Effektivisering af universiteterne

Effektivisering af universiteterne er godt, men skal gennemføres med mere forståelse for forskningsverdenens præmisser - ellers risikerer vi at ødelægge de værdier, der er de fleste penge værd.

Universiteterne gennemgår i øjeblikket en forandring hen imod mere styrede, strømlinede og effektive organisationer. Denne indsats virker tiltrængt og helt på sin plads. Men det er spørgsmålet, om det, der sker i øjeblikket, er tilstrækkeligt, hvis man vil opnå bedre forskning og undervisning for pengene i sidste ende. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse, og efterfølgende drøftelser blandt de ansatte på vores institut, fremstår følgende pointer:

Universiteterne har i dag værdibaseret ledelse - vi er i gang med at svække disse værdier.

Der er i universitetsverdenen (og andre steder i den danske offentlige sektor) stærke værdier, man ikke i tilstrækkelig grad har øje for: De fleste medarbejdere har et klart ønske om at udføre et stykke arbejde, der giver mening i forhold til samfundets interesser. Man vil i dagligdagen ofte tage de valg, der varetager organisationens interesser - også uden at ledelsen har en finger med i spillet. Denne store fordel rent ledelsesmæssigt kan man risikere at spille af hænde ved at gå for langt med styring frem for tillid. Man ser en tendens til, at dette sker i dag.

Visse effektivitetstiltag kan være for dyre - når man medregner tabet i entusiasme og engagement.

Ved øgede krav til for eksempel registrering og dokumentation stilles der krav til at bruge tid på en bestemt måde. Dette indebærer, at de ansatte i mindre omfang føler sig kaldet til at påtage sig de arbejdsopgaver, som ikke bidrager direkte til de stillede krav. I takt med mere firkantede administrative rammer er der i dag en tendens til at skabe flere 'firkantede lønmodtagere', der gør, hvad der forventes af arbejdspladsen, men ikke mere. Hermed afmattes kreativiteten og entusiasmen i det faglige miljø, hvilket er et tab af stor værdi.

Krav til forskningsresultater her og nu kan give kortsigtet tænkning - på bekostning af resultater på langt sigt

Kravene fremover vedrørende forskningsresultater og ekstern finansiering er hovedsageligt rettet til den enkelte forsker på det korte sigt. Hermed har organisationen en tendens til at miste den tålmodighed og risikovillighed, det kræver at satse på opbygning af viden i et miljø, der måske først giver de helt store resultater efter flere år - og måske ender i en blindgyde. Konsekvensen er både et mindre spændende fagligt miljø, og en forskning, der har sværere ved at levere god og banebrydende forskning og undervisning på langt sigt.

Er ovenstående så et problem?

Ud fra vores lokale erfaringer fra instituttet ser det fortsat ud til, at der er mange, der er interesserede i en universitetskarriere og går ind i opgaven med stor entusiasme og engagement. Men det er samtidig vores vurdering, at den nuværende indsats for at udvikle universiteterne er ubalanceret. Man kunne få et langt mere givende universitetsmiljø for de samme penge, hvis man fremover vægter udviklingsindsatsen lidt anderledes.

Vi mener derfor, at vi fremover skal have mere fokus på at kunne tilbyde fagligt stimulerende og engagerende miljøer på universiteterne, frem for et for ensidigt fokus på den enkeltes præstationer her og nu. Vi skal være mere opmærksomme på, hvordan det går med det samlede engagement, kreativiteten og lysten til arbejdet på de danske universiteter. Ligesom private virksomheder kan have interesse i at udarbejde vidensregnskaber, der måler virksomhedens evne til at pleje sin samlede viden, bør det jævnligt gøres op, om de universitetsansattes engagement og dermed evne til at levere undervisning og forskning af høj kvalitet er i en god udvikling.

Denne dagsorden er ikke ny, men indtil nu har det mest været de videnskabeligt ansatte, der har deltaget i debatten. Så lad os få drøftet, hvordan vi fremover skaber de bedst mulige incitamenter for effektivitet i universitetsverden - samtidig med at vi skaber de bedst mulige kår for entusiasme, engagement og kreative miljøer. Djøfere er gode til at arbejde med incitamenter - denne opgave er både mulig og vigtig.