Departementschefen i praktik i præstegården

Jacob Heinsen, Kirkeministeriets departementschef, kom helt bevidst med en frisk bemærkning på Præsteforeningens årsmøde. Det gav røre på bænkene, og præsterne sagde, at embedsmændene burde komme ud at føle præsternes arbejdsforhold på egen krop, og en præst tilbød, at Jacob Heinsen kunne komme i praktik hos hende.

Så måtte han jo tage dem på ordet, og i dag ærgrer det ham faktisk, at han ikke prøvede det noget før. Præsteforeningen valgte praktikstedet, og det blev til syv dage - inklusive fire nætter indkvarteret i præstegården - hos Jørgen Christensen, præst ved Frederiksborg Slotskirke. Det er et ualmindeligt travlt sogn, så departementschefen var med til en stribe kirkelige handlinger plus en hel masse andet såsom præstegårdssyn, konfirmationsforberedelse, samtaler med dåbsbørnenes forældre og administrative gøremål. Han pjækkede kun fra én ting, fordi han skulle ind til et uopsætteligt møde i ministeriet, og bagefter skrev han en artikel til Præsteforeningens blad, hvor han i bedste blog-stil gennemgik hver dags oplevelser.

Kan man overhovedet nå at lære noget på en uge?

"Ja, det kan man. Det giver en indsigt i det, som vi i bureaukratsprog kalder implementeringsproblematikken - som er, at virkeligheden er anderledes og som regel meget mere mangfoldig, end man tror, når man kun kender den fra de statistiske opgørelser. Og at selv de bedst udtænkte regler ikke nødvendigvis virker, fordi virkeligheden måske fungerer på en anden måde, end man tror, når man befinder sig inde på Slotsholmen. Dét får man sin bevidsthed styrket om, og det kan man godt nå på en uge."

Praktikken gav ham også en bedre indsigt i præsters arbejdsvilkår - hvad der jo var Præsteforeningens dagsorden. Og endelig har han brugt praktikken til en meget konkret fornyelse i arbejdsgangen i ministeriet. Når der for eksempel går hårdknude i en sag i et sogn i Vestjylland, så prøver de at lade være med at træffe en papirafgørelse, men tager over og taler med dem først.

"Det koster nogle ressourcer. Men i de sager, hvor vi mener, det kan tilføre værdi, trækker sagsbehandleren og kontorchefen den dag eller halvanden ud, som det tager at tage derover. Det forkorter afstanden begge veje. Både vores afstand til virkeligheden og den meget lange afstand, der ofte opleves fra et lille sogn i Vestjylland ind til os."

Jacob Heinsen, der er 42 og cand.scient.pol., kom til Kirkeministeriet for to år siden, direkte fra 11 års karriere i Finansministeriet med speciale i firmatisering af statens selskaber - såsom salget af DONG og andre sysler i milliardklassen.

Kan dine gamle kolleger ovre i Finansministeriet lære noget ved at komme ud i praktik?

"Nu er Finansministeriet jo specielt, fordi de skal håndtere udgiftskrav og argumenter fra alle sider om, hvorfor man skal have flere penge. Så lige dér er det nok en fordel med lidt distance til virkeligheden."

Men så mere generelt betragtet: Kan embedsmænd i centraladministrationen lære noget af at komme en tur i praktik på det område, de administrerer?

"Det tror jeg sådan set. Igen set ud fra min egen erfaring med min praktikuge. Det kan være med til at skærpe bevidstheden om, hvorfor virkeligheden ikke af sig selv indretter sig efter de love og regler, man iværksætter, på den måde, man havde forventet."

Ved tidens djøfere for lidt om virkeligheden?

"Det kan jeg jo ikke give dig et svar på. Men hvis man er embedsmand i staten, så er det i hvert fald ikke for pengenes skyld. Så er det fordi, man er interesseret i samfundet, og fordi man er båret af et vist element af idealisme om at være med til at gøre det bedre."