Chefen skal kunne coache

Tre ud af fire djøfere under 40 foretrækker, at chefen er en dygtig coach frem for at besidde dyb faglig forståelse. Det gælder stort set i alle sektorer - stat, regioner, kommuner, interesseorganisationer og private virksomheder.

Det viser en undersøgelse blandt 373 offentligt og 308 privat ansatte djøfere under 40 år uden ledelsesansvar.

"Det er meget tankevækkende," siger professor i organisation på Copenhagen Business School, Henrik Holt Larsen, der tolker begrebet coach ret bredt som en god personaleleder.

"Det bryder med det traditionelle mønster, hvor den dygtigste fagperson bliver gjort til leder. Men det er et eksempel på dét, vi ser ved både ansættelse af medarbejdere og ledere i dag: Nemlig at de personlige egenskaber tillægges stadig større vægt."

Det faglige spiller dog alligevel ind, for der er kun tre procent, der tør foretrække en chef med en helt anden uddannelsesmæssig baggrund end deres egen. 57 procent af djøferne vil helst have en chef med en beslægtet baggrund, mens 41 procent mener, at chefens uddannelsesmæssige baggrund er uden betydning.

"For at sige det ligeud synes jeg, at denne holdning er deprimerende," siger Henrik Holt Larsen.

"Jeg tror især, at den findes på offentlige arbejdspladser. De er som oftest bemandede med medarbejdere, der har en stærk identitet knyttet til deres uddannelse og arbejdsopgaver. Men prisen er, at de har svært ved at forestille sig at skulle lege med nogen, der har en anden baggrund end dem selv. Derfor består det offentlige arbejdsmarked i højere grad end de private virksomheder af siloer med hver sin faggruppe, som der kan opstå territorialstridigheder mellem."

Det er synd, fordi der er et stigende pres om tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde på de fleste offentlige arbejdspladser, understeger han.

"Private virksomheder har i meget højere grad en opfattelse af, at hvem som helst kan bruges til hvad som helst, og at den, Gud giver embedet, nok også gives forstanden. Tænk blot på, hvordan Forsvaret igennem årtier har været storleverandør af gode ledere til den private sektor. De går som varmt brød, fordi private virksomheder efterspørger generel ledelseskompetence og er mere afslappede overfor, om du har den ene eller den anden uddannelse."

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire djøfere under 40 - og lidt flere blandt dem under 30 - helst vil arbejde for en chef, som skifter job hvert femte år.

"Det er åbenbart opfattelsen, at en god leder er én, der bevæger sig rundt - internt eller eksternt. Dermed efterspørger man åbenbart den leder, der har helhedssyn og kan sammenbinde dét, vi laver her i kontoret, med helheden. Det er meget overraskende, for der kan godt være masser af fagligt navlepilleri i de enkelte enklaver af en arbejdsplads. Det bliver brudt, når man har en chef, der siger, at der faktisk findes en verden uden for 4. kontor."

Om chefen er ung eller ældre spiller ikke så stor en rolle for djøferne. Til gengæld mener mere end halvdelen, at det er vigtigt, at chefen har en stor gennemslagskraft frem for at fremstå som ligestillet med medarbejderen. Kun 11 procent mener ikke, at chefens fremtoning har betydning.

"Det er igen et eksempel på, at personlige egenskaber vejer tungt. Gennemslagskraft er i øvrigt ikke mindst opad og udad, og det kan være en af grundene til, at medarbejderne foretrækker ledere, der har været uden for sognet. Det vil sige udviser stor mobilitet," siger Henrik Holt Larsen.

45 procent - dog flere i interesseorganisationerne - mener, at det er en god ting, at chefen holder sin arbejdstid på de 37 timer. 44 procent mener ikke, at chefens arbejdstid har betydning, mens 11 procent foretrækker, at chefen arbejder 57 timer om ugen.

En mand i habit

Og så er der chefens køn. Samlet set mener de fleste djøfere - 69 procent - ikke, at kønnet har betydning for deres idealbillede af en chef, og dette er så godt som uafhængigt af, om man selv er mand eller kvinde.

Men næsten hver fjerde mand foretrækker rent faktisk en mand som chef. Og blandt de djøfere, som mener, at kønnet har en betydning, fortrækker flest, blandt både mænd og kvinder, en mandlig chef.

"Mennesket har en forbløffende evne til at blive ved med at fastholde idealbilleder. Tænk bare på kernefamilien eller juleaften. Og det almindeligste forestillingsbillede om en chef er stadig, at chefen er en mand i habit," siger proceskonsulent Mia Søiberg fra konsulentfirmaet Go'Proces, der har undersøgt myter og fordomme om henholdsvis mænd og kvinder som ledere.

De vante forestillingsbilleder gælder i øvrigt også med hensyn til forventningen om, hvordan de to køn er chefer, siger Mai Søiberg.

"Forventningerne - som rent faktisk ikke stemmer overens med realiteterne - går stadig på, at mænd er bedre til at skære igennem og til at positionere sig karrieremæssigt, og dermed forventes de at være bedre til at give deres medarbejdere rammer og karrieremuligheder. Kvinderne forventes at være gode til omsorg, medarbejderinddragelse - og netop coachende adfærd. Så det er egentlig et lidt paradoksalt resultat, I har fået dér. Måske er det et vink om, at billedet trods alt er ved at ændre sig."