Poul Nyrups Europadrøm

På Poul Nyrup Rasmussens skrivebord står en uåbnet plastikbakke med salat og en ice tea på dåse, der heller ikke er åbnet. Klokken er 15.05, men han har endnu ikke haft tid til at indtage dagens frokost. Indimellem sker det, at salaten i bakken slet ikke bliver spist. Formanden for de europæiske socialdemokrater er hver eneste dag fuldt beskæftiget  med en lang række af møder og politiske forhandlinger. For Poul Nyrup Rasmussen er det et liv, han ikke vil undvære.

"Jeg er så privilegeret, at jeg sidder i en position, hvor det, jeg siger, og det, jeg gør, kan gøre en kæmpeforskel for hundrede millioner af mennesker i EU. Derfor føler jeg mig også moralsk forpligtet til at udfylde det ansvar så godt, som det overhovedet er muligt for mig," forklarer han.

Lukas' fremtid

Skulle man sidde med en forestilling om, at Poul Nyrup Rasmussens indtræden i Europa-Parlamentet i 2004 var første skridt i retning af en tidlig pensionering, bliver den hurtigt gjort til skamme. Den mand, der sidder over for os, ligner en mand, der er indstillet på at skabe politiske resultater, og på at kæmpe for de ting, han tror på, er de rigtige. Armene er i konstant gestikulation i forsøg på at understøtte de væsentlige pointer, og øjnene er klare og insisterende, når han forklarer, hvad det er, der får ham til at blive ved - også efter tiden som formand for Socialdemokratiet:

"Når jeg kigger på mit barnebarn Lukas, giver det hele næsten sig selv. Han skal vokse op i et europæisk samfund, hvor han oplever sikkerhed og velfærd, og hvor han har muligheden for at arbejde for det, han gerne vil nå. Og de rammer - det er dem, vi politikere har muligheden for at skabe, hvis vi er dygtige og flittige nok," understreger Poul Nyrup Rasmussen.

Til stranden med Lone

Poul Nyrup Rasmussen er bevidst om, at han har valgt et liv, der har sin pris, og som adskiller sig markant fra det liv, mange mennesker vælger, når de har passeret de 60. Men det er han afklaret med.

"Der er folk, der spørger mig: 'Hvorfor tager du ikke bare til stranden med Lone?'. Til dem er mit svar helt entydigt, at det føler jeg ikke, at jeg kan. For det første fordi jeg føler mig forpligtet til at bidrage med det, jeg kan, og for det andet fordi jeg er helt overbevist om, at man bliver bedre af at blive brugt. Jeg tror, jeg vil have meget svært ved at skifte spor. Det, jeg kan bedst, er jo politik. Og det er dér, jeg tror, min indsats kan gøre den største forskel," forklarer Poul Nyrup Rasmussen. Som en tredje faktor, der motiverer ham meget i det politiske arbejde, fremhæver han de skulderklap, han får, når han møder manden på gaden. At den indsats og de resultater, han opnår, også giver anerkendelse hos almindelige mennesker er en helt særlig tilfredsstillelse, mener Poul Nyrup Rasmussen.

Den store vision

Kontoret i hjørnet på 11. etage i Europa-Parlamentet i Bruxelles er forholdsvis beskedent. På skrivebordet er salaten og ice tea-dåsen omgivet af små tårne med rapporter og papirer. På bordkanten ligger et opslået eksemplar af den nyeste udgave af Hus Forbi - de hjemløses blad. Mødebordet har plads til seks personer og ser ud til at kunne tilhøre de fleste af Europa-Parlamentets 785 medlemmer. Men ordene, der bliver sagt af kontorets ejer, vidner om stor udsigt og store drømme: "Min vision er, at Europa-Parlamentet en dag vil blive set som det fjerde hus i det danske demokrati ved siden af kommunalbestyrelse, regionsråd og Folketing. For at det kan ske, må vi politisere Europa endnu mere. Det er vigtigt, at de politiske forskelle i de beslutninger, der træffes i Europa, kommer klarere frem. Forfalder jeg og min gruppe til snævre lande- og egeninteresser, taber vi automatisk indflydelse," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Lige siden de danske vælgere ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 med over 400.000 stemmer gav Poul Nyrup Rasmussen et rygstød til arbejdet i Europa-Parlamentet har han arbejdet på at opfylde sin vision Han har fået indflydelsesrige poster som medlem af de magtfulde udenrigs- og økonomiudvalg og blev hurtigt valgt som formand for De Europæiske Socialdemokraters parti (PES). Han ser EU som et stadig vigtigere og mere nødvendigt sted at føre politik:

"Helt overordnet er EU og arbejdet i Europa-Parlamentet vigtigt, fordi det beskæftiger sig med beslutninger, som ikke meningsfyldt kan træffes af det enkelte land. Problemer, der ikke kan løses alene, men som kræver fællesskabet. Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver, at denne betydning kommer til at stå klart for alle europæiske borgere. Det er et langt sejt træk. Det handler om at skabe retning og nærhed. Det handler om at skabe et dynamisk politisk Europa, hvor der er forskelle på de enkelte partier, og hvor man oplever, at ens kryds ved valget har en betydning. Europa-Parlamentet skal være en fremkaldervæske for en politisering af Europa. En politisering, hvor det gør en forskel, om du er socialdemokrat eller konservativ," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Farvel til Mickey Mouse

For Poul Nyrup Rasmussen har det haft topprioritet at arbejde for, at Parlamentet har tilstrækkelig indflydelse i forhold til Kommissionen og Rådet. Tidligere har kritikere talt om parlamentets medlemmer som andenrangspolitikere og politikere med karrieren bag sig. Andre - blandt andet den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher - har kaldt Europa-Parlamentet for et 'Mickey Mouse-parlament' og en diskussionsklub uden indflydelse. Poul Nyrup Rasmussen kan hverken genkende sig selv eller parlamentet anno 2007 i disse sarkastiske vurderinger.

"Europa-Parlamentet har helt objektivt gjort en stor forskel i den seneste periode. Det er nærmest direkte misvisende at tale om et 'Mickey Mouse-parlament'. Det klareste bevis er nok, at den siddende Kommission jo faktisk er en konsekvens af, at et flertal i Parlamentet vragede det første hold af kommissærer, der blev præsenteret. Jeg mener også, at Parlamentet på det seneste har stået for fremdriften i det europæiske samarbejde, hvor der ellers har været stilstand i Ministerrådet efter det franske og hollandske nej til forfatningstraktaten," påpeger Poul Nyrup Rasmussen og fremhæver servicedirektivet og miljøprogrammet 'Reach' som eksempler på centrale problemstillinger, hvor Parlamentet har vist, at det får en større og større rolle i EU's beslutningsproces.

En aftale er en aftale

Efter godt ni år som statsminister og ti år som leder af de danske Socialdemokrater er Poul Nyrup Rasmussen en af de 'tungere drenge' i Parlamentet. Den nationale ballast er ikke bare punkter på et CV. Det er i lige så høj grad uvurderlig politisk erfaring og rutine, der hjælper ham i arbejdet i EU.

"Personligt har jeg den fordel, at jeg har adgang til mange informationer og mennesker via mit netværk - og så tror jeg, jeg har noget, man kunne kalde noget overskud på den personlige konto i kraft af mit tidligere virke. Netværk gør det dog langt fra alene. Det handler først og fremmest om hårdt arbejde. En borgmester, der bliver medlem af Folketinget, må også arbejde hårdt for at blive en succes - selvom vedkommende helt sikkert i forvejen har et godt netværk," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup Rasmussen ser mange lighedstræk mellem arbejdet i Folketinget og arbejdet i Europa-Parlamentet:

"Det demokratiske håndværk er det samme. Det handler om, at man kan stole på dig, om at en aftale er en aftale, når den er indgået, om at kunne skabe konsensus og ikke mindst om at kunne substansen i sagerne," understreger Poul Nyrup Rasmussen.

Nye hylder og empati

Poul Nyrup Rasmussens mange år i politik har lært ham andre politiske dyder som tålmodighed og empati. Dyder, som i høj grad er anvendelige i et parlament med medlemmer fra 27 lande, der repræsenterer 492 millioner indbyggere:

"Du skal være målrettet for at klare dig i det her system. Men du skal i høj grad også være tålmodig. Der er intet parlament som dette i hele verden med så mange forskellige kulturer og sprog, der skal finde ud af at arbejde sammen. Det kræver, at du er i stand til at vise forståelse for, at andre ofte tænker på en helt anden måde end dig. Og her taler jeg ikke om reel politisk uenighed, men om fundamentalt forskellige opfattelser af, hvad problemet er, og om helt forskellige temperamenter og forhandlingskulturer. Det er essentielt at forstå din modpart, hvis du vil nå et forhandlingsresultat," siger den tidligere statsminister.

Forståelse for andre er dog ikke kun en nødvendig dyd, når forhandlingsresultaterne skal hentes hjem - også på det praktiske plan kan den gøre en forskel:

"Her til morgen kom der nogle håndværkere og skulle sætte to hylder op på mit kontor. Da de havde sat den ene hylde op, ville de gå, for de havde åbenbart ikke fået besked om, at der skulle sættes flere op. De slog ud med armene og sagde, at de altså kun havde én hylde med. Jeg spurgte, om de ikke ville have en kop kaffe og hørte lidt om deres arbejde og liv. Og inden de var gået, havde de tilvejebragt en ekstra hylde, som de så satte op. De var tydeligvis ikke vant til en sådan imødekommenhed. Og det er nok i virkeligheden én del af min grundlæggende tilgang til andre mennesker: Vis empati og forståelse - så øger du chancerne for, at de gør det samme over for dig," smiler den tidligere statsminister, der ikke ligner en mand, der har planer om at skrue ned for hverken politiske ambitioner eller indsatsen for at indfri dem lige foreløbigt.