Du har selv ansvaret for det gode liv

I foråret har hun været aktuel med DR2-programmet 'Chefens Sjæl', hvor topledere beretter om kunsten at skabe balance mellem privatliv og karriere.

Caroline Søeborgs Ahlefeldts liv brød sammen på en helt almindelig arbejdsdag i september 2001. Som så mange dage før denne mødte hun på kontoret allerede lidt før syv med et godt pakket dagsprogram foran sig.

Som administrerende direktør for Cell Network, det tidligere MouseHouse, holdt hun af en god times arbejdsro, inden de godt 100 medarbejdere ville begynde at strømme ind. Og som så mange dage før denne ville hun starte dagen med lige at tjekke sin netbank, men havde denne dag pludselig glemt pinkoden. Ikke usædvanligt, hvis man i øvrigt har travlt og hovedet fyldt op af mange ting, men netop den dag fik det hende til at gå helt i sort og bryde sammen. Måske også fordi at irritationen over den glemte pinkode samtidig gjorde den hovedpine, som igennem seks måneder langsomt havde udviklet sig til en konstant dunken i hovedet, mere nærværende. Et hurtigt opkald til sin læge efter en recept på noget stærkere smertestillende til hovedpinen endte imidlertid med en akutindlæggelse på Rigshospitalet, fordi hendes læge mente, at hun havde fået en hjernetumor.

Trak stikket ud

Ikke bare havde Caroline Søeborg Ahlefeldt nemlig oparbejdet en konstant hovedpine i løbet af det sidste halve år. Hun havde også udviklet følelsesforstyrrelse i venstre side af kroppen og kunne knap nok se ud af venstre øje. Alle symptomer, som hun sjovt nok ikke rigtigt havde haft tid til at tænke over, fordi hun havde for travlt.

Men der var ingen hjernetumor i Caroline Søeborg Ahlefeldt. Til gengæld var der en klokkeklar diagnose på alvorlig stress og et ligeså klart valg, som hun blev stillet overfor, da hun efter et par dages indlæggelse igen sad over for sin læge. Hun kunne vælge at blive sin stress kvit ved som minimum at trække stikket ud i to måneder, eller hun kunne holde arbejdet kørende lidt ved siden af og så risikere at skulle bruge op til et halvt år på at komme til hægterne igen.

Caroline Søeborg Ahlefeldt valgte at trække stikket helt ud og brugte to måneder på at finde sig selv. Hun løbetrænede, dyrkede yoga, gik til både psykolog og coach og indledte det, hun i dag kalder starten på en lang rejse til en bedre forståelse af, hvem hun er, hvor hendes grænser går, og hvordan hun skal leve sit liv. En rejse, som i dag, seks år og flere karriereskift senere, endnu ikke er afsluttet, men som hele tiden bringer hende tættere på at forstå, hvad stressoplevelsen lærte hende, og hvorfor det kunne gå så galt. Nemlig at stress og manglende trivsel i et job sjældent skyldes jobbet i sig selv, men snarere den måde man selv håndterer jobbet på.

Bebrejder ikke cheferne

"Den enkle forklaring på, at jeg gik så voldsomt ned med stress, er, at jeg i mit arbejdsliv var styret af nogle værdier, som var gode nok for mig, da jeg var ung, men som jeg blev offer for, da jeg blev ældre, og arbejdspresset blev for meget. Værdier, som handlede om, at man altid skal arbejde, til jobbet er gjort, at chefen helst møder først og går sidst, og at man skal forvalte sit ansvar ordentligt, hvis man er så heldig, som jeg var, at få lov til at drive en virksomhed langt allerede i en ung alder og derfor aldrig siger nej til nye opgaver," fortæller Caroline Søeborg Ahlefeldt.

For hende betød det, at hun ikke bare havde sagt ja tak til at blive øverste ansvarlig for Cell Network, da svenske Jan Carlzon i 1999 opkøbte MouseHouse, som hun havde været med til at etablere i starten af 90'erne. Hun takkede også ja til at blive strategisk ansvarlig for Carlzons to øvrige danske selskaber med en samlet omsætning på 100 millioner kroner og derudover også til at indtræde i Cell Networks globale koncernledelse som chief creative officer. Hun bestred altså tre jobs, da filmen knækkede. Alligevel bebrejdede Caroline Søeborg Ahlefeldt hverken dengang eller i dag sine chefer for sit stresskollaps. Tværtimod.

"I de første uger, mens jeg var sygemeldt, havde jeg jo først enormt ondt af mig selv. Men efter et stykke tid begyndte jeg at indse, at der ikke var nogen, der havde gjort det her ved mig. Det var noget, jeg havde gjort ved mig selv," siger Caroline Søeborg Ahlefeldt og forklarer videre, at netop den erkendelse siden er blevet et afgørende mantra for, hvordan hun i dag ser på sit eget arbejdsliv, og for de råd hun giver videre til andre.

Alle har et valg

"Grundlæggende mener jeg, at man skal starte med at gøre op med sin egen offerrolle. Måske lyder det hårdt, men jeg mener dybest set, at man selv bærer ansvaret for, hvordan man har det - i privatlivet, men også i arbejdslivet. Er du utilfreds med dit job, eller synes du, at din chef overbebyrder dig, så har du altid en mulighed for at sige op. Og dem, der lader undskyldningen om huslejen eller billånet stå i vejen for at gøre op med et dårligt arbejdsliv, vælger jo så selv at lade de materielle værdier være de vigtigste i livet," siger Caroline Søeborg Ahlefeldt.

Et råd, som kan lyde letkøbt fra en person, der allerede som 29-årig blev mangemillionær på salget af MouseHouse, men som hun ikke desto mindre fastholder og mener gør sig gældende for alle mennesker. Selvstændig eller lønmodtager. Alle mennesker har et valg, mener hun, og dermed en mulighed for at spørge sig selv, hvad der gør dem glade. Der er altid et eller andet, man kan lave om på, hvis ikke man er tilfreds. Men desværre er vi mennesker indrettet sådan, at det føles lettere at gøre som alle de andre i stedet for at mærke ordentligt efter og så træde uden for mængden, hvis det er det, livet kræver.

Unik og banal

Caroline Søeborg Ahlefeldts historie er både unik og alligevel magen til så mange andres. Den er unik, fordi hun allerede som 23-årig blev landskendt på at etablere multimediehuset MouseHouse, som blev første skridt i en kometkarriere, der kulminerede med udnævnelsen til ikke bare administrerende direktør, men altså en række topposter i Cell Network som 29-årig. Og så er den banal og ligesom så mange andres, fordi hverken Caroline Søeborgs krop eller psyke kunne stå model til en arbejdsuge på 90 timer og derfor gik ned med et brag.

Men hendes historie er også unik, fordi hun dengang som nu tog konsekvensen af sin egen oplevelse med stress. Da hun igen vendte tilbage som administrerende direktør for Cell Network, satte hun i første omgang sig selv under hård tidsmæssig administration for ikke at arbejde for meget igen. Derudover sagde hun op efter seks måneder uden at have et andet job på hånden, alene af den grund at hun kunne mærke, at hun ikke længere brændte for det, hun lavede.

Efter endnu en tænkepause lod hun sig så alligevel igen rive med af sin entreprenørtrang og etablerede design- og innovationsvirksomheden Oeo, men sagde igen stop i 2003 efter halvandet år som administrerende direktør, fordi hun endnu engang havde mistet kompasretningen for sit arbejdsliv og denne gang indså, at det var på tide at tage den fulde konsekvens.

I dag er Caroline Søeborg Ahlefeldt kun direktør for sig selv, og hun lever af at holde foredrag og passe 13 bestyrelsesposter i alt lige fra Odense Teater til smykkefirmaet Dyrberg/Kern. Hun tillader kun sig selv en arbejdsuge på 20 timer og vælger i dag altid sine opgaver med omhu. Det gjorde hun også, da hun i efteråret sagde ja til at blive studievært på programserien 'Chefens Sjæl', som DR2 har sendt i løbet af foråret.

Her har hun haft en lang række danske topchefer som Stine Bosse, Peder Tuborgh, Anne Knudsen og Niels Due Jensen i den varme stol på Egeskov Slot, hvor hun har haft privatadresse, siden hun sidste sommer blev gift med Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, hvis familie i generationer har ejet slottet. Og det er blevet til i alt otte samtaler om karriere og stress, og om hvordan man finder den gode balance mellem en hektisk arbejdskarriere og et meningsfyldt privatliv.

"Selvom alle de otte topledere er forskellige hver især, så har de én ting til fælles. De er alle meget bevidste om, at de selv har ansvaret for deres liv og deres valg. De erkender de udfordringer, de har taget på sig, og ikke mindst de fravalg deres karrierer implicerer. Og selvom de har krævende jobs og familier og børn ved siden af, udmærker de sig alle sammen ved alligevel at have en ro over sig, fordi de accepterer, at det liv, de lever nu, også har en pris," siger Caroline Søeborg Ahlefeldt, som håber, at interviewprogrammerne blandt andet har fået sendt det signal, at det at gøre karriere og få skabt en balance mellem arbejdsliv og familieliv langt hen ad vejen handler om at stå ved sig selv, om ikke at være perfektionist og at leve med visse fravalg.

Årsregnskab for sit liv

Selv erkender hun også stadig sine indre dæmoner, som hun selv udtrykker det, og ved, at det at arbejde for hende kan give et kick så stort som den mest stormfulde forelskelse og derfor også nemt tage overhånd igen.

"Jeg er sådan en, der ikke kan sige nej til noget som helst. Jeg er meget begejstret for det, jeg laver, og derfor møder jeg jo også mine dæmoner igen og igen. Men nu har jeg til gengæld lært mig selv at kende og ved, at jeg skal lytte til min krop og de signaler, den sender, og så er jeg nødt til at tøjle min arbejdsiver," siger hun.

Udover at holde sin arbejdstid på under 20 timer om ugen, lever Caroline Søeborg Ahlefeldt op til den målsætning ved at afslutte hvert år med at lave et årsregnskab for sit liv. Her tager hun det forgangne år op til revision, ser på hvad hun har lavet, hvordan hun har brugt sin tid, og om hun stadig er glad og tilfreds med sit liv. Og hvis ikke sætter hun sig nogle mål for, hvordan hun kan lave det om. Og hvor hun derudover tidligere altid lynhurtigt sagde ja til nye opgaver, giver hun i dag altid sig selv 24 timers betænkningstid, før hun siger ja til nye tilbud. Timer hun blandt andet bruger på at stille sig selv spørgsmålet, hvad hun siger nej til, hvis hun siger ja til netop den her opgave.

"Alle valg implicerer et fravalg. Man har jo altid flere valgmuligheder, og siger du ja til noget nu, vælger du implicit også noget andet fra. Og det er en sund øvelse at gøre sig, hver gang man vælger noget til. Det er en meget konkret øvelse, fordi den viser, at man ikke kan nå alting, hvis man ønsker et liv i balance. Og det valg er dit," siger hun.