9.3.2007
af
Lars Lønstrup
Forskerinterview: I de nordiske lande stoler vi på hinanden. Det har skabt rigdom, hvilket ulandene kan lære af, og derfor finansierer Verdensbanken Gert Tinggaard Svendsens forskning.
Da Gert Tinggaard Svendsen for nylig var i Sydafrika, åbnede han ikke døren til sit hotelværelse, når nogen bankede på. I stedet gemte den danske politolog alle synlige værdigenstande og spurgte, hvem der var bag døren. Derpå ringede han til receptionen og spurgte, om de kunne sige god for vedkommende, og først når det var bekræftet, åbnede han døren.
Gert Tinggaard Svendsens hotel hører til de bedre i Durban, og personalet instruerede selv gæsterne i disse forholdsregler, for i Sydafrika er røveriske overfald og simpelt tyveri så udbredt, at det ikke tjener noget formål at fortie det. Også selvom forholdsreglerne ikke ligefrem skaber tryghed blandt gæsterne.
"Når jeg gik imod et fremmed menneske på gangene uden for mit hotelværelse, begyndte jeg at overveje, om jeg ville blive overfaldet eller ej. Min tillid til andre mennesker raslede simpelthen ned," fortæller Gert Tinggaard Svendsen.
Han er professor i offentlig politik på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og han var i Sydafrika for at tale ved en konference om social kapital. Kodeordet inden for denne 'bløde' gren af økonomisk samfundsforskning er tillid, og når kolleger i andre lande gerne vil høre den danske forsker, skyldes det, at der i disse år sker "en glidning fra at anskue verden ud fra strengt økonomiske rationaler hen imod en rationalisering af social kapital," som Gert Tinggaard Svendsen formulerer det.
Økonomerne er enige om, at menneskelig kapital (det vil sige uddannelse og erhvervstræning, red.) forklarer omkring halvdelen af et lands økonomiske niveau, mens fysisk kapital forklarer en fjerdedel. Tilbage bliver 25 procent uforklaret kapital, som for størstepartens vedkommende består af social kapital - hvis man altså spørger Gert Tinggaard Svendsen. Han sætter tal og forklaringer på, hvorfor tillid er afgørende for en velfungerende national økonomi, og så er han ekspert i hjemlandet Danmark, som ifølge alle tilgængelige data ligger helt i top med social kapital, samtidig med at vores økonomi og beskæftigelse buldrer derudaf.
Derfor finansierer Verdensbanken i dag Gert Tinggaard Svendsen og forskerkollegerne Martin Paldam og Peter Nannestads såkaldte SoCap (Social Capital, red.) projekt for at kunne udnytte erfaringerne i bekæmpelse af fattigdom i den tredje verden. Og derfor beder forskerkolleger i hele verden om adgang til tallene i SoCap. Det danske projekt er blevet en katalysator for den voksende internationale interesse for, hvorfor nogle lande råder over stor social kapital, mens andre lande næsten ingen har.
Hvad er social kapital?
"Det er et begreb, som har både socioøkonomiske og samfundsmæssige implikationer. Adam Smith pegede allerede i 1766 på hollænderne som det folkefærd, der var bedst til at holde ord. Derfor havde landet en blomstrende handel og økonomi, konkluderede Smith.
Vi sparer omkostninger, når vi har tillid til hinanden. Så behøver vi ikke bruge ressourcer på omfattende forholdsregler og konstant kontrol. Derfor forfølger vi i SoCap projektet også et spor meget langt tilbage i Danmarks historie for at forklare vores høje grad af social kapital. Ligesom hollænderne er vi historisk et handelsfolk. København fik allerede i 800-tallet sit sigende køb-en-havn navn som en konkret markering af dette faktum. Måske ligger den oprindelige forklaring på vores høje sociale kapital gemt her."
Hvorfor er tillid den centrale målestok for social kapital?
"Det har den verdensberømte forfatter og professor i politisk økonomi Francis Fukuyama givet en præcis definition af: 'Tillid opstår, når et samfund deler et sæt moralske værdier, så der skabes en forventning om regelmæssig og ærlig adfærd'. Det er netop tilfældet i Danmark. Derfor betaler de fleste danskere høje skatter og ser ned på korruption og misbrug af offentlige velfærdsydelser. Det er paradoksalt ud fra en strengt rationel, økonomisk tankemåde, men det sker i tillid til, at andre handler på samme måde, samt at myndighederne anvender vores skatteindbetalinger på en fornuftig og retfærdig måde. Vi ser samme mønster i vores nordiske broderlande, mens der er mange flere af de såkaldte 'free riders' i andre lande. I Rusland er du for eksempel et fjols, hvis du betaler skat. For det gør naboen ikke."
Hvordan måler man social kapital?
Den mest udbredte definition er termen 'generel tillid', der kan måles som den procentdel af befolkningen, der svarer ja, når de bliver spurgt, om de mener, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Det spørgsmål blev anvendt i de store World Values Surveys (WVS) i 1980, 1990, 1995 og 2000, som måler graden af social kapital i 86 lande. Og vi anvender samme spørgsmål i den ene del af SoCap undersøgelsen. I den anden del måler vi institutionel tillid i 21 lande. Det vil sige befolkningens tillid til det nationale retsvæsen, politi, statslige administration og regering. Når vi måler graden af generel tillid, og lægger både WVS og SoCap data til grund, kommer Danmark ud på førstepladsen med en samlet score på 64,5 procent, tæt fulgt af Norge med 63,9 procent. I bunden på plads nummer 86 ligger Brasilien med 4,8 procent. Sydafrika lå i starten af 1980'erne på 30 procent, men faldt i de følgende 20 år til et niveau på 11,8 procent i 2000. Når vi måler institutionel tillid kommer Danmark igen ind på førstepladsen med en score på 84 procent, efterfulgt af Malaysia med 79,4 procent."
Både jeres og de internationale tal viser, at danskernes tillid til hinanden er steget fra 1980 til i dag. Hvad skyldes stigningen?
"Det er et godt spørgsmål, som vi vil undersøge i næste fase af SoCap. En tese er, at vores høje uddannelsesniveau gør os i stand til intellektuelt at forstå fordelene ved et offentligt finansieret forsikringssystem som det danske. Logikken kunne her være, at jo tidligere vi afhjælper samfundsproblemer - eksempelvis på sundheds- og kriminalitetsbekæmpelsesområdet - jo færre og mindre bliver problemerne. Derfor betaler vi vores skat og afholder os fra at misbruge offentlige tilskud.
En anden tese er, at danskerne i takt med globaliseringen og kendskabet til samfundsforholdene i andre lande i stigende grad får øjnene op for værdierne - og altså herunder tillidsniveauet - i vores eget samfund. Medvirkende hertil er måske også Danmarks beskedne størrelse, som giver medlemmerne af gruppen et stærkt tilhørsforhold, idet det er lettere at opretholde et givent sæt normer i en lille gruppe, end tilfældet er i en stor gruppe."
Såvel danske som udenlandske iagttagere har advaret om, at vi behandler vores flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande med mistillid - specielt i den offentlige debat. Hvad siger jeres tal om denne samfundsgruppe?
"At de fleste medlemmer nærer større tillid til indfødte danskere end til flygtninge og indvandrere med samme baggrund som dem selv! Det gælder for tyrkere, palæstinensere og jugoslaver, som udgør hovedparten af gruppen, mens pakistanere og somaliere har størst tillid til deres egne. Endnu mere interessant er det måske, at herboende indvandrere og flygtninge giver udtryk for større tillid til andre mennesker generelt, end tilfældet er hos befolkningen i de lande, som de kommer fra. Vores tal, som er indsamlet af professor Peter Nannestad, tyder altså på, at alene det at opholde sig i Danmark giver en signifikant positiv tillidseffekt - om end tillidsniveauet hos de herboende indvandrere og flygtninge stadig er under tillidsniveauet hos indfødte danskere."
I udpeger andelsbevægelsen, der tog fart i 1850'erne, som arnestedet for Danmarks sociale kapital. Hvorfor?
"Andelsbevægelserne blev etableret nedefra-og-op af lokale ildsjæle på landet, som ofte deltog i flere andelsforeninger samtidig. Derved skabtes åbne, varige netværk, der var stærkt inkluderende og tillidsskabende. Og disse netværk blev modeller for andre og senere andelsbevægelser. Fra mejeri og slagteri over vandværksindustri, elforsyning og vindmøller, ligesom andelstanken var dominerende også i bevægelser af åndelig og politisk art såsom højskoler, forsamlingshuse og politiske partier. Danskerne organiserede sig frivilligt og fastholdt hinanden på samarbejde, og når det sker, bliver det sværere at snyde modparten, fordi man skal stå over for ham allerede ugen efter. Det er en erfaring, der bekræftes af mange forskere inden for vores område, som fremhæver ansigt til ansigt kontakt som den vigtigste faktor i skabelsen af generel tillid til andre mennesker."
Ledige stillinger