Det koster kvinder 6% i løn at få børn

"Vi har forsøgt at finde ud af, hvad lønnen ville være, hvis kvinden ikke havde fået et barn og var gået på barsel, og på den måde kan vi gøre op, hvad det koster på lønsedlen," forklarer seniorforsker i AKF, Lars Skipper.

Lønstraffen - som Lars Skipper kalder den - synes i en vis grad at afspejle de prioriteringer, familierne foretager. Renses der for deltid og lignende, forsvinder hele forskellen mellem kvinder med og kvinder uden børn i den private sektor. I den offentlige sektor forsvinder halvdelen af forskellen. Det betyder, at offentligt ansatte kvinder, der har børn, tjener godt tre procent mindre end kvinder, som ikke har børn - selvom de i øvrigt er på samme løntrin. Det overrasker forskerne.

"Vores hypotese er, at det må være kvalifikations- og funktionstillæggene, som gør udslaget. Vi ved det ikke med sikkerhed, for vi kan kun se den samlede løn i de registerdata, vi arbejder med - ikke tillæggene. Men det passer jo med, at en barselsorlov typisk tager et år for en kvinde, og at hun dermed går glip af en årlig lønforhandling pr. barn," forklarer Lars Skipper.

Mens kvinder oplever en lønnedgang ved familieforøgelse, er det lige omvendt for mænd. Mændene vinder i gennemsnit syv procent i løn ved at få børn.

"Mænds lønstigninger forklares oftest ved, at de bliver mere aggressive i lønforhandlingerne, når de får et forøget forsørgeransvar. Og det gælder uanset, om de er privat eller offentligt ansat," siger Lars Skipper.

I DJØFs lønstatistik for overenskomstansatte djøfere i det offentlige har der hidtil ikke kunnet påvises nogen lønforskel mellem mænd og kvinder, når man renser for anciennitet, stillingsbetegnelse og uddannelse.

DJØF kan ikke - som AKF, der arbejder med registerbaserede data fra Danmarks Statistik - sammenligne personer med og uden børn.