Drop din kulturelle autopilot

Sådan lyder det fra Line Mørkbak, som lever af at rådgive og undervise i interkulturelle kompetencer.

Det er ofte samme type problemer og udfordringer, udstationerede løber ind i - uanset hvilket land de er havnet i. Og ofte skyldes problemerne, at man tager ting for givet, har stereotype forestillinger om den nye kultur, ikke kan knække de sociale koder og samtidigt oplever et personligt og professionelt identitetstab fordi den vante kontekst pludselig er væk, fortæller Line Mørkbak.

Både på arbejdspladsen og i nye private relationer kan man 'gå galt i byen' mange gange, hvis man ikke på forhånd gør et ihærdigt forsøg på at forstå kulturen og de sociale spilleregler i det nye land. Og det første skridt i forsøget på at forstå en fremmed kultur er at analysere ens eget kulturelle udgangspunkt, understreger Line Mørkbak.

"I mødet med fremmede kulturer kommer man let til at læne sig op af ens kulturelle autopilot og bruge sin 'sunde fornuft'. Men det, der er 'sund fornuft' i Danmark, er ikke nødvendigvis 'sund fornuft' i et andet land. Så det er afgørende at tænke over ens egne værdisæt og kulturelle bagage, når man forsøger at forstå kulturen i andre lande. Der er mere tale om kulturfornuft end 'sund fornuft'."

Begreber som punktlighed, selvstændighed og succes kan betyde vidt forskellige ting fra den ene kultur til den anden, hvilket let fører til misforståelser, siger Line Mørkbak.

De sociale koder

I mange kulturer kan det være vanskeligt at knække de uformelle sociale koder. Line Mørkbak nævner Japan som et eksempel, hvor der er usagte sociale koder for snart sagt alt, og man let kommer til at træde rundt som en elefant i en porcelænsbutik. I Japan er der for eksempel en kultur for at give gaver, men det er ikke ligegyldigt hvem gaven gives til, hvordan den gives og selv indpakningen kan have betydning, fortæller Line Mørkbak. Men også et land som USA er fyldt med usagte sociale normer, som det kan være en fordel at kende til.

"Det er en god ide at sætte sig lidt ind i landets historie og politiske og sociale forhold. Læse bøger, se film og teater, og suge til sig i det omfang, det kan lade sig gøre. Men pas på med at få en alt for stereotyp opfattelse," råder Line Mørkbak.

Også selve måden, der kommunikeres på, kan volde vanskeligheder - skal man være direkte og 'kalde en spade for en spade' eller gå mere forsigtigt til værks? Det afhænger i høj grad af kulturen og de sociale normer. Det kan derfor være en rigtig god ide at alliere sig med en lokalkendt 'buddy' i starten, som kan agere 'kulturel tolk' og forklare sammenhænge, så de værste misforståelser undgås. Men uanset hvad er det en god ide at træde varsomt i starten, da førstehåndsindtrykket er afgørende, og en dårlig start kan tage lang tid at rette op på, advarer Line Mørkbak.

Identitetstab

En udstationering kan ofte være forbundet med en følelse af identitetstab, da hele ens vante kontekst forsvinder.

"Den rolle, funktion og status man har i ens vante omgivelser ændres under en udstationering, både professionelt og privat. Man har ikke længere fælles referencepunkter med dem, man møder, og man kan let komme til at føle sig lidt nøgen. Man skal være i stand til at redefinere sig selv og finde ud af, hvad ens rolle er på den nye arbejdsplads og over for nye private relationer, understreger Line Mørkbak og fortsætter: "Ofte er udstationerede jo eksperten fra udlandet, der bliver hentet ind, og det er måske ikke den rolle, man er vant til at spille hjemmefra."

Grundlæggende er Line Mørkbaks bedste råd dog, at man skal kaste sig ud i så meget socialt som muligt i starten af sin udstationering og for alt i verden sørge for at deltage aktivt, så man ikke ender som den stille iagttager.