Bestyrelsesvalget i JØP 2007

10.8.2007

af

Læserbrev fra Lars Wismann, projektchef og direktør cand. merc., statsaut.ejd. mgl & valuar MDE.

Peter Lotz blev den store stemmesluger med 2.893 stemmer svarende til 8,25% af medlemmerne. William Rentzmann var som bekendt ikke på valg. Han blev nemlig udpeget af DJØF og JØP som eneste og bedste kandidat til at forvalte vore kr. 35 mia. På generalforsamlingen d. 18. april 2007 meddelte han, at han professionelt aldrig havde beskæftiget sig med kapitalforvaltning, men 37 år i kriminalforsorgen havde givet stor organisatorisk erfaring.

Rentzmann med sine 65 år begynder på bar bund. Progressiv JØP ledelse? JØPs bestyrelse er alene udpeget/valgt fordi de har eller har haft det ene eller det andet DJØF hverv.

På generalforsamlingen mødte alene 157 medlemmer svarende til 0,45% af JØPs medlemmer. Generalforsamlingen var en farce. Forslag fra et medlem, vel forberedt med powerpoint præsentation måtte således ikke vises på skærm, da det af tekniske grunde ved en fejl ikke var modtaget af JØP 24 timer forinden. Det er vist kun i JØP og så i Nordkorea, at man mener, at det er "fair play" at lade et medlem oplæse 37 power point plancher frem for at vise dem på skærm.

De mange gode forslag om medlemsindflydelse, åbenhed om bestyrelsens arbejde, professionel ledelse blev derfor alle nedstemt. JØPs medlemmer er de facto umyndiggjort og uden indflydelse. Derfor er der ingen der kommer til generalforsamlingerne og ingen gider stemme på de ligegyldige medlemmer af bestyrelsen. Det er blot trist for de overenskomstansatte, at de ikke har et frit pensionsvalg
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet