DJØF uddannelser til eksamen

Djøfernes uddannelser skal til eksamen i de kommende år. Sammen med landets øvrige i alt 750 universitetsuddannelser skal de undersøges af danske og internationale eksperter efter på forhånd definerede mål.

Lever uddannelserne op til målene, som på hvert enkelt uddannelsesområde skal svare til internationale standarder, får de en akkreditering, som de kan vise frem og markedsføre sig på.

Lever de ikke op til målene, kan uddannelserne i værste fald miste deres statslige tilskud.

Formålet er at give nye studerende fra ind- og udland samt arbejdsgivere og andre uddannelsesinstitutioner herhjemme og uden for Danmarks grænser en objektiv vurdering af de enkelte fag og uddannelsers kvalitet.

Den nye ordning skal administreres af Akkrediteringsinstitutionen for de videregående uddannelser - et nyt og uafhængigt organ under Videnskabsministeriet med et årligt budget på 22,5 millioner kroner. Institutionen tegnes af et ni mand stort råd og op mod 25 fastansatte medarbejdere, som skal være generalister, mens det bliver fageksperter fra ind- og udland, som skal stå for vurderingen af de enkelte uddannelser.

International tendens

Hele øvelsen, som regeringen har opbakning til fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

"For nuværende og kommende studerende er det væsentligt at vide, at de med eksamensbeviset i hånden kan søge ud på det globale arbejdsmarked med en uddannelse, der dokumenteret lever op til internationale standarder," siger Helge Sander (V).

Den nye institution skal efter planen akkreditere sine første uddannelser allerede til efteråret.

"Akkreditering af uddannelser er en international tendens, og det er en god ide at indføre denne form for kvalitetssikring også i Danmark," siger Rektorkollegiets formand, rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet.

Armslængde blev forstærket

Et af de vigtige formål med akkrediteringsinstitutionen er, at den også skal overtage godkendelsen af nye uddannelser, som indtil videre har ligget i Videnskabsministeriet.

Det nuværende system, hvor det er ministeren, der skal godkende uddannelserne, "kan være en meget langsommelig og bureaukratisk proces," mener Jens Oddershede.

"Om den nye institution kommer til at fungere bedre, kan kun tiden vise, men det er en god ide at trække enhver mistanke om politisk vurdering ud af en proces, der handler om uddannelser," siger han.

Risikoen for, at akkrediteringsinstitutionen ikke bliver tilstrækkelig uafhængig af Videnskabsministeriet, er blevet fremhævet i en del af de høringssvar, som ministeriet har modtaget.

"Armslængdeprincippet er derfor blevet yderligere præciseret i lovteksten," oplyser kontorchef Helle Otte, Videnskabsministeriet.

Udenlandsk accept afgørende

En anden forudsætning, for at den nye ordning skal blive en succes, er, at den lever op til de standarder, som sættes af ENQA - the European Association for Quality Assurance for Higher Education.

"Vi har fået garanti for, at akkrediteringskriterierne bliver ændret, hvis ENQA ikke kan anerkende dem. For universiteterne hænger værdien af den danske akkreditering snævert sammen med, hvor accepteret den er i udlandet," siger Jens Oddershede.