Det fleksible arbejdsliv

Flekskonto, tidsopsparing og bedre muligheder for at arbejde på deltid - det er nogle af elementerne i den rapport, familie- og arbejdslivskommissionen lancerede i begyndelsen af maj i år. Rapportens 31 anbefalinger kommer vidt omkring i forsøget på at øge den enkeltes muligheder for at finde den rette balance mellem familie- og arbejdsliv. En af visionerne er, at fleksibiliteten på arbejdspladserne skal øges. Hvad siger arbejdsmarkedets parter til anbefalingerne om mere fleksible vilkår på arbejdspladsen? DJØF Bladet har spurgt forbundsformand Finn Borch Andersen fra DJØF og juridisk konsulent Lise Bardenfleth fra Dansk Arbejdsgiver Forening om deres umiddelbare holdning til udvalgte forslag.

Lise Bardenfleth, juridisk konsulent, DA 

En af anbefalingerne i rapporten går ud på, at den enkelte lønmodtager skal have mulighed for at spare tid og/eller penge op, som der så kan gøres brug af senere uanset job- og brancheskift - hvad mener DA om det forslag?

Et af elementerne i den nye 07-overenskomst er en fritvalgskonto, hvor den enkelte kan spare forskellige ting op, men hvor kontoen tømmes i forbindelse med stillingsskift for ikke at hæmme mobiliteten. Det er ikke en tidsbank som sådan, men en form for opsparingskonto, der måske kan udvikle sig til en tidsbank. Det må resultatet af kommende overenskomstrunder vise. I den forbindelse er det vigtigt, at der ikke er lovgivningsmæssige begrænsninger i udviklingen af sådanne aftaler.

Rapporten nævner muligheden for at tage fri og trække på sin pension før tid og dermed udsætte pensionsalderen tilsvarende - er det en mulighed?

Den tror vi ikke på. Du kan jo ikke trække på din pension og så love, at det du har trukket, bliver betalt tilbage i den anden ende. Der kan nå at ske mange ting. Det vil alt andet lige betyde, at du trækker arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet, og det er absolut ikke det, der er behov for i en tid med mangel på arbejdskraft.

Vil den omtalte fritvalgskonto ikke have samme konsekvens?

Jo, men den vil langt hen ad vejen bygge på nogle frihedsrettigheder, du allerede har, men som du kan vælge at udnytte på andre tidspunkter eller på en anden måde.

Kommissionen anbefaler arbejdspladser at hæve loftet for, hvor mange timer man kan have opsparet, og hvor lange fraværsperioder man kan have. Altså en udvidet fleksmodel. Det kunne for eksempel give mulighed for fire dages arbejdsuger - hvad er jeres holdning til en sådan anbefaling?

Der findes jo et hav af ordninger på de enkelte arbejdspladser, som man finder ud af lønmodtager og arbejdsgiver imellem. Men at gå ind og lovgive om, at det nu skal være muligt for alle at have fire dages arbejdsuger - det tror vi ikke på. Det er bare med til at hæmme fleksibiliteten.

På mange arbejdspladser er praksis, at der ikke findes nogen øvre arbejdstid, og det derfor kan være vanskeligt at se, hvordan man skal spare timer op. Er det ikke nødvendigt at løse dette fra centralt hold for at få de forskellige tidsopsparingsmodeller til at fungere i praksis?

Det er jo nogle ting, man må tage hensyn til, når man konstruerer de enkelte ordninger ude på virksomhederne. Det kommer jo også an på, hvad sådanne tidsopsparingsmodeller hviler på. For hviler de på allerede erhvervede rettigheder, så har du jo de rettigheder, hvad enten du har en fast arbejdstid eller ej. Det hele kommer an på hvordan en sådan ordning skrues sammen. Man må tage problemerne, når de opstår.

Det anbefales også, at der skabes bedre rammer for, at den enkelte kan flekse mellem deltid og fuldtid, og at det skal være muligt at vende tilbage på fuld tid, når behovet for deltid ikke længere er til stede - hvordan ser I på det forslag?

Vi har jo vedtaget deltidsloven, som i udgangspunktet giver mulighed for - via aftale - at gå på deltid. Men det vil jo besværliggøre arbejdsgiveres mulighed for at tilrettelægge, hvis de pludselig får at vide, at en medarbejder vil tilbage på fuld tid. Det vil jo hæmme fleksibiliteten og arbejdsgivers ledelsesret. Sådan et forslag synes vi ikke er godt.

I Norge, Sverige og Finland findes ordninger, hvor deltidsansatte har fortrinsret til at øge deres arbejdstid, hvis arbejdsgiveren foretager nyansættelser.

Sådan en ordning er jeg sikker på, man også kunne finde ud af her. Så længe det hviler på aftale på den enkelte virksomhed.

Rapporten anbefaler, at balancen mellem familie- og arbejdsliv skal indoptages som en obligatorisk del af arbejdspladsvurderingerne - hvordan stiller I jer til det?

En af anbefalingerne i rapporten går ud på, at den enkelte lønmodtager skal have mulighed for at spare tid og/eller penge op, som der så kan gøres brug af senere uanset job- og brancheskift - hvad mener du om det forslag?

Jeg synes, det er et godt og spændende forslag. Det giver mulighed for igennem karrieren at arbejde mere eller mindre i perioder, afhængigt af omstændighederne i ens liv. Hvis det virkelig skal have en effekt, og man skal have mulighed for at karriere- og familieplanlægge, så er det nødvendigt, at det skal kunne lade sig gøre, uanset om man skifter job. Ellers tror jeg ikke, det vil have den forventede effekt.

Nogle påpeger, at det vil gå ud over fleksibiliteten, hvis arbejdsgivere skal ansætte medarbejdere med opsparet fleks?

Det er nødvendigt, at vi får kigget på en nærmere operationalisering af forslaget. Vi må finde nogle modeller, hvor den negative side af det her - eksempelvis barrierer for jobskifte - bliver begrænset. Der er også behov for en generel holdningsændring på det her område, både hos arbejdsgivere og lønmodtagere. Vi er nødt til at tage problemstillingen alvorligt.

Rapporten nævner også muligheden for at trække på sin pension og udsætte sin pensionsalder tilsvarende?

Det synes jeg lyder som en spændende mulighed. Det er noget, vi bliver nødt til at kigge på, og som arbejdsgiverne også må forholde sig til, så vi får det ind i overenskomstforhandlingerne på den ene eller den anden måde. Men det kræver nogle mere konkrete forslag, end dem der ligger.

Kommissionen nævner flere forskellige former for tidsopsparingsmodeller på den enkelte arbejdsplads. De foreslår, at det skal være muligt at opspare flere timer og hæve grænsen for fraværsperioderne, hvilket blandt andet vil give mulighed for fire dages uger - hvad siger du til det forslag?

Det er et godt forslag, men det er ikke så vidtrækkende som forslaget om en flekskonto over hele karrieren. Der er tale om modeller, som kun gælder den enkelte arbejdsplads. Det er nok lettere at få til at hænge sammen i praksis, men det rækker ikke så vidt og giver ikke mulighed for at planlægge over et helt karriereforløb. Det er ikke trenden i øjeblikket, at man bliver på samme arbejdsplads i en lang årrække. Men muligheden for at opspare timer og afspadsere dem på et senere tidspunkt, synes jeg er en fantastisk god ide.

Praksis på mange arbejdspladser er, at der ikke findes nogen øvre arbejdstid. Hvordan skal sådanne tidsopsparingsmodeller så implementeres i praksis?

Det bliver også meget vanskeligt, særligt på akademikerområdet. At få operationaliseret sådanne ordninger kræver som sagt en generel holdningsændring hos både lønmodtagere og arbejdsgivere. Hvordan arbejdstiden konkret skal opgøres er vanskeligt - det er noget, der skal arbejdes videre med. Det er ingen grund til at påstå, at det bliver en let øvelse, for det gør det ikke.

Kommissionen anbefaler også, at der skal skabes bedre muligheder for at veksle mellem deltid og fuldtid, og at der skal være mulighed for at vende tilbage til fuld tid, når behovet for deltid ikke længere er til stede - hvad synes du om det forslag?

Jeg synes, det er et udmærket forslag. Det vil øge fleksibiliteten og den enkeltes mulighed for at prioritere mellem arbejds- og fritidsliv.

I Norge, Sverige og Finland findes ordninger, hvor deltidsansatte har fortrinsret til at øge deres arbejdstid, hvis arbejdsgiveren foretager nyansættelser - er det en mulighed?

Det synes jeg umiddelbart lyder fornuftigt og positivt.

Rapporten anbefaler, at balancen mellem familie- og arbejdsliv skal indoptages som en obligatorisk del af arbejdspladsvurderingerne - hvordan stiller du dig til det forslag?

Det kan jeg kun være enig i. Det er en chance for at få revitaliseret hele arbejdspladsvurderingsmodellen og få integreret det psykiske arbejdsmiljø og balancen mellem arbejds- og fritidsliv. På vores arbejdsområde er balanceproblemer mellem arbejds- og fritidsliv væsentligt mere afgørende end det fysiske arbejdsmiljø.