I Østen stiger aktierne op

Med Kinas gennemførelse af økonomiske reformer i løbet af 1990'erne, indskrivning af den private ejendomsret i forfatningen og optagelse i WTO i 2001 har de markedsøkonomiske vinde for alvor fået tag i riget i Østen. Kineserne har de seneste to årtier oplevet gennemsnitlige vækstrater på omkring ti procent årligt, mens klassiske globale vækstmotorer som eksempelvis USA og Tyskland lunter af sted med vækstrater i størrelsesordenen to-tre procent årligt.

Og Kina fortsætter med at udvise vækst i absolut verdensklasse. I løbet af 2007 har både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) opjusteret vækstforventningerne for Kinas økonomi til mellem 10 og 11 procent.

"Vækstudsigterne for Kina i 2008 er også meget positive, og der er ingen tegn på, at kinesisk økonomi har tænkt sig at smide den gule førertrøje," lyder det fra Thomas Harr, valutastrateg i Standard Chartered Bank i Singapore.

Ny økonomisk supermagt

Ifølge nye analyser udarbejdet af IMF trækker Kina nu for alvor ud i den globale økonomiske overhalingsbane. Vicedirektør i IMFs analysesektion Charles Collyns forklarer, at Kina i 2007 vil stå for bemærkelsesværdige 25 procent af verdensøkonomiens vækst, og at landet sammen med Indien og Rusland vil udgøre hele 50 procent af klodens totale vækst i år.

"Det er bemærkelsesværdigt, at det kinesiske BNP allerede har overhalet økonomier som Canada og Italien, mens eksempelvis størrelsen på Frankrigs BNP står for skud næste gang," fortæller seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh. Økonomiske fremskrivninger udført af blandt andet investeringsbanken Goldman Sachs fortæller også, at USA i år 2025 vil være henvist til en økonomisk andenplads på den globale rangstige. Dermed er kinesisk økonomi godt i gang med at tage tilløb til detroniseringen af USA som verdens økonomiske supermagt.

Et økonomiskpolitisk supermagtskifte vil også sætte sine spor på de globale aktiemarkeder, hvor investorer og analytikere verden over dagligt har skelet til kursbevægelser og lukkekurser på amerikanske børsindekser som Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq.

"Med Kinas økonomiske løft til 1. division flytter den globale finanskikkert i stigende omfang noget af blikket mod blandt andet Kina, når dagens takter og fremtidens tendenser på de internationale finansmarkeder skal vurderes. Det vil med andre ord være i Østen, at aktierne stiger op," fortæller Thomas Harr fra Standard Chartered Bank.

Også danske Saxo Bank har fået øjnene op for det store kinesiske finansmarked, og i sommeren 2007 åbnede Saxo sit første kontor midt i Beijings finansdistrikt. Repræsentationskontoret er Saxo Banks første formelle skridt mod at udvikle og øge bankens aktiviteter i Kina, hvor kontoret skal gøre det lettere at få kontakt med det voksende finansielle miljø i Beijing.

"Når de finansielle markeder i Kina udvikler sig, forventer Saxo Bank at ekspandere samarbejdet med forskellige typer kunder. Kina bliver et af fremtidens meget store markeder for online investeringshandel," siger direktør for global udvikling Shailendra Robin Patel fra Saxo Bank.

Kinesiske fald på aktiemarkeder

De første symbolske prøvesmagninger på kommende kinesisk indflydelse på det globale aktiemarked er allerede blevet demonstreret et par gange i løbet af 2007.

Første gang var i februar 2007, hvor det kinesiske aktieindeks med et fald på ti procent tog det største dyk på et enkelt aktiedøgn i ti år. Årsagen til kursfaldet skyldtes, at der på det kinesiske aktiemarked var opstået en frygt for, at den kinesiske regering ville gribe ind over for ulovligheder og manipulation i aktiehandelen. Dertil kom almindelig usikkerhed om holdbarheden i de kinesiske aktiers himmelflugt, som i kølvandet på vækstmiraklet har vist stigninger på cirka 500 procent siden 2005 og over 100 procent i 2007. Usikkerhedselementerne udløste øjeblikkelig usikkerhed blandt kinesiske investorer, som valgte at trykke på aktiesalgsknapperne.

Den følgende dag kunne man overalt i det globale finansielle mediebillede læse om kinesiske kursfald, der bredte sig som ringe i de finansielle farvande på asiatiske, europæiske og amerikanske aktiemarkeder. I Europa oplevede børser fra Helsinki til Lissabon kursfald på mellem to og fire procent, og på Københavns Fondsbørs mærkede man også efterskælvene af det kinesiske kursfald i form af det tredjestørste pointfald nogensinde i Fondsbørsens totalindeks.

Kort efter den første opvisning i ny kinesisk markedspsykologisk indflydelse på de globale finans- og aktiemarkeder, slog de kinesiske aktiemarkeder til igen i maj 2007 med overraskende fald på syv procent på en enkelt aktiedag. Faldet fandt sted i kølvandet på, at de kinesiske myndigheder over natten hævede afgiften på aktiehandel i landet med 300 procent for at tage noget af farten af de fremadstormende kinesiske aktiekurser. Også denne gang valgte private kinesiske investorer at paniksælge aktier, og kursfaldet i Kina forplantede sig hurtigt til børser i andre finansielle centre kloden over, hvor analytikere igen intensiverede overvågningen af udviklingen på det kinesiske aktiemarked.

Om de to kinesiske optrædener på den globale finansscene siger seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit: "Udsvingene på det kinesiske aktiemarked i første omgang må karakteriseres som 'symbolske', fordi det kinesiske finansmarked endnu ikke har størrelsen og kraften til at skabe længerevarende økonomiske dønninger på de globale finansmarkeder. De toneangivende aktiemarkeder verden over har med andre ord reageret nervøst på de kinesiske aktiebevægelser, fordi man skal vænne sig til, at Kina overhovedet spiller en rolle på den internationale finansscene."

Samtidig understreger Mikkel Høegh, at det kun vil være naturligt, at den globale finansverden fremover betragter kinesisk økonomi og udsvingene på landets meget stærkt voksende børser med stigende opmærksomhed. Og der er intet, der tyder på, at volumen i det kinesiske aktiemarked vil blive mindre i fremtiden.

Hr. og Fru Kina går på børsen

Ifølge flere officielle kinesiske kilder har aktiefeberen i Kina fået grundigt fat i den menige kineser. Tidsskriftet China Daily News kunne i foråret 2007 fortælle, at de kinesiske børser i perioder dagligt har tiltrukket over 300.000 nye kinesiske clon dykes, der vil deltage i kursfesterne i de forjættede aktieindekser. I sommeren 2007 nåede antallet af private kinesere på aktiemarkedet 100 millioner, og med 1,3 milliarder kinesere er markedet langt fra mættet endnu.

De eksplosive stigninger på aktiemarkedet i Kina har også trukket sociale forandringer med sig. Der er beretninger om, at Hr. og Fru Kina bogstaveligt talt har smidt, hvad de har i hænderne for at kaste sig ud i aktieeventyret. Det officielle kinesiske regeringssite Eastday Web lagde efter kraftige stigninger på børserne i 2007 en meddelelse på hjemmesiden, hvoraf det fremgik, at ti procent af alle stuepiger i Shanghai havde forladt deres jobs, fordi der var flere penge at hente for dem ved at spekulere på de lukrative børser. Også Undervisningsministeriet i Kina følger nøje aktieudviklingen og har officielt advaret studerende mod at kravle ud på aktiestigen, som kan rumme alvorlige faldgruber eller vise sig at være luftkasteller for uprøvede private investorer ved pludselige negative strømninger på de finansielle markeder i Kina.

"Der er ingen tvivl om, at den kinesiske regering er bekymret for befolkningens gambling på de kinesiske børser," fortæller valutastrateg Thomas Harr fra Singapore. Alt imens udvikler Kina sig langsomt, men sikkert, til verdens største økonomi.