DJØFs Privats lønstatistik 2007

"Jeg havde godt nok på fornemmelsen, at vi ville se markante lønstigninger, men det her ser rigtig, rigtig godt ud, lyder kommentaren til DJØF Privats lønstatistik 2007 fra Jan Helmer, formand for DJØF Privat.

Og i DJØFs forhandlingsafdeling er de heller ikke overraskede over resultatet - en generel lønstigning på 6,1 procent til de privatansatte djøfere og næsten 15 procent til de unge kandidater. Konsulenterne oplever nemlig en nærmest eksplosiv lønudvikling blandt især de yngre kandidater, siger Helene Rafn, der blandt andet rådgiver djøferne om ansættelseskontrakter.

Der er tradition for, at især yngre kandidater hiver nogle klækkelige lønstigninger hjem de første år som djøfere, men i år er det helt i særklasse. Det skyldes, at jobmarkedet tilsyneladende er det rene slaraffenland for djøferne, og især de yngre djøfere benytter sig af det store udbud af djøfstillinger. Næsten halvdelen har fået nyt job eller nye funktioner det seneste år, og det er med til at trække lønudviklingen op. Djøferne jobshopper som aldrig før.

"Ja, vi kommer nok ikke til at se mange 25-års jubilæer og guldure blandt djøferne," siger Jan Helmer.

Det er også Helene Rafns fornemmelse, at de yngre djøfere er i høj kurs hos arbejdsgiverne. Ofte står de endda med to eller flere ansættelseskontrakter i hånden på en gang, som de så kan vælge imellem, fortæller hun.

"Det er slet ikke unormalt, at arbejdsgiverne overbyder hinanden for at få fat i dem. Yngre djøfere med nogen erfaring er eftertragtede blandt arbejdsgiverne. De er stadig forholdsvis billige, de kommer med den nyeste viden fra universitetet, og så er de utroligt engagerede," siger Helene Rafn.

Der var engang for ikke så længe siden, at djøferne og især de yngre kandidater var glade, bare de blev tilbudt et job. Men det er en saga blot. Helene Rafn kan klart mærke en ændret attitude hos de yngre djøfere, der henvender sig for at få gennemgået en ansættelseskontrakt eller få gode råd til lønforhandling.

"De tror på sig selv, og de har en bevidsthed om, hvad de er værd. For de kender alle sammen en tidligere studiekammerat eller kollega, der har fået en rigtig god løn. Så de er ikke bange for at gå ind og forhandle. Og de får deres krav igennem. Vi taler ikke 800 kroner, men op til 3.000 kroner ekstra om måneden i forhold til det udspil, arbejdsgiveren i første omgang kom med," siger Helene Rafn.

Og gør de det ikke af egen drift, opfordrer DJØFs konsulenter dem til at gøre det. For hvis der er noget, man kan lige i øjeblikket, er det at forhandle, og så er det med at benytte sig af det, siger Helene Rafn.

Men det er bestemt ikke lige meget, hvilken kandidatgrad djøferne har erhvervet sig, eller hvilken branche de vælger at lægge deres arbejdskraft i, siger både Helene Rafn og Jan Helmer.

"Lønstatistikken viser med stor tydelighed, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilken branche man havner i, hvis det er lønnen, der tæller. For eksempel ligger lønningerne i de humanitære organisationer i den lavere ende," siger Jan Helmer.

Til gengæld er der noget at komme efter især i finanssektoren og i konsulentbranchen, er Helene Rafns erfaringer. Og det stemmer fint overens med lønstatistikken. Ifølge den går en nyuddannet økonom direkte fra eksamensbordet ud til en månedsløn på 35.000-36.000 kroner.

Men der er da også djøfere, der i første omgang ikke har fået forhandlet sig frem til de bedste vilkår.

"Men så er det måske en god ide i den nuværende højkonjunktur at undersøge, om der mon ikke er andre gode job, end lige det man sidder i," lyder Jan Helmers opfordring.

Ja, konjunkturerne er tilsyneladende med djøferne, og rent faktisk kan de sætte dem i et dilemma.

"Dybest set er det jo et luksusproblem, men jeg oplever, at mange af de djøfere, der står med to eller flere ansættelseskontrakter i hånden, synes, det er følelsesmæssigt svært at vælge. Den vej, de tager, har jo betydning for deres fremtidige karriere. Og når de står med flere gode muligheder, er de meget bevidste om, at det, de vælger, bare skal blive en succes. Mit råd er: Vælg med hjertet, så kan det aldrig gå helt galt," siger Helene Rafn.