Vi er alle varer

I Zygmunt Baumans arbejdsværelse i hjemmet i Leeds står der kun én ting på skrivebordet - en flad computerskærm. Den bruger Zygmunt Bauman til at holde øje med, hvad der sker på youtube.com, myspace.com og lignende steder på Internettet, hvor menneskets sociale liv i disse år udvikler sig hastigt. Steder, hvor han ser en udvikling i den måde, mennesker søger tryghed i nutidens skiftende verden - nemlig ved at opfatte sig selv og hinanden som varer. Heraf temaet for hans nyeste bog 'Consuming Life'.

Bauman serverer en kop te: "Frisk, varm og flydende," siger han, og morer sig indforstået over sin tørre selvreference. En fundamental ide i hans senere udgivelser er nemlig overgangen fra en "fast" til en "flydende" modernitet.

Hans grundlæggende tese er, at vi er gået fra et samfund, hvor veldefineret stilstand var den dominerende orden fra omkring 1945 til 1975, til en efterfølgende samfundsform, hvor alt flyder. Det gælder i familielivet, hvor traditioner, rollefordelinger og familiemønstre er elastiske som aldrig før. Det gælder arbejdslivet, hvor ingen i dag regner med at arbejde det samme sted eller inden for samme område særligt længe. Det gælder i vores venskaber, der engang indeholdt en gensidig moralsk forpligtende dimension, men nu er mere flydende og ofte bestemmes af nytte- eller underholdningsværdien for ens personlige netværk. Og forandringen går helt ind i kernen af vores personlighed, hvor vi har indset, at vores identitet er noget, vi selv er med til at skabe, og at den kan flyde fra én form til en anden.

Forandring som grundvilkår

"De sidste 30-40 år har jeg været interesseret i forandring," siger Bauman, der i kraft af sin alder selv har kunnet observere en hel del i form af skiftende samfundsmodeller. "Den ene har afløst den anden, selvom de alle gav sig ud for at være historiens absolut sidste kapitel," siger han med tilbageblik på sit eget liv, der er præget med oplevelser fra soldatertilværelsen under 2. verdenskrig, livet som akademiker i Polen - til han på grund af antisemitisme i 1968 blev smidt ud af hjemlandet - nogle år i Israel og oplevelserne af Margaret Thatchers reformer i hans nuværende hjemland, England.

Et af de mange eksempler på forandring kommer fra sociologifaget selv. "Husker du Talcott Parsons?" spørger Bauman om et af de mange navne, der i dag listes op i bøger om historiens vigtige sociologer. "Da jeg var studerende, var han ikke bare guruen. Han var selve Biblen!" Bauman forklarer, at kernen i Parsons arbejde var at gennemskue, hvordan samfundet forblev stabilt og nærmest uforanderligt, og hvordan han som studerende blev sat til at memorere Parsons teori, fordi underviserne mente, at den ville være en evig forklaringsmodel.

Og forskere, der dengang beskæftigede sig med mysteriet om, hvorfor samfundet alligevel forandrede sig, var de absolut dristigste.

"Men hvad er der sket de sidste 30-40 år?" spørger Bauman retorisk og svarer selv, at hvis der er noget, alle kan blive enige om i dag, så er det, at det eneste, man kan være sikker på i ens eget liv og omverdenen, er forandring.

Haves: Frihed

Bauman mener, at vi i dag er bevidste om, at stort set alt i vores liv kan ændre sig, og at vi har en historisk høj grad af valgfrihed til selv at påvirke vores liv. Men denne permanente tilstand af latent forandring har samtidig betydet mere usikkerhed i menneskers liv. Modsætningen mellem sikkerhed og frihed henter Bauman helt tilbage fra Freuds bog 'Kulturens Byrde' fra 1930.

Bauman spærrer sine dybt furede øjenhuler vidt op, læner sin 82-årige krop forover i stolen, placerer underarmene foran sin krop med udstrakte fingerspidser i angrebsposition, mens han dirrende eksemplificerer den freudianske tankegang.

"Forestil dig, at det eneste du vil er at springe på et medlem af det modsatte køn i vildt begær. Men du holder dig tilbage, selvom det er hæmmende, og selvom du er helt ude af dig selv. Men du kan ikke gøre det - det sørger samfundsnormerne for," refererer Bauman den freudianske ide om, at vi hver især holder vores instinktive handlinger tilbage for at opnå det civiliserede samfunds sikkerhed i vores dagligdag. Ofret var ifølge Freud den personlige frihed, og det var et problem, fordi datidens kultur var meget hæmmende for den enkeltes udfoldelse.

"Min påstand er, at hvis Freud sad her ved siden af os i dag og blev bedt om at udgive 'Kulturens Byrde' igen, så ville han argumentere for det omvendte," siger Zygmunt Bauman. Han mener, at Freud i dag ville sige, at vi har ofret for meget sikkerhed i vores stræben efter personlig frihed.

"I dag kan du vælge din identitet flere gange i løbet af dit liv. Vi har ikke længere kun ét liv. Hvis du bruger YouTube eller internet-dating, kan du endda opretholde flere forskellige identiteter samtidigt. Der er et engelsk ordsprog, der siger, at 'katte har ni liv'. Men i dag har mennesker ni liv," siger Bauman.

Det er administrationen af al denne valgfrihed, der er en af nutidens største menneskelige udfordringer.

Ønskes: Tryghed

Én måde at håndtere friheden på er at finde nye måder at skabe tryghed på. Og en af disse er kommet ind ad bagdøren med forbrugersamfundet - vi gør os selv til en vare.

"Når man køber en ting, er det fordi man håber, den vil tilfredsstille et behov. Hvis man så finder ud af, at det gør den ikke, eller hvis ens behov i mellemtiden er blevet tilfredsstillet af noget andet, hvad gør man så som en god forbruger? Man smider den ud! Eller går hen i butikken for at få sine penge tilbage," siger Bauman. "Forestil dig, at du gør det samme med mennesker. Så har du hurtigt en katastrofe, fordi mennesket ikke er en vare. Mennesker har følelser."

Men det er ikke desto mindre det, vi mennesker gør i stadigt større omfang ifølge Bauman. Igen kommer eksemplet fra internet-dating. Der er i Storbritannien lavet et studium af, hvorfor folk skifter fra singlebarer til dating-sider. Det mest udbredte svar var: "Fordi man altid kan trykke 'slet'."

Men det er ikke kun i kærlighedsrelationer, vi ser på hinanden som kassable ting med konstant fare for at overskride sidste udløbsdato.

Det gælder også den måde vi ser os selv på i arbejdslivet. Ud er røget fortidens langvarige gensidige afhængighedsforhold mellem arbejdere og arbejdsgivere, og ind er kommet personlig branding sammen med en bevidsthed om, at man bare er en produktionsfaktor som så mange andre. Varetankegangen påvirker ifølge Bauman også vores borgerbegreb. Når man ser på en person fra samfundets bund, får man så øje på et ulykkeligt medmenneske eller bare et stykke kassabelt menneskeligt skrald uden yderligere brugsværdi? Varetankegangen fremmer det sidste.

For at undgå at komme i en sådan kategori med et 'kassabelt' mærke på, tager vi en ny strategi til os - vi opfører os som varer i en butik ved altid at præsentere os selv som nye og attraktive. Derfor lever man med et konstant pres for at præsentere sig som ny - i form af nyt tøj, nyt job, nyt hus, nye interesser, ny partner, måske en lejlighedsvis kosmetisk make-over eller måske ligefrem i et helt nyt og genopfundet 'jeg'.

Strategien har bare den indbyggede fejl, at noget 'nyt' aldrig bliver en permanent løsning på usikkerhedsproblemet, og processen derfor bliver en uendelig cirkelbevægelse af nyopfindelser.

Fundamentalt mener Bauman, at når den mellemmenneskelige varetænkning gør sin entré, bliver det automatisk også tid til en exit for udviklingen af vores evne til at leve sammen med folk, man ikke som udgangspunkt går i spænd med. Det er mere bekvemt bare at trykke 'slet' for de sociale relationer, der ikke fra starten lever op til den ønskede indholdsdeklaration.

Ingen fælles utopier

Selvom Bauman er kendt for at finde problemer ved forbruger- og varetankegang, ser han alligevel ingen alternativer.

For på trods af at vi i dag har en historisk uset høj grad af valgfrihed, befinder vi os nemlig samtidigt, ifølge Bauman, i et historisk lavpunkt, når det gælder friheden til at tænke en anden verden. I dag er der ingen, der drømmer om at gøre verden til et bedre sted ved hjælp af revolutioner. På den anden side er der heller ingen, der længere skriver bemærkelsesværdige bøger med bekymrende scenarier om fremtiden, som for eksempel de litterære klassikere '1984' af Orwell eller Huxleys 'Fagre nye verden'. Ingen har i dag længere fælles utopier ud over deres egen livstid. Utopier i folks liv i dag strækker sig højst til, at de selv kan blive til nogen eller noget, inden de dør.

"I en markedsgjort verden kan man ikke tænke anderledes. Hvis man ikke gør sig selv til en attraktiv vare, så har man ingen chancer. Og mennesker vil have chancer," konstaterer Bauman.

Zygmunt Bauman

Zygmunt Bauman er professor emeritus ved universiteterne i Leeds og Warszawa og æresdoktor ved Københavns Universitet, og har endvidere været inviteret som gæsteforelæser til både Roskilde Universitetscenter, Aarhus Universitet samt handelshøjskolerne i København og Aalborg. Han gæstede senest Danmark den 27. september i år.

Bauman mener ikke, at verden kan beskrives gennem én stor teori, og han laver derfor små delteorier, som kan bruges til at forstå verden bedre, eller idealtyper som denne sociologiske metode kaldes. Hans nyeste bog hedder 'Consuming Life'. Af tidligere udgivelser på dansk kan nævnes 'Flydende modernitet', 'Flydende kærlighed' og 'Det belejrede samfund'.

Der er for nylig fremkommet anklager om, at Bauman i efterkrigsårene skulle have været ansvarlig for personterror under det kommunistiske regime i Polen.