Nyt internationalt karriereprogram

27.4.2007

af

Det giver for lidt faglig prestige at blive udstationeret. Nyt karriereprogram skal hjælpe de statslige institutioner til at arbejde mere professionelt med at sende folk ud og få dem godt hjem til karrieren igen.

16 til 18 medarbejdere i staten kan nu blive ført gennem et internationalt karriereprogram med indbygget udstationering på en relevant post, hvis deres arbejdsgiver vil investere i det. Det er Personalestyrelsen, som står for programmet, og ambitionen er, at det ikke bare skal fungere som et kompetenceprojekt for den enkelte, men som kompetenceudvikling for hele institutionen.

"Danmarks internationale interessevaretagelse kan og bør professionaliseres," siger kontorchef Flemming Christiansen fra Personalestyrelsen.

Eller som professor Ove Kaj Pedersen, der er leder af International Center For Business and Politics på Copenhagen Business School og i 20 år har forsket i dansk interessevaretagelse i EU, udtrykker det:

"Der er ingen tvivl om, at internationaliseringen altid har været dansk centraladministrations akilleshæl. Men der er heller ingen tvivl om, at det er blevet bedre, og at der er nogle, som har erkendt, at det ikke er godt nok."

Flemming Christiansen peger på, at staten bør blive bedre til at bygge bro mellem det, der foregår ude, og det, der foregår hjemme. Og bedre til at holde fast i medarbejderne, når de gør karriere ude, og når karrieren fortsætter hjemme.

Netop det sidste punkt slås der ned på i en rapport udarbejdet af DJØF og Rambøll om djøfernes internationale kompetencer: Centraladministrationen halter efter de store private virksomheder, som er langt bedre til at lægge strategier for udstationering af deres folk og karriereplaner for de hjemvendte.

"Der er nogle ministerier, der er gode til det, men det er fordi, de har en konkret opgave, der skal løses. Generelt er Slotsholmen præget af silotænkning og mangel på koordineret strategi i forhold til international kompetenceudvikling," siger chefkonsulent i DJØF, Lars Munck.

I rapporten siger flere af de interviewede fra Slotsholmen for eksempel helt åbent, at det giver større karrieremuligheder at have været ministersekretær end at have været et par år i Bruxelles, påpeger han.

Konsulent og cand.polit. Lilse Svanholm Nielsen fra Forvaltningshøjskolen, som er medarrangør på karriereprogrammet, har selv været udstationeret i syv år fra Slotsholmen til flere EU-organer, og hun har også læst DJØF-rapporten.

"Den viser klart skriften på væggen om, at man går glip af et stort internationalt potentiale, fordi man ikke har nogen karriereplan for dem, der vender hjem, og fordi folk ikke vil forlade den hjemlige scene og tage ud af frygt for at blive glemt: Out of sight, out of mind."

"Vi skal have synliggjort udbyttet af karriereforløbene ude og få dem til at tælle i en bredere forstand. Derfor er brobygningen mellem ude og hjemme et vigtigt element i det nye karriereprogram. Der bliver en kraftig forankring i institutionen. Det er en investering i en læreproces, der går ud over den enkelte medarbejder. Deltagernes arbejdspladser kan også lære noget af det her," siger Flemming Christiansen.

Stå aldrig til søs, lad de andre stå

I dag er det meget få offentlige chefer, som har en international baggrund.

"Det er formentlig en af grundene til, at international erfaring ikke har så stor prestige i Slotsholms-systemet," vurderer Lars Munck.

Vi har et generationsproblem, siger Ove Kaj Pedersen, der som forsker deltog i de offentlige topchefers projekt med at skrive det nye Kodeks for Offentlig Topledelse. Her pegede topcheferne selv på det internationale som deres svage punkt.

"De topledere, der sidder på posterne i dag, har været meget indadvendte, hvilket er typisk dansk. Vi har været vant til at kunne klare os fint i den offentlige sektor ved at være indadvendte. Men det er dét, der skifter nu."

I dag er der et lille kernesegment af statslige embedsmænd, som er højt kompetente på det internationale felt, siger han. De sidder i de ministerier, som er spændt op omkring EU. Resten af embedsværket beskæftiger sig stort set aldrig eller sjældent med internationale forhold. Fordi det ikke er nødvendigt.

"Men hvis EU får moment igen, og hvis globaliseringen fortsætter som nu, er der ikke tvivl om, at så får vi behov for, at embedsværket bredere set får flere internationale kompetencer. Så skal langt flere af dem kunne tænke den internationale dimension ind på hverdagsplan."

"Der findes ikke noget quick fix," siger Flemming Christiansen.

"Men vi tror på, at vi med det internationale karriereprogram kan bidrage til, at ringene breder sig i vandet. Hvis vi kan få professionaliseret brobygningen mellem den enkeltes erfaringer ude og baglandet i institutionen, vil vi få et øget internationalt fokus."

Tilmeldingsfristen til karriereprogrammet er den 25. juni, og Personalestyrelsen er nu på rundtur i ministerierne for at reklamere for det.

"Men også for at finde ud af hvilke døre vi med Udenrigsministeriets hjælp skal have sparket ind. Hele pointen er jo, at vi skal finde nogle udstationeringer, som der er et fagligt og strategisk perspektiv i for den enkelte institution," siger Flemming Christiansen.

DJØF sidder lige nu med rådata fra en helt ny spørgeskemaundersøgelse om internationalisering. Her er 1.500 djøfere, som enten er udstationeret nu eller har været det indenfor de sidste fem år, blevet spurgt om deres erfaringer.

Lars Munck trækker et af svarerne frem. Her skriver en djøfer: "Mit råd til andre i centraladministrationen er som i operetten Pinafore: 'Stå aldrig til søs, lad de andre stå'."

"Han er jo en munter fugl. Men mange siger rent faktisk, at de ikke får høstet frugterne af deres internationale erfaringer," siger Lars Munck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Danske Gymnasier
Job
Region Nordjylland
Job
Region Hovedstaden, Rigshospitalet Glostrup
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet