Til kamp mod overflødigt bureaukrati

Sidste gang vi skulle afbureaukratisere den offentlige sektor var i Schlüter-dagene i slutningen af 80'erne. Dengang handlede det om frihed til institutionerne, om kontraktstyring og privat markedslogik - og regelmassen voksede. For politikerne har et håndtag at skrue på, hvis de vil påvirke verden, og det er regler. Nu skal der afbureaukratiseres igen. Manglen på arbejdskraft på de centrale velfærdsområder kræver, lyder det i regeringens papir om kvalitetsreformen, at utidssvarende regler, arbejdsgange og dokumentationskrav skal saneres, så de ansatte kan bruge mere tid på omsorg og pleje og mindre tid på administration. Og det er dem selv, som skal pege på problemerne, for de har skoen på og ved, hvor den trykker. Og djøferne? Ja, de skal være brobyggere mellem frontmedarbejderne og politikerne, som statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte det på et debatmøde om kvalitetsreformen i DJØF i marts.

Men hvornår og hvordan? Det ser ud til, at der skrives på en regeringsdrejebog, hvor man går til angreb både fra oven og fra neden.

'Top down'-manøvren går ud på at forhindre fremtidige ulykker. Eller med statsministerens egne ord for nyligt i Berlingske Tidende: "Hver gang politikerne finder på nye regler, skal de dokumentere, hvor meget reglerne bebyrder de offentlige ansatte." Øvelsen vil bestå i, at udvalgte nye love og bekendtgørelser skal gennemgås for administrative byrder med en ny målemetode. Finansministeriet bliver tovholder - i et samarbejde med Kommunernes Landsforening. Det går i gang fra og med dét lovkatalog, som skal forberedes fra starten af det nye år og fremlægges i efteråret 2008.

'Bottom up'-manøvren går ud på at få repareret på eksisterende ulykker - altså afbureaukratisering i ordets egentlige forstand, som jo er at afskaffe noget, man allerede har. Embedsmændene i de relevante ministerier skal ud at finde overflødigt bureaukrati i de borgerrettede institutioner. Og det skal kommuner og regioner helst også. Afdækningen skal tage udgangspunkt i frontlinjepersonalets erfaringer.

Husk at betale regningen

Så hvordan skal det så ske mere lavpraktisk? Når det gælder top down-øvelsen, så kan man lige så godt med det samme lære et nyt udtryk: At vakks'e en lov.

VAKKS står for 'Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering', og det er en regnemaskine, som - efter at man har været ude at spørge dem, der skal arbejde med reglerne i hverdagen - kan rulles hen over en hvilken som helst lovpakke, ny eller gammel. Metoden er blevet testet af det nye kommunale og regionale evalueringsinstitut KREVI, som Lars Løkke Rasmussen oprettede i forbindelse med strukturreformen. KREVI bor i Århus og er bemandet med en flok oecon.ere og scient.pol.ere. De har nu kørt fire nye regelpakker igennem maskinen.

Et eksempel: De nye regler om brug af kvalitetsrapporter i folkeskolen giver omkring 1.900 timers ekstra administrativ belastning pr. år i en gennemsnitlig kommune med 16 folkeskoler. Eller: Inde i forvaltningen skal en administrativ medarbejder bruge 14,5 uger på det, samtidig med at det koster hver af de 16 skoler 2,5 uges arbejde om året.

Man kan til en vis grad parallelisere til Erhvervs- og Økonomiministeriets roste 'byrdejægerprojekt ' AMVAB - Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder, hvor de relevante ministerier spørger små og mellemstore virksomheder om, hvad myndighedernes krav til dem koster i arbejdstid og besvær. Men kun til en vis grad. For tilsvarende regnestykker er noget mere komplicerede i den offentlige velfærdssektor alene af den grund, at vi har kommunalt selvstyre.

"VAKKS er vigtig, fordi den viser, hvad man udsætter de ansatte for i den offentlige sektor, og hvad det koster. Den fortæller, hvor reglerne er dyrest i drift, og dermed hvor det bedst kan betale sig at afbureaukratisere. Den er lige god, uanset om det er en kommende lov eller et regelsæt, man har arbejdet med i årevis," siger KREVIs bestyrelsesformand, tidligere kommunaldirektør og nu partner i Lundgaard Konsulenterne, Lisbeth Binderup.

Det var faktisk DJØF, som, da budskabet om en kvalitetsreform kom, var først på banen med ideen om, at alle lovforslag skal tjekkes for administrativt bøvl efter devisen: Et tjek, hvor man indhenter råd hos de medarbejdere, der skal administrere loven i praksis, kan forbedre reglerne, allerede inden de vedtages. Og, ikke uvæsentligt, så vil politikerne også få lettere ved at huske at betale regningen, når de beslutter sig for mere administration.

Lisbeth Binderup er enig.

"Synliggørelsen af, hvad administration koster, er virkelig en god pædagogisk øvelse."

Men hvad VAKKS ikke kan er at afskaffe nogle regler. Afbureaukratisering er meget sværere, end man skulle tro, fastslår hun.

"Det er noget af det allersværeste i en offentlig sektor som vores. Det er svært at finde de regler, der kan afskaffes, for der er jo aldrig blevet lavet en administrativ regel, uden at den har haft en begrundelse. Derfor kræver det virkelig sjæl, udviklingskraft, opfinderevner og et totalt brud med vanetænkning, hvis det skal lykkes."

På besøg hos frontpersonalet

Når det gælder bottom up-manøvren, skal man bide mærke i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den har siden starten af 2007 kørt et medarbejderdrevet afbureaukratiseringsprojekt ude i landets jobcentre i stil med det, som regeringen lægger op til i kvalitetsreformen.

Her har man gjort det, som de andre ministerier snart skal ud at gøre: Spørge frontpersonalet. Resultatet er et katalog med 169 forslag, som der nu skal ageres på.

Bettina Post, næstformand i Socialrådgiverforeningen, som repræsenterer en stor del af frontpersonalet i jobcentrene, er dog ikke så imponeret. Hun mener, at det kun er en tredjedel af de 169 forslag i kataloget, der reelt er afbureaukratisering.

"Det, man gør i øjeblikket, er at bede de samme embedsfolk, som har lavet skidtet, om at forenkle det. Men det der med 'kill your darlings' er meget svært for dem. De kan jo se logikken i reglerne, for det er deres systematik. De vil argumentere med næb og kløer for, at bestemte regler slet ikke kan afbureaukratiseres."

Men hvis der mangler gode forslag i bunken, er det så ikke også socialrådgivernes egen skyld? De har jo haft chancen.

"Det er fuldstændig rigtigt. Og det er også dét, der gør lidt ondt nu, for vi er jo blevet spurgt. Alle er blevet spurgt. Men det er i høj grad lederne ude på jobcentrene, der er gået til fadet, og dét, som lederne ikke kan, er at slå sig løs og forlade tankegangen om styring og kontrol."

Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Marie Hansen er lodret uenig i, at embedsværket blokerer for afbureaukratisering.

"Jeg tror, at alle djøfere ved, at man ikke overlever længe i centraladministrationen, hvis man sidder og plejer sine egne darlings. Den danske offentlige sektor er så gennemskuelig, at man som embedsmand ikke kan undertrykke eller bortmanipulere en viden eller et forslag, som er kommet ind. Du kan for eksempel gå ind på vores hjemmeside og se samtlige 169 forslag og så holde os op på hvert enkelt: Bliver det gennemført eller ej."

Men omvendt: Hvis du bare går rundt og spørger embedsværket om, hvor der kan afbureaukratiseres, vil der ikke komme nok på bordet, for det har de ikke nok fantasi, evner og viden om hverdagen ude i marken til, siger hun.

"Derfor er det så vigtigt at spørge medarbejderne derude, så vi kan få den nødvendige viden og få den omsat til beslutninger. Og jeg kan da godt spørge mig selv, hvorfor centraladministrationen ikke er begyndt at gøre det her for længe siden," slutter Marie Hansen.