Offentlige chefer kræver individuel løn

Som figuren viser, ligger de bedst lønnede privatansatte topchefer i DJØFs lønstatistik på en løn, der er dobbelt så høj som de bedst lønnede DJØF-topchefer i den offentlige sektor.

Og nu er Offentlige Chefer i DJØF ved at få nok af det stadigt større løngab op til de private topchefer. Det går både ud over rekrutteringsgrundlaget til chefstillingerne og til laget under cheferne, fastslår formanden for DJØF Offentlige Chefer, Per Hansen.

"Vi er slet ikke konkurrencedygtige i forhold til at tiltrække kompetencer fra det private," siger han.

"Lønnen er ved at skabe et problem, som kvalitetsreformen egentlig skulle være med til at løse - nemlig at sikre at det offentlige på chef- og topchefniveau er attraktivt for de allerbedste."

De offentlige chefer er helt klar over, at de ikke kommer ret langt ved at bruge de vanlige redskaber og overenskomstrammer. Der skal anderledes skrappe metoder til, hvor man tænker sig helt ud af dét system. Derfor foreslår de en helt ny, alternativ ansættelsesform i staten: Kvalitetsløn - som de har døbt det.

"Som navnet antyder, knytter det an til regeringens kvalitetsreform. Men det skal også signalere, at lønnen skal afspejle den kvalitet, der ydes. Ledelsen af den offentlige sektor skal værdsættes og værdi-sættes på linie med ledelse af private virksomheder," forklarer Per Hansen.

Ny ansættelsesform med individuel løn

Kvalitetsløn er tænkt som en ny ansættelsesform, som skal kunne anvendes på linie med tjenestemandsansættelse, overenskomstansættelse eller åremålsansættelse. Og pointen er, at den tilnærmer sig den måde, som private chefers løn forhandles på. Det er ikke et krav, som koster noget på overenskomstrammen, men et krav om at få en mulighed for, at der kan aftales mere individuelle - og dermed forhåbentlig højere - lønninger til den enkelte chef, end man kan i dag.

Det er et tilbud om en fleksibel og individuel ramme om løn- og ansættelsesvilkårene, hvor den enkelte får mulighed for selv at tage stilling til, hvilken vægt automatisk regulering af lønnen, pensionsoptjening, fratrædelsesgodtgørelse og fryns skal have i ansættelsesaftalen.

Forslaget er i første omgang rettet mod staten, fordi det skal ses som et modspil til den forældede og ufleksible statslige lønstyring, som ikke følger med udviklingen på såvel det kommunale som det private område, forklarer Per Hansen.

"Vi skal ud over de ulidelige bindinger i form af for små chefpuljer og en urimelig klassificering, der kendetegner lønstyringen i staten."

Forslaget om kvalitetsløn blev præsenteret på Offentlige Chefers repræsentantskabsmøde den 27. april, hvor man fastlagde kravene til forårets overenskomstforhandlinger. Her fik bestyrelsen fuld opbakning til at gå videre med det.

Per Hansen og bestyrelsen er dog helt klar over, at der er en risiko for, at Finansministeriet ikke tør springe på ideen.

"Hvis Finansministeriet ikke bider på, så er vi helt traditionelt klar med en række krav, som så i stedet kommer til forhandling. Her er hovedlinien en opblødning af det meget stive løn- og puljesystem, der lægger urimelige begrænsninger for de offentlige chefers lønudvikling," siger Per Hansen.

Og uanset hvad, så bliver løn det absolut største tema for cheferne ved overenskomstforhandlingerne. Det viser de input, som cheferne har tastet ind på et elektronisk spørgeskema på DJØFs hjemmeside. Det er dét, som Offentlige Chefer har sat øverst på listen over krav. Og det er dét, som de fremmødte chefer på repræsentantskabsmødet vil have.

Lønfordelingen for udvalgte stillinger i statslig og privat sektor. September 2006.

Medianen er den midterste løn, hvis alle lønningerne stilles på række efter størrelse. Nedre kvartil viser, hvad den fjerdedel, der får mindst i løn, højst tjener. Øvre kvartil viser, hvad den fjerdedel, der får mest i løn, mindst tjener.

Kilde: DJØFs lønstatistik