9.2.2007
af
Lars Lønstrup
Forskerinterview: Medierne skelner ikke mellem stærkt diskutable forskningsresultater og solid forskningsbaseret viden, mener videnskabsteoretiker og professor i sociologi, Heine Andersen.
Svag og mangelfuldt funderet forskning sætter i alt for høj grad den politiske dagsorden i aviser og tv. Det mener videnskabsteoretiker og professor i sociologi, Heine Andersen fra Københavns Universitet.
At den slags forskning har let spil i medierne skyldes til dels, at medierne ikke er i stand til at skelne mellem stærkt diskutable forskningsresultater og solid forskningsbaseret viden, dels at et forskningsfelt har høj prioritet på den politiske dagsorden, og endelig at forskerne kan fremlægge deres diskutable resultater på en måde, som passer med mediernes formkrav og nyhedskriterier, påpeger Heine Andersen.
Når andre forskere med indsigt i de pågældende områder råber vagt i gevær, bringer medierne typisk deres kritik på en mindre fremtrædende plads i avisen eller i sendefladen, og kritikernes argumenter præsenteres som et modsynspunkt, som der ikke er grund til at tillægge større vægt end den forsker, de angriber.
"På den måde kommer der til at herske en slags 'den ene mening kan vel være lige så god som den anden'-kultur - også på områder, hvor den samlede sum af forskningsresultater faktisk peger i en bestemt retning," forklarer Heine Andersen, der har skrevet og redigeret en række bøger og artikler om sociologi og videnskabsteori. Blandt andet bøgerne 'Samfundsvidenskaber i kontekst' (2002) og 'Klassisk og moderne samfundsteori' (2005).
Kan du give et eksempel på mangelfulde forskningsresultater, som slår igennem i medierne?
"Det eksempel, som umiddelbart falder mig ind, er forsøget på at fremskrive og forudsige befolkningens størrelse og dens sammensætning i Danmark årtier frem i tiden. Her kan man stille skarpt på antallet af efterkommere til nydanskere med anden etnisk baggrund med hensyn til, hvilke lande de kommer fra samt familiemønster for på den baggrund at få et estimat af fertilitet. Jeg vil ikke afvise, at det er relevant information at ønske sig, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om den overhovedet lader sig fremskaffe så langt frem i tiden. Rent metodemæssigt gør man det ved at fremskrive ud fra de seneste data, eller basere sig på en trend gennem en årrække og på basis af den fremskrive udviklingen. Havde man gjort det samme for 50 år siden, ville man have ramt langt ved siden af i forhold til dagens danske befolkningstal. Netop fertilitet er et fænomen, hvor man ser pludselige og store omvæltninger som følge af kulturelle skift og ændrede normer og holdninger både herhjemme og i verden omkring os. Og der skal ikke ske de store ændringer, før det forrykker sådan en fremskrivning ganske markant. Jeg tror faktisk ikke på, at det giver mening at gøre det så langt frem i tiden. Derfor er det beklageligt, at sådanne fremskrivninger får så stor opmærksomhed og udbredelse, uden at man tydeligt gør opmærksom på usikkerheden. De sætter dagsorden på et uhyre svagt fagligt grundlag."
Er forskningsbaserede fremskrivninger altid behæftet med fejl?
"Inden for human- og samfundsvidenskaberne vil de nok altid være problematiske. Vores genstandsområde er mennesker og deres handlinger, og dermed befinder vi os et godt stykke fra mere materielle genstandsområder med fænomener, der er knap så flertydige og uforudsigelige. Inden for de naturvidenskabelige fag er faktorerne mere konstante, så her giver det i højere grad mening at fremskrive og forudsige en given udvikling."
Du er også kritisk over for mediebilledet af de globale klimaproblemer. Hvorfor?
"Fordi der ikke i tilstrækkelig grad skelnes mellem den vægt, folk udtaler sig med. Et stort flertal af naturvidenskabelige eksperter er enige om, at der finder en menneskeskabt global opvarmning sted, som vil forårsage alvorlige problemer, hvis vi ikke griber ind over for den nuværende udvikling. Men deres udsagn tillægges ikke større vægt end en samfundsvidenskabsmand som Bjørn Lomborg, der - når han udtaler sig om de naturvidenskabeligt baserede sider af miljøspørgsmål - hverken uddannelses- eller forskningsmæssigt kan siges at have nogen særlig kompetence."
Forsøger Bjørn Lomborg ikke at skabe en syntese af den viden, som findes, for at prioritere vores indsats for at løse verdens problemer?
"Jo, det er hans ærinde, men jeg er heller ikke tryg ved den cost-benefit analyse, som han lægger til grund for sine konklusioner. Det er jo en klassisk økonomisk disciplin, hvor problemet er, at han bevæger sig ind på en masse forskellige fagområder - eksempelvis sundhed, biologi og klima - som forudsætter en kombination af forskellige former for ekspertise. Jeg ville foretrække en form for tværfagligt samarbejde, hvor man åbent lyttede til fagfolk fra forskellige videnskabsgrene, før man skrev det hele sammen i en fælles rapport."
Bjørn Lomborg er øjeblikkets mest kendte og citerede danske videnskabsmand. Hvordan kan han blive det, hvis hans resultater er så svagt funderede, som du og andre videnskabsfolk kritiserer dem for at være?
"Lomborgs budskaber gør sig en hel del bedre i medierne end den videnskabsmand, der kommer ud og siger: 'Jeg tror nok, det forholder sig sådan, at ...'. Med den type forbehold kommer man ikke på forsiden, men i mange tilfælde vil det være den fagligt adækvate måde at udtale sig på, fordi ens data ikke rækker længere. Det gælder ikke mindst inden for human- og samfundsvidenskaberne, hvor forskerens resultater ofte vil være fortolkelige. Det er det ene. Det andet, man ikke skal være blind for, er, at stærke interesser inden for både politik og erhverv - for eksempel olieindustrien - kan have interesse i, at Bjørn Lomborgs forskningsresultater nyder fremme."
Skyder forskeren ikke sig selv i foden, hvis han konstant tager forbehold over for de metoder, han har anvendt?
"Jo, medierne bryder sig ikke om det, og samtidig gør forskeren det lettere for eventuelle modstandere at feje hans resultater af bordet, hvis han præsenterer sine forskningsresultater med forbehold og åbenhed for tvivl. Det er et stort dilemma. Og der er ikke nogen let løsning på det. Men forskningen er nødt til at stå fast på visse grundlæggende krav til dokumentation, datakvalitet, stringens og definitions- og begrebsklarhed. Ellers undergraver vi vores eget grundlag."
Hvad er kendetegnet for god forskning efter din mening?
"Den ene del af definitionen har jeg allerede givet med kravene fra metodebøgerne. Den anden del, som er sværere at give håndfaste opskrifter på, har med originalitet, nyhedsværdi og relevans at gøre. Det er ikke nok at sige noget, som aldrig er sagt før - på basis af en empirisk undersøgelse af et givent fænomen. Det, man undersøger, skal også have en relevans i forhold til mennesker og fænomener uden for forskningsverdenen. Inden for mit eget område, samfundsvidenskaberne, vil jeg pege på grundlæggende værdier i samfundsudviklingen - såsom velfærd, demokrati og retfærdighed - som nøglebegreber, forskningen bør have for øje."
Dine nøglebegreber har en politisk ladning, som måske ville falde en mere teoretisk indstillet videnskabsmand - for eksempel inden for økonomi - for brystet?
"Det er tænkeligt. Men forskellen er måske ikke så stor, når det kommer til stykket. For når økonomer med Adam Smiths ord siger, at det frie marked altid vil forøge velstanden i et samfund, så har det udsagn også nogle stærke værdimæssige implikationer under den tilsyneladende rent teoretiske, instrumentelle overflade. Velstand for hvem? Det er for eksempel et relevant spørgsmål at stille i den forbindelse. Og i det givne samfund kan det jo også være, at der er noget, som er vigtigere end velstand - demokrati for eksempel. På den måde er det i virkelighedens verden svært at komme uden om fænomenernes - som du kalder den - politiske ladning. Derfor er det også afgørende, at vi som forskere fastholder de formelle krav til dokumentation, og måden vi fremlægger vores forskningsresultater på. På den måde sikrer vi, at modtageren kan forholde sig til det grundlag, som vores forskningsresultater er opstået på."
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER