Gymnasieelever dumper djøferne

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Og fra 2.s. på Egå Gymnasium skal man finde sig i meget, hvis man er djøfer. For da DJØF Bladet fik lov til at låne kridt, tavle og 70 minutter af den århusianske ungdoms samfundssind, reagerede eleverne ikke med brede smil, skulderklap og hilsener om 'keep up the good work'. På skemaet stod samfundsfag, og eneste pensum var 'DJØF'. Står det til 2.s. - og det gjorde det denne dag - så dumper djøferne i åbenhed, i omgang med livets menneskelige aspekter og i ydmyghed om, hvor meget magt de egentlig bør have.

Djøferne glemmer kærligheden

På tavlen står der 'DJØF' med kæmpe bogstaver. Snart vælter associationer ud af hovederne på de 21 elever: "Sekt," siger en. "Kynisme" og "umenneskelig," siger en anden. Ord for ord fyldes tavlen: 'Computere', 'Ensretning' og 'Tys-tys' står der. Filmen 'American Psycho' når også op på det grønne lærred. Der bliver også plads til ord som 'Veluddannede' og 'Indsigtsfulde', men diskussionen lidt senere i klassen viser, at der ikke er meget positivt, de unge gymnasieelever forbinder med DJØF. 'Økonomisk rationalisme' er heller ikke ment positivt. Pludselig udbryder eleven Stina Hansen: "Okay, så negativt er det heller ikke. Det ser altså meget dystert ud på tavlen. Der må også være en mere menneskelig side af dem."

Den side skal der graves dybt efter i 2.s. Først og fremmest opfatter de djøferne som elitære, magtsyge og hjerteløse paragraf- og talbureaukrater uden puls, der sidder på landets chefposter. Drevet af magt og kynisme og slaver af de regler, penge og kontrolsystemer, de administrerer. Som tjekkede og effektive computere med stor processor og ekstra gigabyte. Stressede og karrierefikserede, så de glemmer kærligheden, det naturlige og de menneskelige relationer, der trods alt er det vigtigste. Det sidste mener i hvert fald Thor Bjørn Nørgaard:

"I takt med at der kommer flere og flere økonomer og jurister på magten, går det hele op i tal, kontrol og effektivisering. Vi skal skaffe 42 milliarder om året og skære ned. De glemmer helt de menneskelige relationer og kærligheden," siger han. Nina Lund bakker ham op:

"I deres øjne bliver vi til størrelser, der tælles, måles og vejes, og som hele tiden skal udvikle sig og sammenlignes med hele verden. De overser de menneskelige omkostninger ved det. I stedet for bare at konstatere, at det og det er vi dårlige eller gode til, hvorfor så ikke interessere sig mere for, hvad vi egentlig selv gerne vil være gode til og hjælpe os med det?"

En lille elite med stor magt

Mange djøfere mener, at tendensen med kontrol, måling og flere regler er politikernes valg. Men for de fleste elever i 2.s. gør det ikke den store forskel. Politikere er nemlig også djøfere. De er, hvor magten er, uanset om det er den synlige politiske eller usynlige af slagsen hos embedsmænd i kulisserne. Statistikker viser, at selvom djøfere kun udgør halvanden procent af befolkningen, udgør de cirka en tredjedel af Folketinget og halvdelen af ministrene, og i toppen af ungdomspartierne er 70 procent i gang med en djøf-uddannelse. Politikere og embedsmænd ligner hinanden på tværs af partier og ministerier.

Laila Lauridsen er selv med i et ungdomsparti og genkender billedet af de mange samfundsvidenskabelige studerende. De er dog bevidste om, at det ikke kun er de djøf-studerende og andre af de bedste retorikere, der kommer til orde. Men hun mener, at jævne menneskers liv og erfaringer har svært ved at trænge igennem:

"Jeg synes, det er et problem, når ledelsen ikke repræsenterer organisationen, eller politikerne ikke repræsenterer vælgerne. Der er grupper, der bliver glemt, fordi man oftest handler ud fra sin egen viden," siger hun og nævner som eksempel, at djøfere ikke har meget viden om, hvordan det er at være hjemmehjælper.

Skrid, det er en lukket klub

Laila Lauridsen peger også på den tendens, at vi isolerer os med dem, vi ligner, og derfor ikke er særlig gode til at repræsentere og forstå andre grupper. Og det er især de lavere uddannede i samfundet, der ikke bliver hørt, mener hun. Andreas Jensen supplerer, at politik ikke må blive en karrierevej for djøfere, hvor kun dem med styr på teorierne kan være med. Så har vi en isoleret djøf-elite. Meningerne står i kø, og Mathias Gjørlings er næste i rækken:

"Det er et problem, hvis djøfere sidder helt forrest og bliver en indspist klub, hvor de mødes og går ud og spiller golf bagefter, mens de løser problemerne, networker og aftaler, at så bliver din søn præsident efter mig," siger han og frygter, at de også sidder i mediernes bestyrelse og styrer dem. Nina Lund får ordet:

"Man kan frygte, at mange beslutninger bliver taget på toilettet eller et eller andet sted uden for den offentlige debat. Det betyder, at der er nogle, der bliver sprunget over i mellemregningerne."

Nogle af dem er for eksempel de mennesker, der har fingrene godt nede i virkeligheden og fagfolk. Dem vil Line Møller helst ikke have erstattet af for mange djøfere. Det er imidlertid virkeligheden i mange af de nye professionelle skolebestyrelser:

"Men hvis vi har en skolebestyrelse fuld af djøfere, så sker der en professionalisering af skolen med nogle, der ikke er en del af skolen, men alligevel har den besluttende magt. Jeg synes, djøferne skal være der, fordi de har overblik, men det skal være en kombination," siger hun og er dermed helt på linje med en gruppe studerende på Danmarks Designskole, der fik trykt et læserbrev i Weekendavisen den 23. marts med overskriften: 'Hvem skal lede Danmarks Designskole?' De skriver: "Kulturministeriet har [...] udsendt et stillingsopslag, som vi er bange for mere peger på en bureaukrat end en kreativ leder. [...] Vi vil have et skabende menneske med mod og et hjerte, som banker for designfaget."

Diskussionen når til vejs ende. Nikolaj Buhrkal mener, det burde være mere synligt, hvilken rolle djøferne har:

"Jeg synes, der mangler åbenhed omkring, hvad der egentlig foregår og om djøferes store indflydelse. Når vi i dag snakker om de her mange negative sider, så er det ikke særlig tydeligt i debatten. Jeg vidste ikke ret meget af det her før i dag."

Da fotografen står på spring for at knipse billeder af klassen, afslutter samfundsfagslæreren Henrik Rasmussen på klingende jysk:

"Ja, det er jo ikke skolens kønneste klasse. Men dem, der ikke er så smukke og rige, skal også frem engang imellem." Det kom de, men det var ikke for at pudse djøfernes glorie.

En gymnasieklasses djøf-associationer:

Generelt: Skrivebordsarbejde. Mappedrenge. Økonomisk rationalisme. Kapitalismens frontskare. Tilbageholdende i den offentlige debat. Finans. Offentlig administration. Systemtænkere. Elite. Venstre. Jurister. Økonomer. Politikere. Topchefer. Embedsmænd. Forskere. Ledende pressefolk. Veluddannede. Indsigtsfulde. Højreorienterede. Golfklub. Indflydelse. Fine visitkort. American Express. Værner om det bestående. Investerer i aktier. Lobbyisme. Børsen og Berlingske Tidende. Generalister. Sushi. Caffé latte. Vin. Cool. Jetset.

Negativt ladet stikord: Loge. Sekt. Kynisme. Ikke gode til mennesker. Magtfulde, men taler ikke om det. Ensretning. Topstyring. Dårlige til kommunikation. Dårlige ledere. Fjerner/erstatter fagfolk. Styrer medierne. Umenneskelige. Som computere. Filmen 'American Psycho'. For meget magt til lille gruppe. Tys-tys om interne problemer. Lukket klub. Hemmelige dagsordener. På kaffe/koffein-rus 24 timer i døgnet. Stress.

Djøfere: Fogh. Thorning-Schmidt. Thor Pedersen. Pernille Rosenkrantz-Theil. Lene Espersen. Lomborg. Lars Løkke. Pram. Søderberg. Brian Mikkelsen. Mærsk. Bill Gates. Condoleezza Rice.