Opskriften på den højeste løn

Du er mand, du har et godt netværk, du bor i hovedstadsområdet, og du arbejder i den private sektor. Hvis du kan nikke ja til disse udsagn, er sandsynligheden for, at din løn ligger i den pæne ende stor.

En undersøgelse - "Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse" -  som Rambøll Management har gennemført for Akademikernes Centralorganisation, har nemlig pindet en række faktorer ud, som har indflydelse på, hvor høj en akademikers livsløn bliver. For det første gælder det om at komme godt fra start og sikre sig en god løn som nyslået kandidat. Og her spiller følgende faktorer ind:

• De såkaldte kvikke hoveder har et fortrin. Ifølge undersøgelsen kan dimittender forhandle sig frem til en startløn, der er 419 kroner højere for hvert karaktertrin, deres karakterer fra gymnasiet ligger over gennemsnittet
• Virksomhedens størrelse og geografiske placering er også noget, der virkelig batter på lønnens størrelse. Ansættelse i en stor virksomhed, giver 1.167 kroner ekstra, og er placeringen i København, vokser den yderligere med 1.300 kroner
• Er man af hankøn, kommer der 870 kroner oveni
• Til gengæld ryger der 968 kroner fra, hvis man bliver projektansat eller ansat som vikar

Men alt det handler om den første løn. Men hvad gør man så for at sikre sig, at der også sker en gunstig udvikling i den fremtidige karriere? Her gør mange af de samme faktorer sig gældende de første ti år af karrieren, og ifølge rapporten ser de væsentligste ud som følger:

• Mænd stiger cirka 16 procent mere i løn end kvinder (der er dog ikke tale om en samlet lønforskel på 16 procent)
• En ansættelse i hovedstadsområdet giver en ekstra lønstigning på 15 procent
• En privatansættelse betyder tyve procent mere i løn i forhold til én, der er offentligt ansat
• For hvert jobskifte sikrer man sig fem procent mere i løn i forhold til startlønnen. Skifter man bevidst job for at maksimere lønnen giver det ti procent ekstra
• Går man bevidst efter en lederstilling, giver det en 22 procent bedre lønudvikling

Selv om tallene viser, at en lav begyndelsesløn kan følge én i resten af karrieren, svinder forskellen over årene mellem den, der fik en høj løn fra start, og den der fik en lav løn. Som udgangspunkt er forskellen på 39 procent, men den falder til 16 procent over tid.

For formanden i DJØF Privat, Jan Helmer er der ingen overraskelser i, hvilke faktorer der kan påvirke lønnens størrelse.

"Vi kan se fra vores egne lønstatistikker, at der er meget stor forskel på lønnen, alt efter i hvilken branche, man begynder sin karriere. Vores erfaringer viser også, at jobskifte har en væsentlig indflydelse på lønnen. Derfor fortsætter vi også vores arbejde med at få fjernet alle de barrierer, der kan spænde ben for, at vores medlemmer frit kan skifte job - for eksempel hemmelige aftaler og kunde- og konkurrenceklausuler," siger Jan Helmer.

Men løn er vel ikke alt?

"Nej for langt de fleste, er det vigtigste at man er glad, når man tager på arbejde og måske endnu mere glad, når man går hjem. Og nogle af vores medlemmer vælger da også bevidst at gå ind i en branche, hvor lønnen ikke ligger i den høje ende. Men det viser sig også, at når man er kommet ind på arbejdsmarkedet, vil de fleste gerne have en højere løn, end den de har, og så er det vigtigt, at kende de parametre, der kan påvirke lønnen i den rigtige retning," siger Jan Helmer.