Skatterådgiver med jord under neglene

Ganske vist fylder forblæste østjyske marker godt i udsigten fra vinduerne i det fælles kontor i Tilst, men der er afgjort mere Skat end agro over direktøren for agroSkat A/S, Helle Næss-Schmidt Risdal, som hun sidder der uden det mindste halmstrå i fodtøjet, som ikke er træsko, men spidse sorte støvler. "Jeg er den, de kalder bypigen i firmaet," bekræfter hun med et smil.

Der har stået SKAT på hendes visitkort, lige siden hun forlod universitetet med en juridisk embedseksamen i 1990, og selvom det er tilfældigt, at landbruget er blevet hendes hovedarena, har det vist sig ganske frugtbart for hendes udvikling som skattespecialist. Det giver faglige udfordringer, når holding- og andre selskabsformer skyder op som paddehatte i det danske bondelandskab, og danske landmænd i større grad begynder at investere over grænserne.

Mange års arbejde på området har derfor givet Helle Næss-Schmidt Risdal skarpe skattekompetencer og dermed også gødet jorden for en tilværelse som selvstændig. "Juraen er udfordrende, men jeg har altid gerne ville afprøve mine kompetencer på andre områder som for eksempel ledelse," fortæller hun. Som direktør for agroSkat A/S, som hun for et år siden stiftede sammen med tre daværende kolleger, to agronomer og en cand.merc.jur., laver hun i dag også samarbejdsaftaler, markedsføring og prissætter produkter - herunder firmaets kursusvirksomhed, som hun selv er meget aktiv i.

Kulturkonvergens

Mærker hun egentlig til kulturforskelle mellem firmaets jurister og agronomer? Helle Næss-Schmidt Risdal har arbejdet sammen med sine nuværende partnere i så mange år, at hun må en halv snes år tilbage i tiden for at finde et eksempel: "En af agronomerne ville dengang omtale jurastuderende, og altså dem jeg selv læste med, som stræbere og duksedrenge." Hun mener dog, at agronomerne nok generelt tænker lidt bredere. "De har en holdning til alt og tager også det skattepolitiske mere ind, end jeg er vant til," siger direktøren. "Men måske er jeg heller ikke selv så typisk en jurist. Når tingene bliver for formelle, vil jeg gerne have lidt sjov ind," fortsætter hun og nævner, at hun ikke går af vejen for en vittighed, når hun underviser. "Meget af det, der bærer mit arbejde, er, at tingene er sjove," understreger hun. Og selvom hun nu som før arbejder 45-50 timer om ugen, er glæden ved arbejdet vokset betydeligt, siden hun blev selvstændig.