Lønspiral sætter statslige ledere skakmat

Man må ikke holde for meget fest for skatteydernes penge. Så når Ole Kjær, direktør for de 9.000 medarbejdere i SKAT, indbyder til årlig idrætsdag, må de sportslige skattefolk selv hive penge op af lommen til noget af det, de skal spise og drikke for at klare dagens strabadser - og hvis de vil med til festen om aftenen, må de selv betale for det hele. Det samme med julefrokosten. Den gik ikke i det private.

Hvis administrationschef i Konkurrencestyrelsen Erik B. Christiansen vil give sine bedste djøfere 5.000 kr. mere om måneden for at holde på dem, får han Finansministeriet på nakken. Den gik heller ikke i det private.

Hvis HR-chef Charlotte Boysen Schmidt fra Patent- og Varemærkestyrelsen godt kunne tænke sig at tilbyde sine medarbejdere nogle af de stadig mere udbredte skattesubsidierede personalegoder - dem, der bliver trukket af bruttolønnen - kan hun godt glemme det. Det er der totalt forbud imod i staten.

Men så er der jo alle de familievenlige aftaler i staten. Sagen er bare, at virksomhederne på dén del af det private arbejdsmarked, som djøferne befinder på, er ved at overhale det offentlige indenom. Men så arbejdstiden da? Den er der heller ikke rigtig forskel på. Djøfere arbejder stort set lige meget, uanset om de er offentligt eller privat ansat - nemlig i gennemsnit 43-44 timer om ugen - og dét uanset, at frokostpausen er regnet med i arbejdstiden i det offentlige.

Derfor er de statslige ledere, hvis institutioner ligger i åben konkurrence med den private sektor om den mest efterspurgte højtuddannede arbejdskraft, også smerteligt bevidst om, at løn- og frynsespiralen på dele af det private djøf-arbejdsmarked giver dem baghjul som aldrig før.

"Løn og vilkår behøver ikke være ens skruet sammen. Men når du slår en streg forneden og regner ud, hvad du samlet set får ud af at være enten offentlig eller privat ansat, må forskellen ikke blive for stor," som administrationschef i Konkurrencestyrelsen, Erik B. Christiansen siger det.

Det private skal have de allerbedste

Hver gang en djøfer skifter fra hans styrelse til et advokatfirma eller en interesseorganisation - hvad der i dag i gennemsnit sker efter mindre end to års ansættelse - er der typisk 5.000 kroners lønforhøjelse at hente, når man tager højde for det hele, vurderer Erik B. Christiansen.

"Vores primære problem er den løn, vi kan tillade os at give. Principielt forhindrer lønsystemet os ikke i at give folk 5.000 kr. mere for at holde på dem. Men det gør bevillingerne. Dels ville det kræve, at vi så skulle være måske ti djøfere færre, end vi er nu. Dels ville Finansministeriet øjeblikkelig komme og banke os på plads."

Han mener, at problemet med det voksende gab op til de privatansatte djøferes løn bunder i et holdningsspørgsmål.

"Grundholdningen hos VK-regeringen er formentlig, at den offentlige sektor ikke skal være i stand til at udkonkurrere den private sektor i kampen om den allerbedste arbejdskraft. Den skal ud i den private sektor, fordi det er dér, merværdien skabes."

Og uanset politisk afskygning kan man heller ikke komme uden om, at man må tilgodese den sektor, der driver den økonomiske vækst, understreger han.

"Men der må ikke blive så store forskelle, at det private totalt dræner det offentlige for den dygtigste arbejdskraft. Der skal være en balance. En velfungerende offentlig sektor, der spiller sammen med den private sektor, er en forudsætning for udvikling og vækst i den private sektor."

Staten er for striks

Hos SKATs direktør Ole Kjær ser scenariet sådan ud: Der er så store lønforskelle mellem dét, han kan tilbyde sine revisorer, skattejurister, økonomer og IT-folk, og dét, de kan få i det private, at han må konkurrere på nogle helt andre vilkår end løn for at holde på dem. Det handler blandt andet om at være en attraktiv, familievenlig arbejdsplads med et bedre og måske sundere arbejdsklima end den advokat- og revisionsbranche, som SKATs medarbejdere er attraktive for.

"Der skal vi være bedst. Og jeg kunne godt tænke mig større frihed til at gøre det bedre, end vi gør. Men reglerne i staten er meget restriktive, og signalerne fra Finansministeriet om, hvad vi må bruge af penge på for eksempel et firmaarrangement, er meget karrige."

Han understreger, at han her ikke taler om de skattebegunstigede lønpakker og frynsegoder, der er tilladt i det private erhvervsliv. Men om personalepolitiske goder som sundhedsforsikring, sund og prisbillig kantinemad, arrangementer, hvor familien bliver inviteret med, fysioterapeut-ordninger, ordninger der aflaster den travle familie i hverdagen, hjemme-pc, en gratis fest eller en lille erkendtlighed, når der grund til at fejre en særlig indsats. Eller måske
noget helt andet - afhængigt af, hvad medarbejderne selv synes, de har brug for.

"Her er staten for striks. Det hører hjemme i en moderne offentlig virksomhed, at vi som individuelle arbejdsgivere får større frihed til selv at vælge, hvad vi vil gøre for medarbejderne. Den private sektor satser jo mere og mere på den bløde front, og jeg tror, det har enorm betydning for medarbejderne. Staten skal ikke være et slaraffenland, men vi skal altså kunne følge med og helst være bedre."

Næsten komisk og frygteligt fedtet

Personligt synes Charlotte Boysen Schmidt, at hele systemet med skattebegunstiget fryns i den private sektor er en uskik. Men det er kommet for at blive, og væksten i både omfang og muligheder puster institutioner som hendes i nakken.

"Det er provokerende for højtkvalificerede, eftertragtede mennesker, at de som offentligt ansatte ikke har adgang til de samme ordninger og skattefordele som deres kolleger i det private. De knokler jo lige så benhamrende hårdt som dem," siger hun.

"Vi skal værne meget om vores habilitet. Vi må aldrig komme i lommen på leverandører af benefits og den slags. Men det forhindrer ikke, at vi løsner lidt op og får mulighed for at agere på en måde, der stemmer overens med kravene til en moderne arbejdsplads."

Som HR-chef bliver hun provokeret af, at staten er så gammeldags påholdende med, hvordan man må belønne og pleje medarbejderne.

"Vi skal have stor respekt for, at det er skatteydernes penge, vi bruger. Men det er småligt, at man i en moderne virksomhed skal gå rundt og være bange for at få Finansministeriet og Rigsrevisionen på nakken, hvis man gerne vil lave en fed julefrokost eller personalekonference."

Kreativitet og spontanitet koblet med det seriøse og det arbejdsmæssige er jo noget af dét, der motiverer medarbejderne i moderne virksomheder, fastslår hun.

Nogle gange kunne hun også godt have lyst til at være meget spontan. For eksempel at kunne sige til en medarbejder, der har ydet noget særligt: Vi giver en kur-weekend i Sydsverige til dig og din mand.

"Det er næsten komisk og frygteligt fedtet, at man som offentligt ansat efter 25 års tjeneste højtideligt får overrakt en check på cirka 5.000 kr. En langvarig eller helt ekstraordinær indsats burde man kunne belønne lidt mere generøst. Selvfølgelig kan man give et engangstillæg af passende størrelse. Medarbejderen må så betale skat af det og kan derefter give sig selv en mere festlig gave for resten af pengene, men det har bare ikke den ønskede signalværdi."

Djøferne er mere utilfredse med lønnen end andre statsansatte

• Tre ud af fire statsansatte djøfere er ikke tilfredse med deres løn- og ansættelsesvilkår set i forhold til den private sektor.
• Hver 2. djøfer i staten har besluttet eller overvejer at skifte job.
• Statsansatte djøfere foretrækker nyt job i den private sektor. Kun hver 6. har besluttet at skifte til et andet job i staten.
• Flertallet af djøferne i staten - 70 procent - arbejder mere end den normale arbejdsuge på 37 timer. Hver 7. djøfer - 14 procent - arbejder mere end 45 timer ugentligt.

Det viser svarene fra de 621 statsansatte djøfere, der deltog i Personalestyrelsens motivationsundersøgelse 2006 om jobtilfredshed.

I motivationsundersøgelsen deltog i alt 8.600 statsansatte. DJØF har nu hos Personalestyrelsen fået foretaget en særkørsel, som alene er afgrænset til djøfere (økonomer, jurister mv., som ikke er chefer).

Særkørslen viser, at djøferne er mere utilfredse med deres løn- og ansættelsesvilkår set i forhold til den private sektor end statsansatte generelt, og at der er væsentligt flere djøfere, der er på vej til at skifte job end blandt de statsansatte generelt.

Løngabet mellem offentligt og privatansatte djøfere er vokset

• Den gennemsnitlige lønforskel mellem en nyuddannet djøfer ansat i staten og det private er i dag 20 procent eller knapt 5.250 kr. om måneden. Forskellen er i de sidste fem år vokset fra 17 til 20 procent.
• For djøfere, som har taget deres eksamen for ti år siden, er lønforskellen i de sidste fem år vokset fra 17 til 26 procent.
• I september sidste år tjente en nyuddannet, privatansat økonom typisk 30.800 kr. om måneden. På bare 12 måneder er det vokset til omkring 32.000 kr. og i den finansielle sektor til omkring 34.000 kr., vurderer DJØF på baggrund af kontakten med medlemmerne.
• Værdien af skattebegunstigede ordninger og 'fryns' på det private område er ikke indregnet i lønnen.

Kilde: DJØFs lønstatistik

Det kan en djøfer få i finansbranchen

To eksempler på djøfere, der for nylig er skiftet fra staten til den finansielle sektor:

Mand, medio 30, økonom, har skiftet fra en stilling som specialkonsulent i en styrelse til en finansiel virksomhed.

Lønstigning pr. måned: Cirka 10.000 kr. inklusiv pension.

Skattebegunstigede personalegoder: Sundhedsforsikring, mulighed for bredbånd, togkort, aviser samt medarbejder-obligationer.

Ikke-skattebegunstigede personale-goder: Blandt andet fordelagtige renter og gebyrer ved lån, billige ferieboliger, kantineordning og firmastøttet kunst-, vin-, motions- og sportsforening.

Bløde vilkår: To sygedage i barns sygdomsperiode, ti ugers betalt barselsorlov til manden.

Arbejdstid: Ingen højeste arbejdstid, men djøferen vurderer, at vilkårene er de samme, da han som specialkonsulent i staten heller ikke fik merarbejdsbetaling.

Ferie: Syv uger.

Frokost: Skal selv betale frokostpausen.

Samlet vurdering fra djøferens side: 'Langt bedre lønvilkår end før'.

Kvinde, medio 30, merc.jur., har skiftet fra en stilling som specialkonsulent i en styrelse til en udenlandsk ejet bank i København

Lønstigning: Cirka 16.000 kr. om måneden inkl. pension. Plus bonus en gang årligt (max-beløb svarende til tre måneders løn).

Skattebegunstigede personalegoder: Billig sundhedsforsikring, som også dækker ægtefælle og børn. Forsikring i tilfælde af kritisk sygdom. Fri mobil og bredbånd.

Ikke-skattebegunstigede goder: Rigtig god kantineordning, gratis kaffe/the/sodavand, frugt ad libitum, mulighed for mad-med-hjem fra kantinen til billig penge, renseriordning, fuldt firmabetalte fester og andre medarbejderarrangementer, rabat på medlem af fittnesscenter mv.

Bløde vilkår: To sygedage i barns sygdomsperiode, ved barselsorlov har moderen 4 uger før fødsel og efter fødsel samme vilkår som i staten. Faderens vilkår er bedre end i staten.

Arbejdstid: Har aftalt samme arbejdstid som på den statslige arbejdsplads, og djøferen vurderer, at hun også i praksis arbejder samme antal timer som før.

Ferie: Seks uger.

Frokost: Skal selv betale frokostpausen.

Samlet vurdering fra djøferens side: 'Langt bedre lønvilkår samt mange andre goder, som jeg ikke havde før'.