Det var ventet, og det blev også sådan: Arbejdet med kommunesammenlægningerne har ført til ekstra høj jobvækst for djøferne. I de to år, den nye kommunestruktur har været kendt, har primærkommunerne ansat 500 ekstra djøfere, når man udligner for flytningen af den kommunale skatteligning til staten. Den årlige vækst er 50 procent højere end gennemsnittet for de foregående otte år. Og væksten vil fortsætte.
"Vi har ikke set toppen endnu. 1.000 ekstra djøfere i løbet af fem år ville ikke overraske mig," siger konsulent i DJØF, Ole Bech Lykkebo.
Før sammenlægningerne havde de store kommuner ofte fire-fem gange flere djøfere pr. indbygger end de små. Det gab vil de nye, sammenlagte kommuner med tiden indsnævre, fastslår han.
Ja, siger forskningsleder Henrik Christoffersen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF. De nye kommuner har sat fuld skrue på professionaliseringen.
"Når det gælder serviceniveau og udgifter, er det vanskeligt at lægge sig på den højeste fællesnævner på alle områder. Men når vi taler kompetenceniveau og professionalisme, søger de mod højeste fællesnævner - den, som lægges af centerkommunen. Det er scenariet."
"Jeg venter en fortsat kraftig øgning," siger direktør cand.jur. Lars Lundgaard fra Lundgaard Konsulenter. Og kommunerne har råd til det.
"Ja. Forstået på den måde at de er meget bevidste om, at når de styrer så store organisationer og skal holde statens kontraktstyring i ave, så er de nødt til at øge antallet af begavede analytiske hoveder," siger Lars Lundgaard.
Er ikke bange for djøfisering
I den nye Hjørring Kommune med Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå siger DJØFs opgørelse, at der er 35 procent flere djøfere i dag end for to år siden.
"Der er lidt tilfældighed i det. I de tre små kommuner har vi ansat nogle planlæggere, som tilfældigvis er djøfere, men de kunne ligeså godt have været ingeniører," forklarer kommunaldirektør Jesper Christensen.
Generelt, siger han, handler det om professionalisering, og det betyder flere akademikere: Flere ingeniører, flere biologer og så videre, men især flere djøfere.
"Fordi opgavevaretagelsen bliver mere og mere kompliceret, kravene til at leve op til en deklarations-, evaluerings- og analysekultur bliver større og større og konsekvenserne af at lave fejl mere alvorlige."
I Jesper Christensens billede af fremtidens kommune er den klassiske HK-dame digitaliseret væk og afløst af færre, men højtkvalificerede kontorfunktionærer, som agerer i et glidende felt med meget samarbejde med akademikerne - som på deres side også kan navigere på tværs af egne traditionelle faggrænser.
Hos kommunaldirektør Egon Bo i Slagelse Kommune viser DJØFs opgørelse en vækst på 40 procent i antallet af djøfere over de sidste to år.
Kommunalreformen har skærpet tendensen, siger Egon Bo. Men det handler lige så meget om, at man i fremtidens kommuner bliver nødt til at fordele kortene og arbejdsopgaverne på de kvalificerede hænder, man er i stand til at få.
Det bedste eksempel, han har fra de senere år, er socialrådgiverområdet.
"Vi har haft svært ved at rekruttere socialrådgivere, så der har vi taget nogle djøfere ind. De kan ikke give personlig klientrådgivning, men de kan tage sig af juraen og det mere bogholderiagtige."
Så hvordan kan vi dele opgaverne på en ny måde for at få løst opgaverne og leve op til de stadigt skærpede krav? Det kommer det meget til at dreje om i fremtiden - og akademikernes styrke er deres fleksibilitet, siger han.
I kommunerne har de slet ikke den modstand mod djøfisering, som vi har set blandt sygehuslæger og i kunstens verden, siger Lars Lundgaard.
"Tværtimod vil fagfolkene ude på skoler og andre steder være meget glade for at få djøfere ind og hjælpe sig. Vi vil se scient.pol.ere sidde tæt op ad ældrecenterlederen og de andre ledere ude i frontlinjen til borgerne," fastslår han.
Konstant høj vækst
Historien om djøferne i kommunerne over de sidste ti år kan sammenfattes i tre ord: Konstant høj vækst. I løbet af ti år er antallet fordoblet, så der i dag er tilsammen over 3.200 djøfere ansat, viser DJØFs nyeste opgørelse.
Tendensen bekræftes til overflod af en helt ny og diger rapport 'Anvendelsen af uddannet arbejdskraft i dansk offentlig forvaltning' fra AKF. Den påviser i tørre tal, at antallet af højtuddannede i årene 1996 til 2003 er steget voldsomt i det offentlige og særligt markant i kommunerne, hvor traditionen for at beskæftige akademikere ellers har været svagere end i amterne og staten.
Men rapporten viser også, at der er forskelle mellem kommunerne. Nogle af dem skyldes forståelige regionale mønstre - højden af uddannelsesniveauet i en region smitter ganske enkelt af på højden af uddannelsesniveauet i kommunerne i regionen. Men kommunerne har også et forskelligt ambitionsniveau. De satser ikke alle lige meget på en personalesammensætning med stærke uddannelsesmæssige kompetencer, forklarer Henrik Christoffersen.
Og så er der noget, han og hans forskerkolleger vil analysere mere på. Det er tilsyneladende sådan, at private virksomheder i udkantsområder tiltrækker stærke kompetencer udefra. Men det gør kommunen ikke i samme omfang.
"Tag Kalundborg. Det er udkant. Men de private virksomheder i Kalundborg, som Novo, har et uddannelsesniveau svarende til hovedstadsområdet. Kommunen har derimod et uddannelsesniveau, som svarer til det generelt lavere uddannelsesniveau blandt lokalbefolkningen i området."
Kommunernes svage punkt er, om de magter at opdyrke det lederpotentiale, der er hos deres yngre akademikere og andre, siger Lars Lundgaard.
"De skal blive bedre til at træne deres egne folk i at rekruttere og ansætte rigtigt. Og ikke mindst til at spotte og udvikle ledertalenterne. Især blandt de yngre kvinder."
Find din egen kommune her
DJØF har lavet et djøf-indeks, som viser forskellene blandt kommunerne, når det gælder antallet af djøfere pr. indbygger. Der er meget store forskelle mellem de nye kommuner. Se hvordan din kommune ligger ved at klikke på linket i boksen til højre.
Djøferne vandt chefkabalen
Når man lægger 271 kommuner sammen til 98, giver det færre chefstillinger. Men det har djøferne ikke mærket noget til - i hvert fald ikke statistisk set. Antallet af DJØF-chefer i primærkommunerne er ikke faldet i de sidste to år. Det er tegn på, at de har klaret sig godt i konkurrencen om de færre stillinger og snuppet poster fra andre faggrupper.
Men det er også tegn på, at der er oprettet helt nye typer chefjobs, som djøferne har været gode til at få. Kommunerne har i løbet af de sidste to år rekrutteret omtrent 100 yderligere djøfere til cheflaget. Det er en vækst på 11 procent på to år, og i dag er mere end hver fjerde af de 3.200 djøfere i kommunerne chef.
På den øverste kommunale post sidder der nu djøfere i tre ud af fire kommuner. Før kommunesammenlægningerne var kun omtrent halvdelen af kommunaldirektørerne djøfere.
"På chefniveau har kommunalreformen indebåret et regulært udskilningsløb," siger Henrik Christoffersen, forskningsleder i AKF, om DJØFs opgørelse.
Det er stadig - ligesom før kommunalreformen - de mindste kommuner, som har en ikke-djøfer som topleder.
Sådan har DJØF regnet
Ledige stillinger