Djøfer med teaterpassion

"Camp X har som opgave at udfordre teater- og normbegrebet. Derfor tager vi fat i den mest grundlæggende norm, vi har i samfundet - nemlig kønsnormen," fortæller Mette Hvid Davidsen om valget af 'Queer' som starttema.

Det skabte røre i teaterverdenen sidste år, da en djøfer kunne sætte sig i chefstolen for det nye Camp X - sammenlægningen af de to gamle Frederiksberg teatre Rialto og Aveny. Men nu sidder hun her, cand.scient.adm. Mette Hvid Davidsen, ved sit store mødebord med kaffekoppen i hånden og ryggen til det flere meter lange whiteboard. Kontoret ligger under loftet i de gamle skæve bygninger bag det tidligere Aveny Teater på Frederiksberg Allé. Som nabo til pensionistklubben og genbo til kirken er Camp X placeret i hjertet af det pæne Frederiksberg. Så meget desto mere lyser facadens store gule banner med grafikken af et tvekønnet tændstiksmenneske da også op i gadebilledet.

Men på Camp X er queer mere end pik og patter, som Mette Hvid Davidsen siger.

"Queer handler ikke kun om at være homoseksuel eller transseksuel, men også om hvordan vi opdrager vores børn og indretter vores retssystem. Vi tager en masse ting for givet i vores samfund, men med denne her linse for øjet kan vi spørge, om det også er rimeligt? Hvorfor kan man for eksempel ikke gratis retssikre andre familiestrukturer end den biologiske? Hvorfor må drenge ikke lave perleplader? Og hvorfor står der ikke noget om barselsorlov i teaterdirektørers ansættelseskontrakter?"

Det sidste undrede Mette Hvid Davidsen, da hun selv fik jobbet som teaterdirektør. Ikke fordi hun regner med at skulle have flere børn end sin 4-årige søn og 11-årige delesøn, men fordi det sender et signal om, hvordan teaterdirektørrollen bliver opfattet.

Frygt for administrationsteater

Mette Hvid Davidsen er akademiker og elskede med egne ord at fordybe sig i studierne under uddannelsen på RUC. Men hun er også bidt af teater og har været det, siden hun var lille. Det begyndte med skoleteater, og siden arbejdede hun på det københavnske teater FÅR302 sideløbende med studierne.

I midten af 90'erne tog hun studierne med til London og blev grebet af, hvordan britisk scenekunst formåede at inddrage sociale problematikker i deres opførelser. Umiddelbart efter, at uddannelsen i offentlig driftsøkonomi var i hus i 1996, blev Mette Hvid Davidsen ansat som administrator og teaterproducent på Kaleidoskop. Her fortsatte hun sin karriere i de følgende ti år.

Men på trods af teatererfaringen skabte DJØF-baggrunden altså blæst i branchen, da hun sidste år fik jobbet som direktør for Camp X. 'Administrationsteater' lød kritikken fra gamle rotter i teaterverdenen, og ifølge medierne forlod Nikolaj Cederholm sin bestyrelsespost i Københavns Teater inden udnævnelsen, fordi han var utilfreds med beslutningen.

Selv siger Mette Hvid Davidsen om forløbet:

"Det at være djøfer kan nogle gange føles som at have et tungt stempel i nakken. Jeg blev fremstillet som én, der blev kørt ind på banen af et eller andet konsulentfirma, som én i en lang række af djøfere - med Christian Nissen og Michael Christiansen i spidsen. Men de kunstnere, der kender mig, ser det som en kapacitet, at jeg kan noget andet. Faktisk oplever jeg stor taknemmelighed fra kunstnerne, når jeg siger: 'Tag du dig af din kunst, så skal jeg nok ordne alt det andet'."

Ditte Maria Bjerg er en af de udøvende kunstnere på Camp X. Hun er blevet ansat som kunstnerisk kurator for en periode på to år og skal som sådan stå for at udvikle teatrets kunstneriske vision og dagsorden. På spørgsmålet om, hvordan hun oplever det er at have en akademisk chef som Mette Hvid Davidsen, svarer hun:

"Mette bruger en masse af mine hadeord, ord som teambuilding, fleksibel og innovativ. Jeg synes jo, at den slags managementbegreber ofte dækker over ingenting. Når jeg alligevel turde lade mig ansætte, er det fordi Mette er meget troværdig. Hun er knaldbegavet, nysgerrig, flittig og charmerende, og det er træk, der for mig er nødvendige lederegenskaber."

Alle har en holdning

Selvom Mette Hvid Davidsen havde kendt branchen indefra gennem mange år, kom det alligevel bag på hende, hvilken eksponering der ligger i at rykke det lille skridt op og selv blive chef.

"Alle har en holdning til dig, og alle ytrer deres holdning. Sådan er det, men jeg havde bare ikke lige været særlig opmærksom på den del. Jeg har jo også selv en masse holdninger til en masse mennesker, som jeg går og plaprer op om, men jeg er nok blevet lidt bedre til at sige: 'Lad os nu lige se, hvad han kan', før jeg råber for højt op."

Når Mette Hvid Davidsen har brug for at vende ledelsesmæssige udfordringer med andre, bruger hun sit netværk. Dels er hun med i en gruppe på fire yngre ledere, som hjælper hinanden videre i karrieren, og dels bruger hun en erfaren kapacitet som Ingolf Gabold, dramachef i Danmarks Radio og tidligere generalsekretær samme sted, til at spille bold op ad.

"Ingolf Gabold har både skabt nogle fantastiske ting og fået nogle tæsk. Det er godt at kunne ringe til nogle mennesker, som har været i større tumult end en selv," siger hun om glæden ved at læne sig op ad netop den relation.

Ingolf Gabold synes på sin side, det er spændende, at der nu er en teaterproducent i direktørstolen i stedet for den traditionelle rekruttering af skuespillere eller instruktører til posten.

"Det er en god ide med én, der kan samle folk omkring sig og betragte det hele lidt mere objektivt. Vi har gjort det samme inden for film og tv igennem mange år, og den erfaring synes jeg, det er fint at give videre. Jeg kan fortælle Mette noget om, i hvilken rækkefølge vi gør tingene i tv-verdenen."

Ingen nemme sejre

Camp X har defineret sig selv som internationalt samtidsteater. Som sådan skal teatret afspejle, udvikle og udfordre en globaliseret samtid, og det kommer til at få betydning for både det traditionelle teater- og publikumsbegreb, spår teaterdirektøren.

"Vi vil gerne påvirke virkeligheden med vores teater, og derfor er det vigtigt for os at have en stærk relation til publikum. Det er også vigtigt at få nogle mennesker i teatret, som ellers ikke ville komme. Men det kræver, at vi gør op med, at teater kun er noget, der foregår klokken 20 om aftenen, hvor man sidder i en plysstol til en pris, der gør det til et eksklusivt gode."

Medarbejdere og leder er forberedt på, at det kommer til at tage lang tid at komme i mål, og at der ikke bliver nogen nemme sejre. For eksempel har medierne sommeren over fokuseret på, at det nye teater kun har solgt ganske få billetter i abonnementssalg, men den kritik preller groft sagt af på Mette Hvid Davidsen.

"Camp X skal kunne handle på dagsaktuelle begivenheder, ligesom vi vil forbeholde os retten til at droppe et eksperiment, hvis instruktøren ikke synes, det holder alligevel. Derfor er det en barriere for os at skulle tilrettelægge spilletidspunkter og perioder et år i forvejen. På den led passer det traditionelle abonnementssystem ikke specielt godt til vores vision, men vi håber da, at de systemer hen ad vejen kan komme til at understøtte os i stedet for at modarbejde os."

Brobygger og fakkelbærer

Mette Hvid Davidsen er ikke selv udøvende kunstner. Det står helt klart for hende gennem den daglige kontakt med fagets mange professionelle kreative mennesker. Til gengæld kan hun med sin administrative uddannelsesbaggrund tilføre teatret vision og ledelse.

"Det er ekstremt privilegeret at arbejde med Camp X, for der er stort set frit valg på alle hylder. Men det kræver en organisation, der kan kapere det. Medarbejderne skal vide, hvor vi er på vej hen, og der er jeg nødt til at gå foran med faklen. Samtidig er det vigtigt, at nogen kan bygge bro mellem politikere og forskermiljøet på den ene side og teatrets praktikere på den anden. Min styrke er, at jeg kan tale med begge miljøer, så vi både får tænkningen og praktikken ind."

I teaterverdenens ører kan det måske lyde lovlig djøf-stringent at diskutere begreber som selve arbejdets organisering, teamstrukturer, vidensdeling, projektledelse, succeskriterier og fremadrettede evalueringer, men for Mette Hvid Davidsen er det en helt naturlig tilgang til det at drive en arbejdsplads. Og i hvert fald er det en måde at begynde på.

"Det er formentlig ikke den eneste måde at gøre det på, men nu begynder vi med at skabe en ramme om vores måde at arbejde på, som sikrer os nogle mål og parametre til at vurdere, om vi nåede det, vi havde sat os for. På længere sigt er jeg åben over for, at vi også udvikler helt nye interne forretningsformer."

Plads til at leve

Teaterarbejde har tradition for, at de involverede mennesker giver deres sjæl til arbejdspladsen og knokler, så blodet sprøjter op til en premiere. Men som personaleleder ser Mette Hvid Davidsen det som sin fornemste opgave at afveje den kunstneriske ambition med, at de 26 faste medarbejdere og dobbelt så mange freelancere også skal kunne leve et ordentligt liv.

"Branchen er præget af en kultur, hvor vi er rigtig gode til hele tiden at løfte overliggeren og presse hinanden. Folk pisker rundt, fordi de gerne vil være med til at skabe en succes, men hvis overliggeren hele tiden løftes, er der mennesker, der får stress. Teatret har nok ikke helt vænnet sig til, at folk også skal have plads til et privatliv, en pensionsordning og ordentlig nattesøvn. Og det er der da heller ikke plads til hver dag, slet ikke. Men hvis Camp X skal udfordre og udvikle verden, så nytter det ikke, at jeg selv får skabt en arbejdsplads, hvor folk konstant bløder ud af ørerne for at følge med. Det går bare ikke, hvis jeg samtidig kritiserer samfundet for det samme."

Selv har Mette Hvid Davidsen en ambition om ikke at gå for meget i detaljen, men i stedet bevare overblikket og have tid til at sparre med medarbejderne. Hun forsøger at slukke sin mobiltelefon mellem klokken 17 og 20 hver dag, men når børnene er puttede, bliver både pc og mobil tændt igen.

"Som chef bærer man jo projektet i sig. I øjeblikket er Camp X det sidste, jeg tænker på, inden jeg falder i søvn, og det første, jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen. Men jeg insisterer på, at man skal kunne arbejde i denne branche og have et liv ved siden af. Og hvis ikke jeg selv går foran med et godt eksempel, så bliver det alt for svært for medarbejderne at gøre det."

Blå bog - Mette Hvid Davidsen:

37 år og opvokset i Hørsholm og Humlebæk.

Cand.scient.adm. fra RUC i 1996.

Studenterjob på teatret Får302 fra 1993 til 1996.

Semester i Arts Policy and Management på City University i London. Samlede her materiale til specialet på RUC: 'Tilskudsordninger på teaterområdet - en komparativ analyse'.

Havde eget firma, Formel 1, omkring 1997-98, hvor hun lavede visionsudvikling for institutioner.

Administrator og teaterproducent på teatret Kaleidoskop fra 1996 til 2006.

Direktør på Camp X i 2007.