Barrosos problemknuser

Udsynet er fantastisk fra det store kontor på 13. og øverste etage i den enorme Berlaymont-bygning - Europa-Kommissionens hjerte. Som den første dansker nogensinde sidder Bo Manderup Jensen i det kabinet, der rådgiver EU-Kommissionens formand. Her udvikles mange af de strategier og planer, der skal løfte EU ud af den nuværende tænkepause.

Noget af det allermest nødvendige lige nu er at få skabt en moderne og troværdig fortælling om EU. Det skal give landenes politikere og befolkninger et bedre og reelt grundlag at forstå EU på, påpeger Bo Manderup Jensen:

"Rom-traktaten beskriver EUs hovedformål som at skabe fred mellem medlemslandene. Det har EU jo gjort med succes, og selvom det motiv er ædelt og godt, er det ikke længere tidssvarende. En meget stor del af borgerne i EU kender jo ikke til krig og anser fred i Europa for nærmest naturgivent. Derfor skal vi være mere klare omkring, hvad det er, vi vil med EU, og hvad EU kan levere," understreger han. Fortællingen kan efter Bo Manderup Jensens opfattelse blandt andet handle om socialpolitik, energi- og miljøpolitik, sikkerheds- og retspolitik. Emner, som er vedkommende og relevante for EU-borgernes hverdag.

Motoren afgørende

Men en ny fortælling gør det ikke alene. For at EU kan levere resultater, er det en forudsætning, at de institutionelle rammer og procedurer er effektive og hensigtsmæssige. En fornyelse og effektivisering af disse processer har franskmændene og hollændernes nej til den nye forfatningstraktat sat en midlertidig stopper for. Bo Manderup Jensen forstår godt befolkningernes manglende interesse for spørgsmål, der vedrører EUs opbygning og interne regler:

"Det er lidt som med en bil. Brugeren interesserer sig for dens præstationer, farve, sikkerhed, komfort osv., mens motorens opbygning er ret ligegyldig for andre end de professionelle. Men faktum er altså, at det er motoren, der er altafgørende for meget af det andet," siger Bo Manderup Jensen.

Løsningen på den problemstilling er ifølge Bo Manderup Jensen ikke at bombardere folk med specifikationer om motorens opbygning, men i stedet at tydeliggøre den positive effekt, der er, når EU-samarbejdet giver synlige resultater. Derfor er det særlig vigtigt i denne periode, at EU beviser, at man er i stand til at levere lovgivning med nødvendig og tydelig effekt for borgerne. Som gode eksempler nævner han blandt andet det såkaldte 'servicedirektiv', der gør det lettere at købe og sælge tjenesteydelser overalt i EU, og 'REACH-aftalen', der betyder en meget væsentlig stramning af reglerne for brug af tilsætningsstoffer. Denne EU-lovgivning medfører en konkret og markant forskel for den enkelte EU-borger.

Bo Manderup Jensen understreger dog også, at der, sideløbende med at EU leverer resultater, skal tages fat på at drøfte det institutionelle set-up, der skal føre EU videre. Og det arbejder Kommissionen hårdt på - blandt andet ved at EU-kommissærerne rejser ud i de enkelte EU-lande og drøfter, hvordan EU skal tegnes i fremtiden. En af kommissærernes vigtigste missioner er at fortælle de nationale parlamenter og deres medlemmer, at EU-samarbejdet ikke længere 'bare' er en overbygning på det nationale niveau, der primært fokuserer på økonomi og landbrug. Pointen er ifølge Bo Manderup Jensen at understrege, at EU-emner er politiske og efterhånden udgør en væsentlig del af den lovgivning, der berører borgernes hverdag. Derfor bør EU-emner helt naturligt være en integreret del af de nationale politiske drøftelser i alle medlemslandene.

'Danmark i EF'

Et kig rundt i Bo Manderup Jensens kontor giver et billede af en embedsmand og toprådgiver, der også har holdninger med ind i sit job. På væggen hænger to indrammede plakater af ældre dato - én fra partiet Venstre og én fra 1972, der med store typer anbefaler 'Danmark i EF'. For Bo Manderup Jensen har et klart tilkendegivet politisk tilhørsforhold på ingen måde været skadeligt for at gøre karriere i EU-systemet.

"Jeg har aldrig lagt skjul på, hvor mit personlige politiske tilhørsforhold ligger. For mig at se har det været nogle helt andre faktorer, jeg er blevet vurderet på undervejs i mit karriereforløb. Det er min klare oplevelse, at de resultater, du leverer i den stilling, du sidder i, tæller langt mere end politisk ståsted. Jeg tror faktisk kun, det kan begrænse mulighederne, hvis det påvirker én til at operere med utroværdige eller skjulte dagsordner," siger han.

Bo Manderup Jensens karriereforløb fortæller om en mand med et særdeles solidt CV i EU-systemet. I 20 år frem til 2005 beklædte han ledende poster i EU-Parlamentet - blandt andet som generaldirektør for Europa-Parlamentets formand. For halvandet år siden ringede kommissionsformanden på Bo Manderup Jensens nummer. Anledningen var, at Barroso manglede en rådgiver med ansvar for relationen til EU-Parlamentet og medlemslandenes parlamenter.

På spørgsmålet om, hvad der har skabt fundamentet for karrieren i EU-systemet, peger Bo Manderup Jensen som det første på vigtigheden af nogle menneskelige egenskaber som empati og situationsfornemmelse:

"EU-systemet er befolket af medarbejdere, ledere og politikere med en enorm forskellighed i den måde, de tænker og arbejder på. Det er derfor vigtigt i enhver situation, at du er i stand til at vurdere din mod- eller medpart vide, hvilke krav han eller hun stiller til dig som person, hvis du skal opfattes med respekt og anerkendelse," understreger Bo Manderup Jensen.

Efter hans opfattelse er der for eksempel stor forskel på, hvordan man opnår effektiv dialog og resultater, afhængig af om det er en nord- eller sydeuropæisk samarbejdspartner, man står over for.

"Men en god indfølingsevne gør det naturligvis ikke alene. Jeg tror, jeg har haft held til at kunne analysere nogle problemstillinger godt og derfor også haft held til at løse dem. Måske er der nogle, der vil betegne mig som en slags problemknuser," funderer han.

Sejre og nederlag

I en reol i Bo Manderup Jensens kontor står en lille globus - en gave fra den danske medicinal-virksomhed Radiometer A/S, hvor han arbejdede, før han kom til EU. Den er drejet, så 'Det nye Europa' træder tydeligt frem. Dermed kan globussen også ses som et symbol på det, Bo Manderup Jensen betragter som EU's største succes overhovedet: Udvidelsen mod øst.

"Jeg synes, det i et historisk perspektiv er en enestående succes. At vi efter jerntæppets fald har formået at optage og integrere så mange lande på så kort tid er en præstation uden sidestykke. Og selvom der selvfølgelig stadig er store udfordringer i den forbindelse, undrer det mig faktisk, at det ikke har høstet mere anerkendelse, end det har," siger Bo Manderup Jensen.

Mens udvidelsen mod øst står som EUs største succes for Bo Manderup Jensen, er han ikke i tvivl om, hvad der i hans øjne er det største nederlag.

"Det er ikke godt, når man i dagens udgave af Financial Times kan læse, at to ud af tre borgere i euro-landene mener, at euroen har gjort landets konkurrenceevne og økonomi dårligere. Denne opfattelse er objektivt forkert. Men den er et godt eksempel på, at der efter min mening er et alt for stort og også uberettiget gab mellem det, EU er, og det, de europæiske befolkninger mener, EU er. Og det skal EU arbejde benhårdt for at lave om på, hvis EU skal videre og samtidig opnå den nødvendige folkelige accept," fastslår Bo Manderup Jensen, som altså tror på, at én af de vigtigste veje frem er at få skabt en ny og tidssvarende fortælling om den Europæiske Union.