Økonomiprofessorer som radiojournalister

Professorerne er kommet på sporet af, hvad det vil sige at skrive en god historie, og journalisterne har opdaget, hvad det vil sige at være specialist. Samarbejdet har været ressourcekrævende og en udfordring, fordi de to arbejdspladser har vidt forskellige rytmer.

"Det kan godt være, de herrer og damer professorer er gode pædagoger, der er vant til at forklare økonomiske grundbegreber. Men jeg er ligeglad. Jeg vil have en god historie."

Med det budskab udfordrer DR-journalist Jens Reiermann fra første færd økonomiprofessorernes selvforståelse. Institutleder Peter Møllgaard smiler ved tanken om det første møde mellem de to verdener. Professorerne troede, de opfyldte kravet om at skrive en historie, men Jens Reiermann sendte gang på gang manuskripterne tilbage - det var en Om'er. Peter Møllgaard husker, han tænkte: 'Hvad mener manden?'

I dag, fire måneder inde i samarbejdet, ved Peter Møllgaard og hans medprofessorer godt, hvad Jens Reiermann mener, når han taler om at fortælle en god historie. Nu går de selv og spørger hinanden: 'Hvad er historien?'

"Redaktionsmøderne og samarbejdet er på nuværende tidspunkt blevet langt mere operationelt," siger Jens Reiermann.

Der er opstået en redaktionskultur, og ved midtvejsevalueringen af projektet i slutningen af august er parterne ved at finde ind til kernen af, hvordan økonomiprofessorernes styrker bedst udnyttes i produktionen af Orienterings-udsendelserne.

Ideen bag samarbejdet var fra DRs side at få en økonomisk ekspert ind på redaktionen og dermed opgradere det økonomiske stof. Det var dog ikke praktisk muligt at få én professor til at sidde på DR fuld tid, så aftalen blev, at syv professorer på Økonomisk Institut på Handelshøjskolen i København tilsammen skulle levere tre udsendelser om ugen i en prøveperiode på seks måneder.

To verdener mødes

Der var langt mellem de to verdener i begyndelsen. Jens Reiermann havde en forventning om, at når han bad professorerne om at lave historier, så gjorde de det bare. Han erkender, at de ikke var godt nok forberedt. Peter Møllgaard troede, de skulle skrive, som de plejer, for eksempel en kronik, og så læse den højt i radioen.

"Vi sad og snakkede om det samme, men kodede det vidt forskelligt ind i hver vores verden," fortæller Jens Reiermann.

Det har også taget tid at finde ud af, hvordan hinandens verdener fungerer.

"Det er gået op for mig, at man som økonom lever i et fagligt univers, hvor der gælder en faglig stolthed, hvor man tager sig af, hvad de andre økonomer mener om ens arbejde, og man vil ikke kritisere kolleger. Der er ingen plads til skæverter," funderer han.

Den anden lille forskel er, at økonomiprofessoren er specialist, og journalisten er generalist og lægger en vinkel på stoffet.

"Vi fjerner en masse forbehold for at få den vinkel belyst. Vi er heller ikke nødvendigvis fagligt forsvarlige," siger Jens Reiermann.

Frustration er godt

Radiosproget har været en stor udfordring for økonomiprofessorerne, hvis hverdagsvokabularium tæller ord som kapitalapparat. Udfordringen har været at gøre det abstrakte konkret. Få mennesker med i historierne. Eller i mangel af mennesker, så køer.

"Personligt synes jeg, det har været tordnende skægt. Og jeg har lært at tænke i, hvad det er, der gør, at man selv, når man hører radio, kan bevare koncentrationen, og hvad der gør, at man nogle gange står af," siger Peter Møllgaard.

Samarbejdet har vist sig at være langt mere ressourcekrævende end forventet. Peter Møllgaard har som chef for instituttet ansvaret for at koordinere arbejdet mellem de syv professorer. De indgik fra starten en musketer-ed for at kunne levere de tre ugentlige indslag. En udfordring, når snart den ene er i udlandet, snart den anden på konference.

"Det er klart, at folk kommer og er nedslåede og har dårlig tid og er småstressede i forvejen, men det er jo en del af hverdagen. Alle har jo engang i mellem været frustrerede over det her, men jeg er sådan indrettet, at jeg tror, der vokser noget godt ud af en frustration," siger Peter Møllgaard.

Historien, der blev væk

Alle har oplevet at sidde sent om aftenen dagen før aflevering, fordi manuskriptet ikke var antaget. Men nogle Om'ere har været lidt sværere at sluge end andre. For eksempel lagde Birthe Larsen meget arbejde i et manuskript, som aldrig blev brugt.

"Det startede med en god ide til en god historie, og det var DR og CBS enige om. Jeg havde et spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart havde noget svar på. Det krævede noget research. Jeg skulle agere journalist mere end økonom, og det, tror jeg, var fejlen. Jeg endte med ikke at få så meget svar. En journalist ville nok have set på et tidligere tidspunkt, at det ikke bar nogen steder hen," konstaterer hun.

Kulturmødet har også været svært, fordi der fra begge sider var forventninger, som ikke kunne indfries.

Jens Reiermann tænkte, at professorerne mere skulle være generalistøkonomer, og at de naturligvis alle var kvalificerede til at dække Finansloven.

"Det overraskede mig, at flere af dem sagde: 'Det kan jeg ikke'. Men nu, hvor jeg har fundet ud af, hvordan det er skruet sammen, kan jeg godt forstå, at det er sådan. En professor ved noget om en del af verden og ikke den der generalistting som journalisten. Det er en af de ting, vi har lært: Vi er nødt til at have de rigtige forventninger til, hvad økonomerne kan," siger han.

Danmarks Radio ville gerne have, at nogle af professorerne kunne dække dagsaktuelle ting.

"Men jeg kan godt se, det er et rytmeproblem. De må jo prioritere undervisningen og kan ikke pludselig springe ind og lave en aktuel historie," erkender Jens Reiermann.

Tænker på en anden måde

Det gælder om, inden for rammerne, at udnytte økonomernes ekspertviden.

"Vi skal komme med nogle vinkler på historierne, som journalisterne ikke ville tænke på. Vi har nogle styrker, som journalisterne ikke har," siger Peter Møllgaard.

Det er med de unikke historier, samarbejdet for alvor bliver spændende. Peter Møllgaards største personlige succes i samarbejdet er et manus om den konkurrencelov, der blev indført i juli, hvor det lykkedes ham at levendegøre historien ved hjælp af en japaner, der, belæsset med sagsmapper, tager elevatoren op til EU-Kommissionen for at indrømme sin medskyld i et kartelsamarbejde. Peter Møllgaard ved godt, at hans speciale, konkurrencelovgivning, ikke er noget, der får blodet i kog hos de fleste. Men her fik journalisterne fortalt en god historie af en økonom.

Professorerne er ved at lære at fortælle historier. Og samtidig opbygger de et reservoir af undervisningsmateriale og eksempler, der kan bruges i forskningen.

"Når man skal sælge sin forskning i artikelform, er det meget vigtigt at motivere den. Vi har lært at tænke på en lidt anden måde. Det er noget, vi kan tage med os fra det her samarbejde," siger Peter Møllgaard.

Klik på linket i boksen øverst til højre - her ligger alle Orienterings historier.