Ekspert: Studerende tager færre chancer i specialer

I sommer afsluttede 26-årige Valdemar Christensens kandidatuddannelsen i digital innovation and management på IT-Universitetet i København. Efter fire måneders intenst arbejde rundede han og to medstuderende af med et flot 10-tal for specialet.

De tre skrev om forholdet mellem business intelligence data-dreven beslutningstagning og organisationers evne til at indsamle og analysere information i deres daglige praksis. De tog udgangspunkt i to virksomhedscases, og deres tilgang til opgaven var markant anderledes end vanligt.

”I specialet skulle vi gå mere induktivt til værks og generere ny viden, hvorimod de klassiske opgaver på universitetet tager udgangspunkt i eksisterende teori og metoder, som man så skal teste og applicere på en case eller et fænomen. Det har været med til at rykke vores akademiske kompetencer et nøk op,” forklarer han.

Det billede kan Karen Egedal Andreasen sagtens genkende. Hun er ph.d. i uddannelsesforskning, lektor på Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet og vejleder på utallige specialer gennem tiden.

”I forhold til de studerendes kompetencer sker der et gevaldigt løft fra semestrene før og så til selve specialeskrivningen. De udvikler sig fagligt, og det er her, at prikken over i’et for deres akademiske formåen bliver sat,” forklarer Karen Egedal Andreasen.

Faglig og erhvervsmæssig interesse

At Valdemar Christensen og de to medstuderende endte med at skrive om lige præcis dét emne, var ikke nogen tilfældighed. De havde alle tre studiejobs, hvor de i forskelligt omfang arbejdede med det til daglig. De syntes alle, at området var spændende at dykke ned i, og kunne hurtigt se, at der var guld, hvis de blot gravede dybt nok.

”Vi så, at der var et hul i den eksisterende litteratur på området, så i samråd med vores vejleder besluttede vi, at det ville være godt at skrive et speciale om dette,” forklarer han.

Derudover var det interessant at kombinere en oprigtig faglig interesse med en erhvervsmæssig ditto.

”Fremtidige karrieremuligheder spillede også en lille smule ind i valg af emne. Vi var heldigvis alle tre garanteret at få vekslet vores studiejobs til fuldtidsansættelser, men vi valgte emne ud fra interesse og ud fra noget, vi gerne vil arbejde med i fremtiden,” forklarer Valdemar Christensen, som nu arbejder som business intelligence specialist hos GoMore.

Mindre risikovillighed

Tine Wirenfeldt Jensen er ph.d. i uddannelsesvidenskab og skrev sin afhandling om det danske universitetsspeciale. Siden har hun afholdt masser af specialeworkshops for studerende i sin virksomhed METoDo samt fungeret som både censor og vejleder.

Gennem de senere år har hun sporet en udvikling i de studerendes emnevalg og tilgang til specialeprocessen. En udvikling, som formentlig er en konsekvens, af at fremdriftsreformen kortede specialeskrivningen ned fra seks til fire måneder.

”Generelt set er der en tendens til lidt mindre risikovillighed blandt de studerende qua den forkortede periode. De vil gerne fra starten af være sikre helt på, at emnet og vinklen holder vand. Mange begynder derfor først at undersøge og skrive på specialet, når de er helt sikre – netop for ikke at spilde tid. Det er en lidt uheldig tendens, for specialet skal gerne være en kontinuerlig udviklingsproces, som skal tage form efterhånden, som den studerende bliver klogere på emnet, og hvor man kan ende i en anden retning end først planlagt,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.

I en årrække har både arbejdsgivere, universiteter og politikere talt varmt for, at flere studerende skal skrive deres specialer i samarbejde med virksomheder.

Her har fremdriftsreformen trukket i den modsatte retning, forklarer Tine Wirenfeldt Jensen.

”Der er et stort politisk fokus på fordelene ved at skrive sammen med virksomheder, da man får tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom éns speciale får hold i virkeligheden og ikke bare lægges i skuffen. Omvendt har man forkortet specialeperioden, og indsamling af empiri og data i samarbejde med en virksomhed kan være tidskrævende, hvorfor nogle studerende ikke oplever at have tiden til at gå den vej.”

En tilsvarende tendens har forskere ved Aarhus Universitet også beskrevet.

Godt emne til jobsamtaler

Hvor meget betyder specialet egentlig for de studerendes muligheder for at lande et job i fremtiden? Det afhænger meget af både branche og den enkelte arbejdsgivers rekrutteringsproces, mener Tine Wirenfeldt Jensen.

Samme vurdering har chef for rekruttering & arbejdsmiljø i ATP Mai Brit Bøgehus.

”Nogle virksomheder går målrettet efter kandidater med de højeste karakterer, hvor også specialet spiller en stor rolle, mens andre virksomheder fx vægter relevant erhvervserfaring højt. Specialet er dog et rigtig godt samtaleemne ved jobsamtalen, når man er nyuddannet,” forklarer hun.

Når ATP skal ansatte medarbejdere, er Mai Brit Bøgehus og kollegerne nysgerrige efter at høre nærmere om den nyuddannedes speciale, men lægger også stor vægt på et spændende studiejob, hvor den studerende har kunnet høste nyttige erfaringer fra erhvervslivet. Hertil lægger ATP vægt på kandidatens motivation, og om den pågældende person matcher ind i arbejdskulturen. Med hensyn til specialet er der meget, de gerne vil have svar på. 

”Vi vil gerne høre om baggrunden for det specifikke specialeemne, da det siger noget om den studerendes interesseområde. Og så vil vi rigtig gerne høre den studerendes refleksioner over processen, til- og fravalg, om man har skrevet i gruppe eller alene, hvor meget tid der er blevet brugt på specialet i forhold til studiejob, og om specialet er bygget på teori og desk research, eller om det er skrevet på baggrund af samarbejde med en virksomhed. Det giver os et indtryk af kandidatens præferencer, og det kan hjælpe os i vurderingen af, om vi er et gensidigt godt match,” forklarer Mai Brit Bøgehus.

Identitetsmarkør

Ifølge Karen Egedal Andreasen oplever mange studerende, at specialet fylder meget i deres liv.

”De bruger rigtig meget tid og energi på det fra det sekund af, de starter på opgaven. Derudover er det medvirkende til at skabe deres akademiske identitet og kommende jobprofil,” siger hun.

Tine Wirenfeldt Jensen betegner specialet som en ”identitetsmarkør” for de studerende.

”Man er ikke længere ’bare’ studerende, men specialestuderende. Der modtages ikke længere undervisning i store forelæsningssale, men nu har man kontor, vejledningsmøder og står selv for hele processen med opgaven. Det er en form for transition til arbejdsmarkedet.”

Valdemar Christensen vil ikke nødvendigvis kalde det identitetsskabende, men specialet har uden tvivl været med til at definere hans akademiske og nu også erhvervsmæssige profil. Gennem de fire måneders specialeskrivning var det i større eller mindre grad hans liv.

”Vi havde alle tre krævende studiejobs med omkring 25 timer om ugen, så i starten af specialeperioden lagde vi nok omkring 20 timer om ugen på opgaveskrivning. Jo tættere på deadline vi kom, desto mere arbejdede vi på specialet, og også weekenderne blev inddraget. De sidste tre uger op til deadline stoppede vi med at arbejde på studiejobbet og helligede os fuldstændig opgaven,” siger han.