Djøfere presser arbejdsgivere

Sådan er erfaringerne fra DJØFs forhandlingsafdeling, der fra 1. januar til udgangen af august har gennemgået 656 ansættelseskontrakter for medlemmer, der har skiftet job eller stilling. Det er 25 kontrakter mere end samme periode sidste år.

Tidligere har mange medlemmers holdning ellers ofte været, at bare det at få et nyt job, var nok i sig selv, siger Charlotte Thaning, forhandlingschef i DJØF. De har som regel sat deres underskrift på kontrakten uden at få ændret noget, selv om DJØFs konsulenter har slået ned flere steder, hvor det kunne være en oplagt fordel for medlemmet at få enten strammet, slækket eller præciseret ordlyden.

Men tilsyneladende har den gunstige jobsituation fået djøferne til at turde gå lidt mere til arbejdsgiverne. Konsulenterne i DJØFs forhandlingsafdeling oplever nemlig, at medlemmerne i højere grad er begyndt at vende tilbage til arbejdsgiverne med krav til ændringer

"Der er sågar medlemmer, der siger til arbejdsgiveren: "Hvis det og det ikke bliver ændret, er jeg ikke længere interesseret i jobbet"," fortæller Charlotte Thaning.

Hun ved godt, at det nok primært skyldes den historiske lave arbejdsløshed og det store udbud af nye job, at djøferne ikke er blege for at presse arbejdsgiverne på løn- og ansættelsesvilkår. Men selv om det sandsynligvis ændrer sig igen, når kurven begynder at vende den anden vej, sætter det nuværende pres sig formentlig også spor ud i fremtiden, siger Charlotte Thaning.

"Jo bedre vilkår djøferne få forhandlet sig frem til nu, jo bedre. For der skal jo noget til, før arbejdsgiverne begynder at skære igen."

Det er dog ikke alle, der er lige parate til at sende en ansættelseskontrakt tilbage i hovedet på arbejdsgiverne.

"Oftest er det mændene, der ikke har nogen problemer med at tage en ekstra forhandling med deres kommende arbejdsgiver. Men det betyder, at vi er ekstra opmærksomme på at få kvinderne klædt på forud for en forhandling," siger Charlotte Thaning.