meget afgørende, at vi alle sammen sørger for at have det, hun kalder 'egotid' - et sted, et rum eller en interesse, hvor vi kan lade op.