Kinas kopier koster liv

LEGO-klodser, PH-lamper og medicin. Det er blot nogle af de danske produkter, som bliver kopieret i hobevis i Kina, hvor kopiering er en indbringende forretning. Og det er ikke bare danske produkter, der bliver efterlignet. Kopiproduktion udgør omkring ti procent af verdenshandlen og er det største problem for den internationale samhandel ifølge både EU og den amerikanske regering. Mest kendt er internethandlen med potensmidlet Viagra, hvor kopiprodukter udgør 70 procent af salget.

Onde tunger påstår, at der er tale om organiseret kriminalitet, fordi indtægter fra kopiproduktion udgør op til 70 procent af skatteindtægterne i de kinesiske kommuner. Men den kinesiske stat ønsker faktisk at gøre noget ved problemerne, da Kina ellers ikke vil kunne tiltrække udenlandske investeringer. Derfor har man etableret en udmærket lovgivning efter tysk forbillede. Men problemet er håndhævelsen af lovene, da der er langt fra de centrale myndigheder til kommunerne rundt omkring i det store land.

Rå kapitalisme

Kedlerne damper i verdens største fabrik. Ikke nok med at Kina er et umådeligt stort marked og et land, der har tradition for at kopiere. Det er samtidig det sted i verden, hvor der er mest gang i den rå kapitalisme netop nu, og hvor folk vil gå langt for at få konkurrencefordele. En attitude, som går ud over mange udenlandske virksomheder. Blandt andet de 300 danske virksomheder, der har slået sig ned i Kina, hvoraf de største er Maersk, Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk og Novozymes samt tøjfirmaet Bestseller.

"Rigtig mange virksomheder, som er succesfulde i Kina, bliver kopieret," siger eksportrådgiver Thomas Højlund Christensen, som arbejder på den danske ambassade i Beijing. Han uddyber:

"Vi har umådeligt mange sager herude. Men det er typisk ikke patentsager, men derimod varemærkesager, der handler om, at virksomhederne ikke har fået registreret deres varemærke i tide. De kinesiske virksomheder kopierer for eksempel et logo eller et produkt, som minder meget om originalen."

Eltax-sagen er et godt eksempel. Et kinesisk firma havde registreret højtalerfirmaet Eltax' navn i Kina, så da Eltax skulle have deres varer ind i Kina, blev de nægtet adgang, fordi deres varemærke allerede var registreret i et andet firmas navn. Firmaet måtte betale fyrstelige summer for at købe deres navn tilbage. Denne trademark hijacking, som man kan kalde det, når en producent kidnapper en virksomheds navn, kan det være svært at gøre noget ved.

Før var det kun luksusprodukter, der blev kopieret. Nu er det alt, også dagligdagsvarer som musik, dvd'er og sågar drikkevarer - for eksempel den populære amerikanske Starbucks-kaffe. Og det er ikke bare én kopi, vi taler om. Varer bliver nogle gange kopieret af op til 35 virksomheder. Så advokaterne har travlt.

Den danske ambassade i Beijing hjælper også danske virksomheder ud af kopikniben. Ambassaden får i nogle tilfælde en mæglerrolle over for de kinesiske myndigheder, fordi det ikke altid er mest hensigtsmæssigt bare at lægge sag an mod de kinesiske kopiproducenter. Der er også mange sager om kopiprodukter, der ryger tilbage på det europæiske marked - for eksempel kopier af Globalknive, IQ-lamper og Peak Performance-tøj. Omkring 40 procent af kopiproduktionen i Europa kommer fra Kina.

"Man kan vælge at anlægge retssager eller gå den administrative vej. Ambassaden bidrager især ved sidstnævnte, men det kan tage meget lang tid. Det er glimrende, at de kinesiske myndigheder står frem og fordømmer kopiproduktion sammen med store firmaer som for eksempel Lenovo, der har købt IBMs pc-aktiviteter. Men problemet er især på lokalt niveau, hvor det kan knibe med at håndhæve lovgivningen," siger Thomas Højlund Christensen.

Han mener, at tingene ændrer sig i takt med, at de kinesiske producenter selv får behov for at beskytte deres produkter, og det behov er ved at opstå. Det er også opmuntrende, at flere kopisager bliver vundet.

Skræmmekampagner

Patent- og Varemærkestyrelsen, der udsteder patenter og varemærker i Danmark, kender også til sager med kopiproduktion i Kina. Styrelsen er nu i færd med at træne de kinesiske IPR myndigheder.

"Problemet er stort, for en meget stor del af verdens kopiproduktion foregår i Kina. Men det er ikke unikt for Kina. De nyindustrialiserede lande i Sydøstasien kopierede også løs i en periode, og japanerne gjorde det i 1980'erne. Men Japan har i dag flest patenter per indbygger, så der er tale om et helt almindeligt udviklingsforløb. Grunden til at problemet er blevet så ualmindeligt stort er, at vi taler om et marked på 1,3 milliarder forbrugere og med årlige vækstrater på 10-20 procent," siger Lone Saaby, der er udviklingschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

"Danske virksomheder tænker primært, at der er billig arbejdskraft i Kina og glemmer at undersøge lovgivning og praksis i landet. Det er et stykke forberedende arbejde, man skal foretage sig, for det er ualmindeligt vanskeligt bagefter at håndhæve rettigheder, som man ikke har sikret sig," siger hun.

En af de mere effektive metoder til at skræmme potentielle kopister er at sende dem fotos af varelagre, der er brændt af som konsekvens af, at der er fældet dom i en sag. Virksomhederne er selv ansvarlige for at bringe bevismateriale for, at deres varer bliver kopieret. Men når der er faldet dom og nedlagt fogedforbud, skal varelageret destrueres. Fotoet af destruktionen sender man så ud til fremtidige kopister med beskeden: 'Se hvad der sker, hvis I prøver'. I flere tilfælde har denne fremgangsmåde vist sig at være særdeles effektiv.                       

Hos The IPR Company arbejder jurist Henrik G. Jacobsen, der har en fortid hos blandt andet LEGO, med at udbrede kendskabet til IPR eller immaterielle rettigheder over for danske virksomheder, som ønsker at etablere sig på det kinesiske marked.

"EU melder om pågribelser af 100 millioner produkter årligt. Tabet opgøres til cirka 5-800 milliarder euro årligt, så det er mange penge, vi taler om. Pågribelserne er steget med 1000 procent fra 1998-2003. Man plejer at sige, at hvis der er 100 procents fortjeneste på narkohandel, så er der 900 procents fortjeneste på kopiproduktion og -salg. Det er en af de væsentlige årsager. Tidligere så man primært kopiproduktion inden for områder med et lavt teknologisk indhold eller inden for luksusproduktionskategorien. Nu finder man stort set kopiprodukter inden for alle produktkategorier - fra medicin og tekstiler til flyreservedele og stikkontakter," siger han.

"Danske virksomheder har ikke rustet sig helt til globaliseringen. De har været utroligt privilegerede med en velfungerende dansk markedsføringsretlig praksis, som har værnet imod kopiprodukter. Men nu er de ude i den store verden, og her gælder andre normer," fastslår han.

Henrik G. Jacobsen anbefaler, at virksomhederne tænker på IPR systemer og strategier tidligt i produktionsudviklingsfasen.

"I industrisamfundet sikrede Rukolåse virksomhedens produktionsapparat mod tyveri. I vidensamfundet er ord og ideer ikke så nemme at låse inde. Her handler det om at skabe den fornødne sikkerhed for virksomhedens aktiver gennem rettigheder og registrering. Indtil videre er det kun få danske virksomheder, der beskytter sig rettidigt og i det fornødne omfang i Kina," siger han.

Kopier, der dræber

Legetøj er blandt de mest kopierede varegrupper i verden. Det kan LEGO-koncernen tale med om. Nogle af deres patenter er løbet ud, men i Kina kan man også forfølge kopister via markedsførings- og ophavsretsloven, hvis producenten har kopieret produkter eller emballage, der vildleder kunden. Kunden tror måske, at hun har købt det, der vises på pakken - for eksempel et Harry Potter-tog, men står med et helt andet produkt efter at have brudt emballagen. Det kan også være kopier, hvor kvaliteten bare er ringe. Det giver dårlig reklame for LEGO - og sagsanlæg, fordi børn kommer til skade med kopiprodukterne, når klodserne går i stykker, forklarer kommunikationschef hos LEGO, Charlotte Simonsen.

"Vi fører kun de sager, vi mener at kunne få succes med. LEGO har 200 kopisager årligt fra hele verden. Heldigvis vandt vi en vigtig sag i 2002 ved den kinesiske højesteret, som har slået hul på problematikken derude. Først lægger vi sag an mod forhandleren, derefter prøver vi at finde producenten, men det kan være yderst vanskeligt, fordi de rykker meget rundt. Vi er begyndt at dukke uanmeldt op på legetøjsmesser. Her finder vi kopierne, og det giver en god præventiv effekt at være her over for potentielle kopister," siger hun og oplyser, at LEGO har været i Kina i fem-seks år, men LEGO-klodser er blevet kopieret i 15-20 år af kinesiske producenter.

Det er ikke bare penge, der går tabt, men også menneskeliv, når produkter bliver kopieret. Ifølge ACG, The Anti-Counterfeiting Group, som er en engelsk erhvervssammenslutning, der bekæmper kopiproduktion, døde tæt ved 200.000 mennesker i 2001 af kopimedicin. Herunder døde over 20 kinesiske børn, fordi de havde indtaget modermælksprodukter, der indeholdt rottegift. Tallene stammer fra den kinesiske statsavis Shenzhen Evening News. At problemet tages alvorligt i Kina blev for nyligt demonstreret ved, at en provinsguvernør blev henrettet på grund af korruption i forbindelse med kopisager.

Det kan være svært at skelne mellem kopier og falske varer. Kopier kan for så vidt være ok, især hvis alle relevante rettigheder er udløbne. Stater kan også have interesse i kopiproduktion af medicin, hvis landet ikke har en lignende medicinproduktion selv. Kopier er ofte så tæt på originalproduktet, at de er svære at skelne fra originalen og lever op til kvalitetskravene. Andre gange har kopierne ingen virkning. Det er måske cremer, der ikke har den påståede effekt. Men falske varer er en anden historie. Der kan være tale om gulvaffald, der har deciderede skadelige virkninger. Især Sydkina er kendt som et område, hvor alverdens varer bliver forfalsket, og kopiproduktion foregår uden nogen som helst form for arbejdsbeskyttelse.

Men uden kunder til kopiproduktionen ville der ikke noget marked. Tæt på den danske ambassade i Beijing ligger det store silkemarked, der ikke alene er berømt for silke, men også for alverdens kopiprodukter - Rolex ure, Louis Vuitton tasker, Burberry frakker, La Coste trøjer osv. Det sker ikke sjældent, at selv politiker- og erhvervsdelegationer fra Danmark lige slår et smut forbi. Og man skal ikke længere væk end til SAS for at finde en virksomhed, der har særlige aftaler med butikker i Beijing, som laver og sælger kopier af danske smykker, hvor flyselskabets ansatte og kunder er ivrige købere.