Nul-fejlskulturen hæmmer offentlige chefer

Regeringen er på vej med en kvalitetsreform, og kvalitetsudvikling kræver, at man prøver at gå nye veje. Men fire ud af ti DJØF-ledere i kommuner og regioner oplever, at der er en nul-fejlskultur i det offentlige, som hæmmer innovationen. De påpeger, at risikoen for direkte eller indirekte sanktioner, hvis noget går galt, får dem til at holde sig tilbage med de innovative og dermed risikobetonede projekter og fokusere mere på sikker drift på bekostning af udviklingsopgaver.

Det viser en undersøgelse, som DJØF har gennemført blandt 153 kommunale og regionale chef-medlemmer.

Finn Kjær Jensen er direktør i videnscenteret EIRM, European Institute for Risk Management, som formidler viden om risikoledelse til den private og offentlige sektor. De udsagn, som DJØF-lederne kommer med, svarer helt til det, han hører, og til de små undersøgelser, EIRM selv har lavet.

"Der er en veletableret nul-fejlskultur og en generel angst i den offentlige sektor for at tage mere innovative skridt og forsøge sig frem. Blandt andet fordi man oplever en enkeltsagspolitik, hvor den ansvarlige politiker lynhurtigt kan ende i medierne, og det smitter af på embedsværket. Derfor bliver der let en defensiv kultur," siger han.

Samtidig er vi alle efterhånden blevet ekstremt sensible over for risikoen for alle former for livets uheld, siger han.

"Vi søger en lykkepolitik, hvor det offentlige skal være garanten for det lange, lykkelige liv, og politikerne siger ikke fra. Derfor emmer de offentlige organisationer i stigende grad af frygt for, at noget skal gå galt."

På mange områder må tingene helst heller ikke gå galt. Men man bør politisk kunne indramme visse områder, hvor man kan tillade sig bevidst at være eksperimenterende, mener han.

"Det vil fremme innovationen og dermed kvalitetsudviklingen. Hver gang man kortlægger en risiko, kortlægger man jo samtidig en mulighed."

DJØF vil have det med i kvalitets-reformen

Per Hansen, der er formand for de 4.000 offentlige ledere i DJØF, fastslår, at en nul-fejlskultur er en barriere for kvalitetsudvikling. På operationsbordet, i retssalen og i myndighedsudøvelsen er det selvklart ekstremt vigtigt, at der ikke bliver begået fejl.

"Men borgerne er ikke tjent med, at for megen energi bindes i at udrydde enhver risiko også for små fejl. For så bliver der for få kræfter til den kvalitetsudvikling, der er så vigtig for servicen til borgerne," siger han.

Det budskab er vigtigt at få overbragt politikerne - for hvor skal risikovilligheden til at udvikle og afprøve nye metoder, arbejdsformer og ydelser komme fra, hvis der er ubehagelige konsekvenser af enhver lille fejl? Derfor vil han gerne have politikerne til at indføje nogle passager i regeringens kommende kvalitetsreform, så politikere og offentlige chefer får noget at holde hinanden op på.

"Faktisk burde offentlige ledere belønnes for at løbe kvalificerede risici, hvis det sker i bestræbelserne på at udvikle nyt. Og så må politikerne acceptere, at succesraten for udviklingsprojekter aldrig kan blive 100 procent. I det europæiske og amerikanske erhvervsliv er den gennemsnitlige succesrate for innovationsprojekter cirka fem procent."

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forstår budskabet.

"Hvis de offentlige ledere føler, at der er en barriere for at tænke nyt, skal den brydes ned. For der skal selvfølgelig være plads til innovation. Og dermed også til at der sker fejl. Det må vi som politikere også acceptere," siger han.

Han understreger, at det netop er et led i kvalitetsreformen at se på ledelsesrummet i det offentlige.

"Vi skal have professionelle ledere, der vitterligt får lov til og også selv påtager sig at lede. Og de skal selvfølgelig også turde tænke nyt."

Han er enig i, at det kræver plads til at eksperimentere og til at begå fejl. Men han mener allerede, der bliver arbejdet med det.

"I sygehusvæsenet har vi i de seneste tre år fået skabt en kulturændring, fordi vi har besluttet, at de fejl, der bliver begået, skal frem i lyset. På den måde kan man lære af dem og ikke begå dem igen."

Risikoledelse i stedet for nul-fejlskultur

"Jeg troede, nul-fejlskulturen var død. Det har den været længe i Odder Kommune," siger Jesper Hjort, kommunaldirektør i Odder. Han er formand for foreningen PRIMO Danmark - Public Risk Management Organisation, hvis formål er at styrke specielt de kommunale lederes evne til at håndtere risici. Mantraet er, at risikoledelse er et nødvendigt bidrag til sikring af kvalitet i de offentlige ydelser, forklarer han.

"Risikoledelse er det modsatte af nul-fejlskultur. Vi appellerer til risikovillighed, fordi mulighederne ofte er langt større end risikoen for skader og fejl."

Foreningen har lige udgivet en vejledning om god offentlig risikoledelse. Den hævder, at kommunerne i mange tilfælde kan blive bedre til at forebygge selv sådan noget som overfyldte kloakker, svigtende service på plejehjem, pædofilisager, budgetoverskridelser og mangel på kvalificerede medarbejdere ved mere offensiv risikoledelse.

Og der er en stor efterspørgsel efter risikoledelse fra rigtig mange kommuner, lyder det fra Jesper Hjort.

"Især i forbindelse med de opgaver som vi har overtaget fra regionerne. Her har vi påtaget os nye store forpligtelser, men uden at kunne være helt sikre på, hvordan vi bedst håndterer opgaverne."

Han er enig i, at i en politisk ledet verden kan alle fejl potentielt få politiske konsekvenser.

"Men jeg tror, man skal passe på med at forveksle nul-fejlskultur med ubehaget ved pressens sensationstrang," understreger han.

Pressen vil i stigende grad have personhistorier fra det sociale område og sygehusområdet. De behøver ikke hverken være store eller typiske. Det er den gode (læs dårlige) historie, der tæller.

"Denne baggrundsstøj af underholdningsbranche må vi leve med. Og dens værste konsekvens er næppe angst for at lave fejl, men frustration over den mangel på saglighed, der kommer til at præge offentligheden, og som stiller sig hindrende i vejen for bedre prioritering og dermed bedre løsninger."