Tønder-sagen, hvor en far stod anklaget for at have misbrugt sin ældste datter, krævede, at Helle Just Christensen var til stede dagligt i et halvt år. Det betød, at hvis hun skulle have sin søn med, skulle han gå i skole i Sønderjylland. Helle Just Christensen vurderede, at hendes søn var gammel nok til, at hun kunne tale med ham om det valg. Hun vidste, at hun selv gerne ville have sagen, men det var vigtigt for hende, at rammerne for sønnen var i orden. Anders ville gerne prøve at flytte for en periode, og inden Helle sagde ja til opgaven, sikrede hun sig, at der var en nødløsning, hvis han ikke trivedes.