Vi har ikke brug for flere idioter

I 1990'erne talte man ofte om moralens årti. En ny politik skulle se dagens lys. Vi skulle se en ny begyndelse, som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen blandt andet formulerede det. Moral og antydninger til det samme fyldte en del i den politiske retorik. I erhvervslivet talte man om en etisk fordring. I den offentlige forvaltning og fagpolitisk talte man om fagligt etiske principper. Af de etisk/moralske spørgsmål, der flittigt har været debatteret, kan nævnes: Menneskerettigheder, demokrati, den moralske politiker, det værdineutrale marked og ikke mindst etiske grænser for videnskab og (medicinsk) teknologi. Man kunne fristes til at omtale tiden som befængt med etik og overvejelser derom - altså en etisk epidemi. Men noget manglede og mangler fortsat. Nemlig en etisk kodeks for den gode og altruistiske samfundsborger og dermed et sæt af etiske normer, som vi som borgere anbefales at følge i hverdagen for at sikre sammenhængskraften og den sociale integration.

Vi befinder os i et samfund i hastig forandring med en overhængende risiko for at miste samhørigheden, sammenhængskraften og den sociale integration. Vi er nødt til at formulere og leve efter klare grundlæggende etiske og altruistiske værdier. Uden fælles etiske, altruistiske værdier smuldrer samfundet. Samfundets og tidens individualitet må ikke slå over i ren egoisme og naturtilstand af alles kamp mod alle. Vi har brug for, at der fra vise mænd formuleres nogle leveregler, handlemåder og kodeks for, hvordan vi omgås hinanden og tager vare på samfundet. Jeg må advokere for, at der fra regeringens side nedsættes et Etisk Råd for Mellemmenneskelige Forhold, Social Integration og Sammenhængskraft i et samfund, hvor groft sagt tre fjerdedele har fuld fart på, og den sidste fjerdedel er sat af velstandsudviklingen. Der tegner sig et samfund, hvor den beskæftigede del af befolkningen ikke har tid til andet end arbejde og karriere og må fravælge mere altruistiske opgaver og deltagelse i eksempelvis politiske og samfundsmæssige anliggender. På græsk har man et ord for én, der ikke deltager i politik og offentlige anliggender. Det er idiot. Dem har vi ikke brug for (flere af), men vi har brug for anvisninger af, hvordan man ikke havner i denne kategori, og hvilke etiske spilleregler man skal følge for at blive den gode og etiske og altruistiske samfundsborger. Det skal forpligte at være borger.

De etiske normer har deres ophav i kristendommens grundværdier såsom nåde, barmhjertighed, medfølelse og næstekærlighed. Idealet bør være at leve op til disse etiske idealer. Det er ikke acceptabelt, at individet fralægger sig sit etiske ansvar for næsten ved at gøre det til et samfundsanliggende. Dermed fralægger individet sig den etiske selvransagelse, som konfrontationen med et etisk problem forårsager. Det anbefales regeringen - gennem et Etisk Råd for Mellemmenneskelige Forhold, Social Integration og Sammenhængskraft - at opstille en etisk kodeks indeholdende en række etiske normer til efterlevelse. Det skal være henvendt til den gode og altruistiske samfundsborger og oprettes med henblik på at sikre social integration og sammenhængskraft i samfundet.

Dette arbejde har også medlemmer af Danmarks Jurist- og Økonomforbund naturligt en interesse i og nærmest forpligtelse til at tage del i. Ikke kun som oplyste medborgere, men også som centralt placerede aktører i forhold til fordelingen af goder og byrder i samfundet.