Virolog: "Storrumskontorer er noget, Fanden har skabt"

Covid-19 kan være et kærkomment ’våben’ for de mange, der elsker at hade storrumskontorer. Inden pandemien viste forskning, at jo flere vi sidder sammen på et kontor, desto flere sygedage har vi.

Et studie fra Sydkorea viser også en ’exceptionel’ smittespredning blandt dem, der sidder i storrum. 

Virolog og professor ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er da heller ikke i tvivl, når vi taler storrum og smitterisiko.

”Storrumskontorer er noget, Fanden har skabt. For jo flere mennesker der deler rum – selv hvis de sidder med en vis afstand – des større er risikoen.”

Ventilationen i rummet har selvfølgelig også noget at sige i forhold til, hvor langt en virus kan sprede sig, siger han.

”Men uanset hvad er der ingen tvivl om, at set fra et smittemæssigt synspunkt er små grupper bedre end store.”

Allan Randrup Thomsen har ikke selv erfaring med design af kontorer.

”Men jeg har været med til at udtænke dyrefaciliteter, og her er det tydeligt, at når det gælder smitsomme sygdomme, er små rum langt bedre til at isolere smitte,” siger han.

Storrum i mindre bidder

Kasper Lynge er udviklingschef på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han arbejder med indeklima og ventilation. Corona-virussen har fået fagfæller over hele verden til tasterne, fortæller han.

”Risikoen for smitte har altid været der, når vi sidder på kontor sammen. Vi er også blevet smittet med influenza af kollegerne, men det har bare aldrig været så kritisk som nu. Dem, jeg følger på Twitter, har i månedsvis skrevet om, at den her virus er luftbåren. Så corona er måske en driver i forhold til at få prioriteret indeklimaet på vores arbejdspladser.”

Både Kasper Lynge og Allan Randrup Thomsen er enige om, at vi nok kommer til at se nye og andre måder at indrette vores kontorer på i kølvandet af corona. Dels fordi hjemmearbejde formentlig er kommet for at blive, hvilket kan betyde, at vi ikke skal bruge så mange kvadratmeter på kontorer, som vi gør i dag. Dels for at minimere smitte.

”Da mange kontorer er designet som storrum, kan corona godt tale for, at vi deler dem op i nogle mindre bidder. Skulle der komme et smittetilfælde, kan vi nøjes sende et lille hold hjem i stedet for at sende hele holdet hjem,” siger Kasper Lynge.

Dyrt med storrum

Det kan godt være, at det umiddelbart er billigere med storrumskontorer, fordi hver en kvadratmeter koster. Men faktisk kan der være en økonomisk fordel ved mindre kontorer, siger virologen Allan Randrup Thomsen.

”Influenza kommer jo også med jævne mellemrum. Og luftvejsinfektioner er den sygdomsgruppe, der koster mest for samfundet i tabte arbejdsdage. Så jeg vil mene, at man kan spare en masse sygedage og dermed en masse penge ved at skalere ned på kontorerne og sørge for en ordentlig ventilation.”

Jesper Bo Jensen er direktør i Center for Fremtidsforskning, hvor han bl.a. undersøger og holder foredrag om fremtidens kontorer. Han mener, det er omsonst overhovedet at bruge kvadratmeterprisen som argument for at vælge storrumskontorer.

”Grunden til, at vi fik storrumskontorer til Danmark, var, at kvadratmeterpriserne i London i 1980’erne steg så meget, at det kostede lige så meget at leje et kontor til en medarbejder som lønudgiften. I Danmark bruger vi omkring 10-15 % af en medarbejderlønning til kontorplads. Så der er ingen grund til at spare, som man gjorde i London. Men vi har bare importeret tendensen og bildt hinanden ind, at det var gavnligt.”

Jesper Bo Jensen er ikke i tvivl om, at storrummene nu endelig er på retur.

”Hvis vi ser på eksemplet fra Sydkorea, smitter folk hinanden vildt, når de sidder tæt sammen. Storrumskontorerne har jo i forvejen det problem, at de sænker produktiviteten, og når de så ovenikøbet gør folk syge, vil vi nok se en kraftig nedgang i årene fremover.”

Rådgiver: Storrum forsvinder næppe

Marie Birk Jørgensen er leder af den afdeling hos Arbejdsmiljø København, der rådgiver Københavns Kommune om ergonomisk og teknisk arbejdsmiljø. Hun er splittet, når hun skal komme med et bud på, hvad coronaen kommer til at betyde for storrumskontorerne i Københavns Kommune.

”På den ene side kan man sige, at storrummene ikke er vejen frem, fordi vi har arbejdet hjemme og oplevet, hvor dejligt det har været at kunne fordybe sig og få ro. Men på den anden side har vi også mærket, hvor fedt det egentlig var, da vi lige kunne stille et spørgsmål hen over skrivebordet, og hvor rart det var at have en fornemmelse af, hvor kollegerne var henne i deres dag.”

Marie Birk Jørgensen forventer, at indretningen på arbejdspladsen ændrer sig i kølvandet på corona.

”Hvis jeg skal kigge i krystalkuglen, vil mange af os højst sandsynligt skifte mere mellem hjem og arbejde. Så jeg tænker, at vi får brug for flere rum til dialog og møder, for det vil nok være det, vi primært kommer til at bruge vores tid på, når vi er på arbejdspladsen.”

Og så er hygiejne en anden vigtig lære, siger hun. Men det betyder ikke, at storrummene forsvinder.

”Hygiejne er et klassisk arbejdsmiljøtema, men nu er det blevet ekstra hot. Jeg er dog ikke sikker på, at koblingen mellem storrum og decideret smittefare holder i Danmark. Og i fremtiden er vi nok også færre til stede af gangen. Så når vi skal tænke hygiejne ind, handler det nok i højere grad om at have nogle berøringsfrie miljøer, hvor man ikke har brug for at tage i håndtag og trykke på knapper, og hvor der selvfølgelig er styr på ventilationen og rengøringen.”