Miljøledelse fremmer forretningen

Den lille æggebakke, som dine æg ligger i, er mere end en praktisk foranstaltning, der sørger for, at æggene holder hele vejen hjem, og mere end en kreativ urtepotte til den karse de fleste har plantet i deres børnehavetid. Æggebakken er et produkt, der har medvirket til at opføre CO2-besparende kraftvarmeværker, elbesparende dampkapper og til at sikre dansk eksport til internationale stormagasiner som Wal-Mart og Carrefour.

Æggebakken er blevet til hos emballageproducenten Brdr. Hartmann, der i mange år har arbejdet med miljøledelse. En ledelsesform, der udvikler produktion og forretning ud fra miljømæssige hensyn og kan give store konkurrencefordele, hvis virksomhederne udnytter det offensivt i forhold til deres kunder. Det er bare ikke alle ledere, der har forstået det endnu. Miljøledelse eller miljøstyring går ud på at tænke miljøet ind i virksomhedens overordnede strategi. Altså at overveje miljøpåvirkninger og lave mål og handleplaner, som ledere og medarbejdere løbende følger op på og forbedrer. Fuldstændig som det gælder inden for økonomi eller kvalitet.

Miljøledelse sætter fokus på, hvor virksomheden kan spare ressourcer, og hvor den kan forbedre arbejdsprocesser og produkter. Det smitter af på medarbejdertilfredsheden og produktiviteten, og miljø og forretning bliver derfor to sider af samme sag. Christian Balder, centerchef for kvalitets- og miljøledelse på Teknologisk Institut, forklarer:

"Miljøledelse fører nærmest til en slags nirvana, hvor produktivitet, miljø, arbejdsmiljø og kvalitet hænger sammen."

Drypvis miljøstyring

At miljø og forretning hænger sammen er dog en relativ ny holdning blandt ledere. For bare 15 år siden så de fleste miljø og økonomi som modsætninger - og kendte mere til det sidste end det første, fortæller Christian Balder.

"Da skulle man som miljøkonsulent starte med at forklare, hvad miljø var, og hvorfor det var vigtigt."

For størstedelen af virksomhederne handlede miljø mest om at overholde nogle lovkrav. De indførte kun drypvist miljøstyring - for eksempel i forbindelse med samarbejde med Bedriftsundhedstjenesten (BST) og miljømyndigheder - og gav nogle få medarbejdere, typisk et sjak i en virksomheds produktion, ansvaret for at overholde procedurerne.

I dag er tiden en anden. Klimaforandringerne er på dagsordenen internationalt og titter frem lokalt som tidlige vintergækker i baghaven. Djøfere og andre ledere accepterer miljøet som en uomgængelig spiller i virksomhedsdriften og henter miljøbevidstheden ind i direktionslokalet som en strategisk måde at arbejde effektivt med deres organisation på. Det er her, de opnår udviklingen og den forretningsfremmende effekt. En effekt, der er hjulpet på vej af en generelt øget viden om ledelse og HR, understreger Christian Balder. Ledelsesværktøjet LEAN har for eksempel lært medarbejderne at styre efter konkrete forbedringer af produkter og processer. Og HR-chefer i dag er langt bedre end før til at kommunikere nye systemer og give de ansatte medejerskab. Samtidig er miljøkonsulenterne blevet dygtigere til at lave løsninger, der passer til den enkelte virksomhed. De kopierer ikke længere bare naboens.

Kunder vil have miljørigtigt image

Emballageproducenten Brdr. Hartmann i Lyngby har arbejdet med miljøledelse siden midt i 90'erne. Bæredygtighedschef Tomas Schou Winther sætter især pris på miljøledelsesværktøjet, fordi det gennem løbende forbedringer sikrer, at Hartmann er på forkant.

"De forbedringer, der er introduceret for fem år siden, har jo også effekt nu."

Dampkappen, der suger vanddamp gennem de våde æggebakker og nedbringer vandindholdet inden de tørres, er bare et af de fremskridt, miljøstyringen har medført. Den sparer pr. produktionslinje det samme som 350 husstandes elforbrug om året og er med til at gøre æggebakkerne så miljørigtige, at detailhandlere verden over vælger at handle med Hartmann frem for andre emballageproducenter. Den signalerer, at der er taget hånd om miljøet, så kunderne undgår bekymringen for at blive smækket i et kedeligt lys på mediernes forsider, fordi de pludselig er indblandet i en miljøskandale hos deres leverandør. Tomas Schou Winther erfarer, at holdningen til miljø i dag er afgørende for, hvor kunderne lægger deres ordrer.

"En miljørigtig profil understøtter det image, kunderne gerne selv vil forbindes med."

Men miljøledelse har også andre effekter, forklarer bæredygtighedschefen. Medarbejderne er stolte over at være på en arbejdsplads, hvor miljøhensyn er en integreret del af forretningen. Og ansøgere nævner til ansættelsessamtaler uopfordret miljøprofilen som noget, der tiltrækker dem. Endelig styrker miljøstyringen forholdet til de lokale myndigheder, der slipper for at bruge arbejdstid på at sørge for, at emballageproducenten overholder lovgivningen.

Hartmann og andre private virksomheder går forrest på miljøområdet, men flere offentlige er også godt på vej. Blandt andet Københavns Kommune, hvor den strategiske miljøindsats ud over god husholdningsøkonomi også sikrer et image, der kan styrke forholdet til miljøbevidste borgere samt tiltrække potentielle ansøgere. Ole Vissing, der er viceudviklingschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, registrerer desuden som Hartmann, at miljøstyringen har haft effekt på medarbejdernes tilfredshed. De oplever miljøsystemet som sund fornuft og i overensstemmelse med deres egne værdier.

"Det er svært at finde en bagside af medaljen," siger Ole Vissing.

Ikke alle er overbeviste

Alligevel er ikke alle ledere i alle virksomheder overbeviste om, at miljø er vejen til en bedre forretning. Særligt mindre virksomheder lader sig stadig kun miljøcertificere (registrerer sig som en virksomhed, der lever op til de internationale krav for miljøledelse, red.), fordi de er tvunget til det - af myndigheder eller kunder. Og det er da heller ikke alle virksomheder eller organisationer, som opnår samme effekt af ledelsessystemet, mener Christian Balder.

De virksomheder, der i høj grad påvirker miljøet eller bruger ressourcer i deres produktion, vil mærke effekten af miljøledelse mere kontant end virksomheder, der primært tager sig af serviceydelser.

Samtidig kan miljøledelse heller ikke med et slag redde en virksomhed fra en miljøkatastrofe, der allerede er opstået. Systemet tager nemlig udgangspunkt i virksomhedens etablerede arbejdsgange og retter til over tid i en miljørigtig retning.

"Miljøstyring sørger ikke for at løse et bestemt problem, men sørger for at det ikke sker igen," siger Christian Balder.

På vej mod miljøledelse 2.0

Arne Remmen, professor i miljø på Aalborg Universitet, har gennem mange år fulgt udviklingen i danske virksomheders og offentlige institutioners miljøindsats. Han peger på, at tendensen i dag går imod "livscyklusorienteret miljøledelse." En slags miljøledelse version 2.0, hvor virksomheden ikke kun tænker miljøhensyn ind i sin egen produktion, men sørger for, at hele værdikæden omkring et produkt er bæredygtig - fra udvinding af råstof til det færdige produkt lander hos forbrugeren.

"Virksomheder, der arbejder livscyklusorienteret, tænker også kunden systematisk ind og kan derfor bruge bæredygtighed mere offensivt," siger Arne Remmen.

Det er Grundfos et eksempel på. Pumpeproducenten har nemlig udviklet en standard for energimærkning, som gør det lettere for kunderne at gennemskue kvaliteten af den vare, de køber. Energimærkningen har spredt sig til resten af branchen. Grundfos selv er så meget i front med udvikling af energieffektive pumper, at deres er de mest efterspurgte. Virksomheden gør det således lettere for kunden at købe miljørigtigt, øger branchens incitament til at producere miljøbevidst og vinder samtidigt markedsandele.

Også Hartmann er gået over til at arbejde livscyklusorienteret. Senest har Hartmanns medarbejdere trænet indkøbere fra kunden Wal-Mart i miljøforståelse. Det styrker Wal-Marts loyalitet over for Hartmann og er første skridt til mersalg, fortæller Tomas Schou Winther og fortsætter: "Hvor miljøledelse i starten var et internt organisatorisk værktøj, er det i dag blevet et must for at drive og udvikle forretningen."

Men kun få danske virksomheder har som Hartmann og Grundfos forstået mulighederne i at arbejde offensivt med miljøledelse, vurderer professor Arne Remmen. Han opfordrer danske ledere til at arbejde mere systematisk med kunderne og udnytte potentialet i, at miljøforbedringer og økonomi hænger sammen.

"Danske virksomheder kan ikke konkurrere på prisen, men vi har en konkurrencefordel, når det gælder miljørigtig produktudvikling. Og når udenlandske konkurrenter så fem år senere kopierer vores produkter, har vores bæredygtige virksomheder udviklet nogle, der er endnu bedre i energi- og miljømæssig henseende."