Dansk akkreditering ikke nok

"Fokus på kvaliteten af vores nationale uddannelser er vigtig, og derfor hilser vi den nye akkrediteringsordning velkommen. Men for os kan en dansk akkreditering ikke stå alene. De internationale akkrediteringsorganer sætter dagsordenen på vores område, og den må vi følge. Dels for at bevise et højt fagligt niveau, dels for at markedsføre CBS internationalt."

Det siger direktør for akkreditering og kvalitetssikring på Copenhagen Business School (CBS), Ole Stenvinkel Nilsson. Han sammenligner akkreditering på universitetsområdet med kvalitetssikring i erhvervslivet - for eksempel i form af en ISO-certificering.

Med sin fortid i CBS-ledelsen og som mangeårig dekan og studieleder er Ole Stenvinkel Nilsson et levende bevis på, hvor højt akkreditering vægtes på CBS. Allerede i 1999 blev institutionen akkrediteret første gang af den toneangivende europæiske akkrediteringsinstitution EQUIS, som for et år siden var på besøg for at re-akkreditere CBS. Dertil kommer, at CBS samarbejder med den førende amerikanske akkrediteringsinstitution på erhvervsøkonomiske studier, AACSB International, for også at blive akkrediteret her.

Hvorfor er en enkelt international akkreditering ikke nok for jer?

"Fordi uddannelsernes faglige niveau konstant udvikles og forbedres. Derfor må der med jævne mellemrum nye og tidssvarende akkrediteringer til. Vi venter os meget af den amerikanske akkreditering, fordi AACSB International er førende på verdensplan."

Hvordan foregår samarbejdet med AACSB International?

"Kernen i en akkreditering er dokumentation af kvalitet på alle relevante områder af universitetets virke. Og det er en relativt langvarig og bureaukratisk proces, før man er i mål. Først ansøger vi om at blive akkrediteret, og redegør i den forbindelse for de nationale rammer og regler, som vi er underlagt. Disse regler og rammer er jo forskellige fra land til land, og derfor skal AACSB forlods forstå de nationale forhold for at kunne give en sikker kvalitetsvurdering senere. Dernæst skal vi levere en selvevalueringsrapport, som jeg udarbejder på baggrund af fyldige bidrag fra medarbejder- og ledelsesrepræsentanter på alle niveauer og fag. Så kommer AACSB på besøg og interviewer repræsentanter for studerende, tidligere studerende, forskere/undervisere, administrative medarbejdere, institut- og studieledere, institutionsledelse og aftagere i erhvervslivet. Og på den baggrund akkrediteres vi så."

Hvorfor har I været tidligere ude end andre danske uddannelsesinstitutioner i forhold til akkreditering?

"Vi har nok en mere international orientering på det erhvervsøkonomiske område end på andre danske universitetsfag - på Handelshøjskolen i Aarhus er akkreditering også forankret på øverste ledelsesniveau, ved jeg. Og det skyldes, at vores studentermobilitet er større - både i forhold til udenlandske studerende, der lokkes hertil af vores faglige omdømme, og i forhold til vores egne studerende, der gerne vil ud og skal have et internationalt kvalitetsstempel med i bagagen for at få de eftertragtede pladser ved udenlandske universiteter."

Den danske akkrediteringsinstitution vil akkreditere uddannelser frem for institutioner. I udlandet er det omvendt, hvorfor?

"Den internationale metode er begrundet i, at man antager, at uddannelsesinstitutionerne godt selv kan tilrettelægge deres uddannelser  og processer, mens den danske model lægger op til en større grad af detailregulering. Vi synes, den internationale model er at foretrække. Det skrev vi også i vores høringssvar til lovforslaget bag den danske akkrediteringsinstitution."

Baggrunden, for at det er uddannelser frem for institutioner, som skal akkrediteres herhjemme, er blandt andet, at det er "den mest hensigtsmæssige model i en situation, hvor akkreditering er helt nyt for mange danske universiteter," siger kontorchef i Videnskabsministeriet, Helle Otte. Når den nye institution har indhøstet tilstrækkeligt med erfaring, er det ikke utænkeligt, at ordningen justeres, oplyser hun.