25.5.2007
af
Annemette Schultz Jørgensen
Med de tilbagevendende forsvarsforlig bliver der hvert fjerde år vendt op og ned på forsvaret i en sådan grad, at selv strukturreformen blegner. Derfor fastholder man visse traditioner - som for eksempel uniformen og det at være på efternavn.
Det danske forsvar opfattes ofte som en arketypisk hierarkisk etatsorganisation, hvor verden har stået stille i mange år. Men de tilbagevendende forsvarsforlig, som hvert fjerde år vender op og ned på både organisation og bemanding, har med tiden gjort organisationen til lidt af en ekspert, når det gælder omstilling.
"Forsvarsforligene hvert fjerde år har uden tvivl skabt en stærk forandringskultur i forsvaret. Derudover er vi som militærorganisation jo i sagens natur nødt til at kunne tilpasse os. Det er en grundpræmis for hele vores arbejde. Og derfor er det altså lidt af en myte, at tingene i forsvaret står stille," siger N.O. Markussen, der er presseofficer og orlogskaptajn i Forsvarskommandoen på Holmen.
En af de største forandringer er, at forsvaret er blevet mere og mere internationalt. Danmark står ikke længere over for en direkte og uforudsigelig militær trussel, og derfor har vi heller ikke længere brug for et stort antal soldater til at overvåge landets grænser. Til gengæld er forpligtelserne i for eksempel NATO og FN vokset, ligesom der også sendes danske styrker til flere og flere lande, hvoraf Kosovo, Irak og Afghanistan udgør de største missioner lige nu.
"Vi går fra et territorialt til et internationalt forsvar, og det stiller nye krav til, hvad både de danske soldater og resten af organisationen skal kunne, når det gælder sprog, kultur og ikke mindst logistik," siger N.O. Markussen.
Derfor er blandt andet den gamle værnepligt i dag lavet om til kun at vare fire måneder, hvorefter de soldater, som gerne vil blive i forsvaret, ryger videre i mere fokuserede uddannelsesforløb.
Visse ting i forsvaret ser dog ikke ud til at blive ændret foreløbigt. Her holder man stadig på visse traditioner, og selvom man ikke længere er Des med hinanden på Holmen, tiltaler man ofte hinanden ved efternavn, og påklædningen er for langt de fleste en uniform.
"Jeg tror, at den konstante foranderlighed i organisationen skaber et andet behov for tryghed, og for at visse ting forbliver de samme. Så selvom det ude fra kan synes ret gammeldags, at vi stadig stiller op til parade til nytår og går i uniform i det daglige, virker det samtidig betryggende," siger N.O. Markussen.
Ledige stillinger